Byen giver en fest for englænderne, Den danske Brigade og frihedskæmperne
I tilslutning til folkefesten på Staldgården indbyder Kolding by de engelske soldater, Den danske Brigade med lotter samt frihedskæmperne i Kolding by og opland til en aftenfest med asfaltbal på Akseltorv 2. Pinsedag fra kl. 19 til kl. 22.30. Medlemmerne af modstandsbevægelsen må alle børe armbind, og hver har ret til at ledsages af en dam. Kvarterværter for engelske og danske soldater kan afhente dame-adgangsbilletter på Erhvervskontoret 2. Pinsedag fra kl. 8 til 12. Der udleveres kun én damebillet for hver soldat hos hver vært.
Der gøres opmærksom på, at der til den afspærrede del af Akseltorv altså kun er adgang for uniformerede soldater og frihedskæmpere med armbind, og at der for damers vedkommende kun er adgang for frihedskæmpers damer og de med adgangsbillet forsynede. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1945.