1945 – Dreng dræbt ved eksplosionsulykke

Hans kammerat kvæstet. Næstved, lørdag (RB).

I Kalbyrisskoven ved Næstved er fredag middag sket en eksplosionsulykke, hvorved en dreng i 11-12 års-alderen har mistet livet, medens en jævnaldrende kammerat har fået højre lår kvæstet. De to drenge havde fundet noget sprængstof, som de bearbejdede med en sten, hvorved eksplosionen skete. Kurt Petersen, søn af arbejdsmand Marius Petersen, Kastanjevej 37 i Næstved, blev dræbt på stedet, medens Kjeld Hansen, søn af arbejdsmand E. Hansen, Kastanjevej 32, kvæstede højre lår.

Kilde: Nationaltidende, 1. april 1945

1945 – Børnene legede med mortergranat

Letsindig adfærd, der kunne have kostet menneskeliv.

Aaenbraa, fredag.

Nogle børn fra ejendommen Nygade 55 henvendte sig i går til Falck og fortalte, at de var blevet bange for et stykke legetøj, de havde moret sig med i nogle dage, og som vist var en bombe eller noget i den retning. En Falck-mand gik med dem og fandt i den pågældende gård en slags mortergranat, som han pakkede i en avis og bragte den til den tyske værnemagt. Denne oplyste, at både legen og transporten kunne havde kostet menneskeliv, så eksplosionsfarligt var fundet.

Kilde: Hejmdal, 2. februar 1945.