1944 – Da Rommel blev kvæstet

Han faldt, da han under et allieret angreb sprang ud af sin bil. Chaufføren blev dræbt.
Berlin, onsdag (STB)
En tysk krigskorrespondent, som har aflagt et besøg hos generalfeltmarskal Rommel på et lazaret i Frankrig, meddeler, at Rommels befindende stadig bliver bedre. Han var ved godt mod og sagde med et lunt smil: “Jeg ved, at englænderne har erklæret mig for død. Men det har de gjort så tit, og det dør jeg ikke af – langtfra. Det må de vænne sig til.”
Om selve ulykkestilfældet meddelte marskallen, at den allierede luftaktivitet hin eftermiddag tog til. Det blev derfor besluttet at dreje af fra hovedvejen og køre ad sideveje. Men endnu før beslutningen kunne gennemføres, meldte vognens luftudkigspost, at to fjendtlige maskiner svingede ind over vejen. Spørgsmålet var nu blot, om man skulle holde og stå af med det samme eller fortsætte 300 meter til en sidevej, som frembød dækning. Da der på den lige landevej ikke var nogen mulighed for at køre ud over skråningen og komme ud i åben mark, fik chaufføren ordre til at sætte farten op for at nå den beskyttende sidevej. I samme øjeblik var maskinerne imidlertid oven over og begyndte at angribe. Vognen stoppede op, og da de første maskingeværsalver slog ned, sprang Rommel og hans ledsagere af. Herunder faldt marskallen så uheldigt, at han blev kvæstet, men samtidig så heldigt, at de efterfølgende salver gik hen over ham, medens han lå på jorden. Chaufføren blev dræbt.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1944.

1943 – Intet som helst spor i Mokka-eksplosionen

Endnu 11 sårede danskere på hospitalet

Kriminalpolitiet i København fortsætter med afhøringerne vedrørende bombeattentatet i Café Mokka. Man har knapt endnu kommet gennem det forberedende arbejde. Foreløbig har der ikke vist sig noget spor. Ved eksplosionen blev der, som tidligere anført, kørt 43 sårede på hospitaler og lazaretter. To tyske soldater og en tysk politimand blev dræbt, og 15 tyske soldater såredes. Af de 28 danske, der blev kvæstet, var de 17 kvinder. En del er efterhånden blevet sendt hjem, men endnu henligger der syv danske på Kommunehospitalet og 4 på lazarettet på Nylandsvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. oktober 1943.

1943 – Luftværnsøvelse i Nørre Bjert

70-80 mand på udrykningsarbejde lørdag Aften.

Lørdag aften holdtes en luftværnsøvelse i Nørre Bjert. Kaptajnerne Rose og Mohr samt overbetjent Sørensen fra Kolding tilrettelagde øvelsen, i hvilken der deltog 70-80 mand. Kl. 19.05 led et par drøn (kanonslag), og kort tid efter strømmede folk til fods, til hest og på cykle i mægtig fart ned på den stedlige kommandocentral (Nørre Bjert Maskinfabrik) for at få at vide, hvad der var sket. Der havde været en luftkamp over Strandhuse, og en anskudt jager var fløjen ind over byen, hvor den havde kastet sine bomber. Til sidst var maskinen styrtet ned og gået i Brand. Nu sendte luftværnslederen, J. Fink Nielsen, ordonnanser ud i alle retninger for at konstatere, hvor bomberne var falden, og hvilken skade de havde forvoldt. Kort efter indløb rapporterne, der lød på, at der var falden brandbomber hos brandfogden forpagter Holger Sandager, og en sprængbombe og brandbomber hos proprietær Jørgen Nielsen.
Endvidere var hovedvejen bleven reven op af en sprængbombe ud for Nørre Bjert Mølle. På marken over for møllen var der desuden falden en forsager, og her var maskinen styrtet ned og gået i brand.

Nu gik de forskellige hold i Arbejde. Brandfolkene kørte af sted med vandtønder op til Sandager og gik bagefter i gang hos Jørgen Nielsen. Teknisk Kolonne ilede til Jørgen Nielsens gård, hvor en mand var indespærret i stalden. Forinden man kom derind, måtte man afstive stuehusets gavl, der truede med at styrte sammen. Sanitetsfolkene havde travlt med at få de sårede bragt i sikkerhed i det i hast opretede Lazaret (Nørre Bjert Forsamlingshus). Afspærringskolonnen foretog straks en fuldstændig og effektiv afspærring af hovedvejen gennem byen samt af de Steder, hvor bomberne var falden. Endvidere sørgede den for at få beboerne ud af de truede ejendomme i nærheden af forsageren evakueret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. september 1943.

Da Øvelsen var blæst af, samledes
alle de medvirkende i Forsamlingshuset.
til en Kop Kaffe. Her gav de tre Kol-
ding-Folk en Kritik af Øvelsen.
Kaptajn Rose indledede med at
udtale sin fulde Tilfredshed med Star-
ten. Han var særlig tilfreds med
Brandfolkenes Vandtønder. Holdlederne
glemte at meddele til Luftværnslede-
ren, naar deres Hold var samlet,
Luftværnslederen var fuldt ud tilfreds-
stillende. (
Kaptajn Rose ønskede til Lykke
med Resultatet af Øvelsen.
J. Fink Nielsen sluttede af og
bragte Frøken Eff og de tre Herrer
fra Kolding en Tak, fordi de havde
arrangeret Øvelsen.
rejste sig.)
(Farsamlingen
se
mi
de
tir
lig
ik
Ti
de
ho
La
111
pu
ell
vi
ne
m.
Ve
tie
pa
lo
St
de
sa
da
ga
re
st
no
no
fe
G
VE
H
A
in
h
n
Dernæst gav Kaptajn Mohr og
Overbetjent Sørensen Kritik, hyor- b
af det fremgik, at der havde været
lidt Uenighed angaaende Afstivning.
Sanitetstjenesten virkede godt; dog 0
havde man transporteret et Offer, der P
havde faaet Rygskade, paa Ryggen.
I Forsamlingshuset skulde Denske d
Kvinders Beredskab tage sig af de saa-
rede og de evakuerede. Angaaende
denne sidste Del af Luftværnet talte 0
Frøken Eff, Kolding, idet hun kraf- la
tigt opfordrede til at fortsætte med
Arbejdet og slutte op om den stedlige
Formand, Fru Proprietær, Johansen
Shamrock.
h
2
V
d.
8
0

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1942 – Stor katastrofeøvelse i Hejls

Søndag eftermiddag holdtes på ‘Ansieg’ i Hejls en stor fællesøvelse mellem D.K.B., Hejls Brandværn og Vejstrup-Hejls Samariterforening. Kl. 4 fløj tre fjendtlige flyvere over gården; én af dem “tabte” en bombe og ejeren tilkaldte Hejls frivillige brandværn for at slukke ilden i kostalden og laden. De var hurtigt på pletten, ligesom samariterne, der alle straks var i fuld arbejde. Brandmændene bragte en halv snes sårede ud på gårdspladsen, hvor samariterne gav dem den første hjælp. Der var en røgforgiftet brandmand, en fodermester med knust skulder, en ung pige med 3. grads forbrændinger og chok og en del lettere sårede. I en sygebil blev de sårede transporteret til lazarettet i skolen, hvor dr. Dolmer, Hejls og dr. Bramsen, Christiansfeld, der også begge var til stede på ulykkesstedet, tog de beskadigede under behandling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942.

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.