1944 – Boligmanglen værre end under sidste krig

Stadig ingen byggetilladelse til de 16 lejligheder på dyrskuepladsen

Vi har vist alle indtrykket af, at det kniber meget hårdt med lejligheder, men er forholdene i den retning lige så vanskelig som under sidste krig?

Vi retter spørgsmålet til boliginspektør Jensen, Kolding, der på første hånd har haft lejlighed til at sammenligne forholdene, da han har haft personlig føling med vanskelighederne i begge krigsperioder. Boliginspektøren svarer:

“Jeg synes næsten, det er værre nu. Dengang var der dog muligheder for at skaffe folk tag over hovedet, enten midlertidigt eller ved at bygge. Men begge disse udveje synes faktisk lukkede i dag. Alt “midlertidig” er optaget, og det er næsten umuligt at få noget bygget. De 16 lejligheder, som Byrådet har vedtaget at opføre på den gamle dyrskueplads ved Østerbro, har vi endnu ikke modtaget Byggenævnets tilladelse til at opføre, skønt de er i højeste grad tiltrængte.”

Er forholdene i Kolding særlig grelle?

“Det kan man vist ikke sige, men det er slemt nok, at man ligefrem skal søge at hindre folk i at komme til byen. Vi ser ofte, at folk kommer ind fra landet, køber en ejendom og siger lejeren op. Så står lejeren og hans familie praktisk talt uden mulighed for at finde et sted at bo.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1943 – Ny brandstation med 12 lejligheder

[…]

Ny brandstation med 12 lejligheder til udleje

Borgmesteren forelagde forslaget om den nye brandstation ved Caspar Müllersvej. Der var enighed om forslaget, der går ud på at opføre en ret stor, 2 etagers ejendom med tårn (hvorpå havnes ur kan få plads!). Bygningen er projekteret af arkitekt Svane, og den omfatter 6 garager til sprøjte m.v. samt 12 lejligheder. Overslagssummen andrager 260.000 kr. plus 20.000 kr. for flytning af 4 lejligheder i Havneboligen.

Bach redegjorde nærmere for planen. Det er meningen, at det faste brandmandskab skal bo i stationen, hvor der også bliver værksteder til dem. Bach mente, at bygningen ville kunne forrente sig nogenlunde. Der kunne også lejes en lagerplads ud til havnen, og den grund, som blev fri ved den gamle brandstation, ville vel efterhånden få ret stor værdi.

Juhl anbefalede ligeledes planen, som han fandt den mest økonomiske af de forskellige projekter. Han ironiserede lidt over, at der var tale om at betale stationen med indtægten fra salget af Bueejendommen. Der var jo i sin tid budt 235.000 kr. for denne, men kommunen forlangte 250.000, og nu havde liebhaverne fået betænkeligheder, så det kunne vare længe, før den blev solgt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1943.

1943 – 80 nye lejligheder i Kolding

45 på Sneppevej og 35 ved Østerport

Som følge af den store boligknaphed sysler ‘Arbejdernes Andels Boligforening’ med flere byggeprojekter i håb om gennem deres realisering at kunne afhjælpe boligmanglen i Kolding. Foreningen har allerede før jul udbudt 45 lejligheder på Sneppevej i licitation, og man venter i løbet af de næste par dage meddelelse fra ministeriet om, hvorvidt man herfra kan sanktionere byggeriet. Forhåbentlig skulle dette kun blive en formssag – så meget mere, som de allerfleste materialer til dette byggeri på forhånd er sikret.

Men man arbejder i disse dage på yderligere et projekt med 35 lejligheder. Man har til denne bygning udset sig en vognmand Harboe tilhørende grund beliggende på Domhusgade i nærheden af Østerport. Der skal antagelig udlægges en lille vej ned langs den længe, hvor bygningen skal opføres, idet den kommer til at gå vinkelret på Domhusgade.

Foreningens arkitekt, Hans Chr. Rasmussen, der også har udarbejdet tegningerne til det førstnævnte byggeri, er i disse dage i færd med at lægge sidste hånd på tegningerne til disse 35 lejligheder, og der regnes med, at dette byggeri vil blive udbudt i licitation i løbet af 14 dage. her skal først hentes Byrådets billigelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1943.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.