1942 – Små, billige træhus i Koldings udkanter?

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Mange husvilde melder sig i Kolding

Men de henvises til selv at skaffe sig lejlighed inden 7. april.

Den forestående flyttedag, der jo på grund af påsken, ventes at blive en af de værste at komme over, efter hvad boliginspektør Jensen for nogen tid siden udtalte til Folkebladet. Vi har i dag spurgt boliginspektøren, hvordan det tegner, og han oplyser, at der allerede har været mange henvendelser fra folk, som skal flytte, men ikke har nogen lejlighed at flytte ind i.

Om det så er fordi de gerne vil ind i kommunens lejligheder med den forholdsvis billige husleje, ved jeg ikke, siger inspektøren, men vi henviser dem til, at de jo kan blive boende til den 7. april, og så kan de jo komme igen, hvis de ikke i mellemtiden selv har fundet sig en lejlighed hvad vi meget indstændigt må anbefale dem at forsøge. For vi har kun én familie, der skal flytte, og har ingen steder at anvise de husvilde, udover, at vi måske bliver nødt til at tage nogle flere skolelokaler i brug. Det vil vi ellers grumme nødig, da de pågældende klasser i forskolen så kommer til at lukke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1942.

1942 – Pligt til at leje beboelseslejligheder ud, hvis der er bolignød

Ændringer i Huslejeloven fremsat i Folketinget i går.

I Folketingets møde i går fremsatte indenrigsministeren forslag om forlængelse af og ændringer i loven om leje. Af ændringerne kan nævnes, at der nu er fastsat bødestraf for ulovlig lejeforhøjelse. Endvidere er der en skærpelse af bestemmelserne om urolige lejere. Da brændselspriserne endnu ligger på et så konstant niveau, at muligheden for et væsentligt fald indtil videre kan lades ude af betragtning, har man slettet bestemmelsen om, at udlejeren skal være en del af prisstigningen på brændsel.

Da reglen om samtykke fra flertallet af lejerne som en betingelse for opsætning af varmemålere, der i det væsentlige skulle ske for lejernes regning, i ikke ringe grad har modvirket denne opsætning, udgår betingelsen af loven. Endvidere pålægges der ejeren af beboelseslejligheder pligt til at leje ud, såfremt der er boligmød i vedkommende kommune. Endelige kan nævnes, at lejemålet i huse, hvori der kun er indrettet to lejligheder, og hvoraf ejeren bebor den ene, efter forslaget underkastes bestemmelser, der tilsigter at modvirke lejeforhøjelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. marts 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1942 – Kolding Byråd: Byggeriet på Domhusparken

Juhl fortørnet over, at ministeriet ikke har svaret ham, men, “da sagen er afgjort”, vil han være loyal.

Byrådet vedtog i aftes med Socialdemokratiets stemmer at optage statslån til fortsættelse af byggeriet på Domhusparken, idet Indenrigsministeriets tilladelse jo nu foreligger. Larsen og P. Andersen fra fraværende på grund af sygdom, men skønt Juhl var fortørnet over, at Indenrigsministeriet ikke havde svaret ham på hans protest mod byggeriet, sagde han, at hans gruppe ikke ville stemme imod for ikke at benytte sig af den situation, at Socialdemokratiet ikke var flertal i Byrådet. Juhl tog – som han selv udtrykte det – englevinger på.

Byggeriet skal i gang snarest muligt.

Sagen om byggeriet ved Domhuset behandledes i mødet i aftes i to tempi. Først spurgte Juhl under “beretning fra stående udvalg” om, hvad borgmesteren havde svaret som erklæring til Indenrigsministeriet i anledning af borgergruppens klage over, at flertallet havde besluttet at bygge. Ministeriet havde nemlig ikke svaret ham, oplyste han. Borgmesteren lod papirerne hente og læste så svarskrivelsen til ministeriet op. Det fremgik heraf, at borgmesteren efter samråd med flertallet havde gjort opmærksomhed på, at det ikke var helt rigtigt, når Juhl i sin klage til ministeriet havde søgt at give det udseende af, at boligerne i Domhusparken var dårligt rentable. Lejen dér er jo ikke større end lejen i det private spekulationsbyggeri.

Finansplanen indeholder intet om, at flertallets ret til at træffe beslutninger er sat ud af kraft, således, som Juhl-erne havde søgt at give udtryk for, og byggeri er hårdt tiltrængt nu, hvor det private byggeri er gået næsten helt i stå, og der plejer normalt at blive opført omkring 190 lejligheder årligt. Det er for det år, vi går ind i , kun anmeldt 27 lejligheder, hvoraf de 16 er fra Andelsboligforeningen, og boligsituationen kan derfor blive katastrofal, hvis ikke kommunen bygger.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.

