1942 – Fiskerne i Gl. Aalbo vil have en fiskerihavn

Der er tegnet 20.000 kr., og havnepladsen er sikret.

Stenderup Strands Fiskeriforening, der tæller ca. 30 fiskere, arbejder for tiden på at få bygget en fiskerihavn i Gl. Aalbo. Tidligere sognerådsformand Hans Langhoff har skænket en havneplads til en værdi af ca. 5.000 kr., og der er blandt private tegnet ca. 20.000 kr. til formålet. Man regner med at komme op på et tegnet beløb af 40.000 kr., hvoraf det skulle være muligt at få tilskud eller lån til resten. Den samlede udgift er anslået til ca. 150.000-160.000 kr.

Landstingsmand Severin Hansen, der er medlem af Havnebygningsvæsenets Besigtigelsesudvalg, har set på forholdene og erklæret dem for tilfredsstillende. Fisker Emil Hede, Gl. Aalbo, udtaler over for os, at en fiskerihavn vil være af overordentlig stor betydning for de 30 familier, der lever af fiskeri. Under de nuværende forhold må fiskerne trække bådene på land, og er afskåret fra at fiske i 2-3 måneder af året, mens de med en fiskerihavn vil kunne beholde bådene i vand og fiske så godt som hele året.

For en del år siden var der også planer om en havn i Gl. Aalbo. Der blev tegnet ca. 15.000 kr., men så strandede planerne, fordi der ikke kunne rejses flere midler. Men nu mener man ganske bestemt, at havnen skal blive til virkelighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Fjord og bælt forvandlet til faste landeveje

Kørsel med hestekøretøjer fra Brandsø til Hejlsminde over isen. Brændekørsel var Stenderup til Skærbæk over fjorden.

På tredje vinter i træk binder isen de danske farvande. Kolding Fjord og Lillebælt er påny forvandlet fra vand- til landeveje. Fiskerne ved Kolding Fjord har ombyttet deres motorbåde med lastbiler, som de kører med over isen til fiskepladserne, hvor de hugger huller i isen og sætter deres garn. Også ved Hejlsminde er der livlig trafik på isen til Brandsø – en tur på 4-5 km. Der har gennem de sidste 14 dage været daglig forbindelse og i de sidste dage har man kørt halm med hestekøretøjer til indladning på Hejls station, og forsyningerne til øen tages så med hjem. Isen er meget tyk og sikker, så trafikken går uden vanskeligheder. Derimod har der for få dage siden været en isbryder igennem isen mellem Fyn og Brandsø, så her kan man ikke køre med hestevogn, men der er også livlig trafik af cyklister og fodgængere denne vej.

Mange mennesker på Hejlsminde-siden benytter lejligheden til at tage en tur over til Brandsø, og der er hver dag stor folketrafik ude på isen. På Fænø skal man være mere forsigtig med istrafikken, idet den stærke strøm i denne bæltets smalleste del underhuler isen og gør den usikker. Her er man derfor meget varsom med at færdes på isen, og der er savet en sejlrende gennem isen ved overfartsstedet, hvorigennem post og mælk samt andre fornødenheder daglig føres igennem.

Ved Skærbæk hugger fiskerne huller i isen og skraber muslinger eller stanger ål, nærmest som tidsfordriv, for arbejdet er besværligt og giver ikke meget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.

1942 – Der skrabes muslinger i Kolding Fjord

Arbejdsløse fiskere skaber sig en ekstrafortjeneste.

Nogle arbejdsløse fiskere begyndte for kort tid siden, velsagtens uhukommende det store muslingefiskeri i Limfjorden, at skrabe muslinger i Kolding Fjord, og over et halvt hundrede fiskere tjener nu daglig 20-30 kr. ved dette arbejde. Fiskeeksportørerne Th. Petersen og P. Christensen har organiseret en eksport sydpå af muslinger, som betales med 4 øre or. kg. Fiskeriet foregår foreløbig fra pram på lavt mand ved hjælp af grebe; men man mener at kunne få et meget større muslingeskraberi i gang ved hjælp af trawl. Hidtil har man holdt sig inde på lavt vand; men ved hjælp af trawl skulle det være muligt at gå ud på dybt vand i Bæltet, hvor man venter at finde større muslinger. Også ved Hejlsminde menes det, at et sådant fiskeri skulle kunne komme i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – En fest med marsvin på menuen

Marsvinjagten i Lillebælt har hidtil givet et udbytte af 175 “svin”, og deraf er ca. 150 fanget i december. Resultatet betegnes som tilfredsstillende, når henses til, at fangsten svigtede i november, for vind og strøm var imod. Det har vist sig, at de marsvin, der er fanget i den sidste tid, har betydelig mere spæk end de første, og da spækken er det værdifuldeste, har den sidste tids fangst forøget den økonomiske udbytte væsentligt, meddeler ‘Fyns Venstreblad’. For øvrigt udnyttes alt på marsvinet, skindet garves til læder, der skal være lige så stærkt som svinelæder. Indvoldene går til rævefarme, og benene til benmelsfabrikker.

Kun har det knebet at få kødet afsat, idet der er en vis modvilje mod at spise marsvinekød; men nu har Marsvinelauget i Middelfart ført beviset for, at det ikke blot er spiseligt, men endog er en lækkerbisken. Lørdag aften samledes laugets medlemmer og enkelte af fangerne til et gilde på Vestfyns Forsamlingshus, hvor der udekukkende var marsvin på menuen. Først serveredes snitter med røget marsvinefilet og siden marsvinefilet, stegt som vildt. Serveringen gjorde stor lykke – den røgede filet blev endog sammenlignet med røget laks; men den mindede dog mere om røget rensdyrkød, både i smag og udseende. […]

Efter denne debut vil man sikkert snart møde marsvinet på det berømte danske brød.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. december 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Farvande lukkes for fiskeri

Forbud mod sejlads i Lillebælt nord for Barsø og i et område i Thisted Bredning.

København: Ministeriet for Handel, Industri og Søfart har udstedt en bekendtgørelse angående forbud mod sejlads, ankring og fiskeri i Lillebælt nord for Barsø. I henhold til bekendtgørelsen er al sejlads, udøvelse af fiskeri samt opankring forbudt i et område, der begrænses af linjen gennem følgende punkter: […] Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

Endvidere er sejlads og ophold af civile skibe, fartøjer og både af enhver art indtil videre forbudt i et område i Thisted Bredning, ved Thisted Havn mod nord og vest begrænset af kysten, og mod syd og vest begrænset af en ret linje gennem to båker på Silstruphoved til en rød- og hvidstribet bøje på 56 gr., 55,7 nordlig bredde, 8 gr. 43 min. østlige længde, og derfra en ret linje gennem Thisted Andelssvineslagteris skorsten.

Sejlads til og fra Thisted Havn er dog tilladt i fyrlinjen og skal foregå ad den korteste vej. Bekendtgørelsen træder i kraft straks, og samtidigt ophæves bekendtgørelsen af 8. oktober 1940 angående forbud mod sejlads i Thisted Bredning mellem Thisted Havn og Silstruphoved.

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten for Randers og Omegn, 23. juli 1941.