1941 – Byggeriet i Kolding

Andelsboligforeningen opfører yderligere 14 lejligheder. Kasse- og regnskabsudvalget arbejder med planer om byggeri i Vifdam.

Andelsboligforeningen i Kolding har som meddelt fået bevilget statslån til opførelsen af 16 lejligheder, fordelt med 12 lejligheder i én ejendom og 4 lejligheder i en anden. Sidstnævnte er i øvrigt klar til rejsning på lørdag. Ved en ekstraordinær generalforsamling i aftes tog foreningen stilling til yderligere byggeri. Ved generalforsamlingen, der ledes af bogbinder Eskild Jørgensen, forelagde foreningens formand, former Svend Nielsen, og arkitekt H. Chr. Rasmussen to forslag.

Det ene forslag går ud på opførelse af en ejendom med 6 lejligheder umiddelbart øst for den ejendom med 12 lejligheder, der er opført ved Kikkenborgvej. Af de 6 lejligheder er halvdelen 3 vær.s. og den anden halvdel 2½ vær.s. De samlede udgifter andrager 93.815 kr., og huslejen vil formentlig kunne fastsættes til 900 og 800 kr. Det andet forslag går ud på at opføre en blok på 8 rækkehuse. Der har fornylig været afholdt licitation over denne blok. De samlede udgifter ved disse rækkehuse er anslået til ca. 158.000 kr. og huslejen vil andrage 950 kr. for et rækkehus. Som bekendt er tilskuddet til børnerige familier noget større for rækkehuse end i etageejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 19. december 1941.

1941 – Opførelsen af ‘Blok B’ ved Domhuset vedtaget

Socialdemokraterne besluttede mod de borgerliges stemmer at bygge til 346.000 kr.

Efter en timelang diskussion vedtog socialdemokraterne i Kolding Byråd i aftes mod de borgerliges stemmer at bygge et etagehus ved Domhuset til 346.000 kr. som fortsættelse af ‘Socialt Boligbyggeri’.

På dagsordenen stod “Eventuel beslutning om opførelse af en husblok ved Domhuset”, og borgmester Knud Hansen forelagde sagen, som tidligere har været til behandling i Byrådet, idet han oplyste, af udgifterne ville beløbe sig til 346.000 kr. Håndværkernes tilbud stod ved magt, og man havde beregnet den årlige udgift til 19.537 kr. og den årlige indtægt til 19.575 kr. Ejendommen skulle indeholde 15 to-værelses lejligheder til en årlig leje af 750 kr. og 9 tre-værelses á 925 kr. Både han og Socialudvalgsformand Ejnar Christensen anbefaldede opførelsen med den sædvanlige motivering, at der ellers ville blive bolignød. Landsretssagfører Juhl erklærede hertil, at han ligesom ved den foregående behandling af sagen kunne udtale, at hans gruppe ikke ville være med. Byggeriet var ikke opført på Finansplanen, og hvis socialdemokraterne alligevel ville vedtage det, ville den borgerlige gruppe gå til ministeriet. […]

Borgmesteren svarede vredt, at landsretssafører Juhl ikke kunne hjælpe de husvilde ved at henvise til Finansplanen […]

Omsider blev der afstemning, og det gik, som det var ventet, nemlig som det er gået, så længe socialdemokraterne har haft flertallet. De første deres krig igennem med 11 stemmer mod 10. Spørgsmålet bliver så nu, hvor meget Finansplanen betyder i sagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. november 1941.

1941 – Giftermålene forpurres på grund af boligmangel

Fem-seks familier er husvilde fra på onsdag.

Boligmanglen i Kolding synes til oktoberflyttedagen at være betydelig større end tidligere år, og årsagen er naturligvis først og fremmest, at der praktisk talt ikke er opført nybygninger. Byggeudgifternes stigning har kvalt det private initiativ, så der af nye lejligheder, der tages i brug 1. oktober, næsten ikke er flere end Arbejdernes Andelsboligforenings. Boligknapheden og den af dyrtiden flydende trang til at få en billig lejlighed mærkes også på Boligkontoret, hvor – efter hvad boliginspektør Jensen oplyser – efterspørgslen på kommunens lejligheder i år – trods den besluttede huslejeforhøjelse – har været livligere end nogensinde tidligere. Men samtidig er fraflytningen den mindste, der har været i lange tider. […] Det synes altså som om folk i denne omgang er mere bange for at give afkald på de billige lejligheder. […] Jeg har endog indtryk af, fortsætter boliginspektøren, at den øjeblikkelige mangel på lejligheder – eller måske rettere på lejligheder til 35-40 kr. – forhindrer de unge i at gifte sig. Her har været adskillige, som stod over for at skulle giftes, og som hævdede ikke at have kunnet finde en lejlighed i hele byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat,