1944 – Storslag over hele Østfronten

Offensiven mod Østpreussen genoptaget. Slaget om Øsel begyndt med russisk landgang.

Det sidste døgn har atter brudt roen på Østfrontens nordlige afsnit og yderligere intensiveret slagene på sydfløjen og Balkan-fronten. Tidligt i går morges har slaget om Øsel ved indsejlingen til Riga-bugten taget sin begyndelse med russiske landgangsoperationer og samtidigt har de russiske styrker i Lithauen genoptaget offensiven mod Østpreussen.

Til krigsskuepladsen i Østbeskidernes pas har russerne ført nye styrker frem. I det ungarsk-rumænske grænseområde bølger kampene frem og tilbage, og længere mod syd nærmer slaget om Belgograd, sig sit højdepunkt. Med undtagelse af Warszawa er der herefter storslag i gang på alle vigtige tyngdepunkter af Østfronten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1944.

1944 – Hårde kampe i den store Weichsel-bue

Også russiske angreb ved Østpreussens grænse og på baltiske front.

Berlin, mandag, STB

Russernes forsøg på at bryde gennem de tyske spærregrænser foran den østpreussiske grænse forblev ifølge de søndag ved middagstid i Berin foreliggende rapporter uden resultat. Angrebene, som nordvest for Bialystok foretoges af hele 10 infanteridivisioner, blev opfanget efter hårde kampe. Længere nord på brød flere sovjetangreb i det sydvestlige Litauen sammen. På den baltiske front har de talmæssigt langt overlegne russere kunnet udvide indbrudsområdet sydvest for Pskov-søen, hvor de tyske tropper yder forbitret modstand ved den estisk-lettiske grænse. Langs hele fronten mellem Pskov-søen og Mitau er de russiske angreb mødt med kraftige tyske modstød.

I den store Weichsel-bue vedvarer de hårde kampe vest for Baranov og sydvest for Warka. Især ved Baranov-brohovedet udøver russerne et kraftigt tryk mod de tyske spærrestillinger. På den galisiske front sydøst for Baranov er nogle lokale russiske indbrud afslået. Russerne angriber især vest fra Sanok og i buen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. august 1944

1944 – Kampene ved Warszawa

Syd for Warszawa startede russerne med 5 infanteridivisioner et nyt gennembrudsforsøg fra brohovedet ved Varka. Efter en forbigående russisk terrængevinst stødte tyske tropper dybt ind i angribernes højre flanke, hvorved brohovedet blev presset stærkt sammen. Foran selve Warszawa kom det ikke til større kamphandlinger.

Østfrontslagets andet tyngdepunkt var også i går området nær Litauens vestgrænse nord for Memel-floden, hvor 9 russiske infanteridivisioner og 2 panserbrigader til at begynde med tiltvang sig et indbrud, som dog blev afslået ved et modstød af tyske infanteristyrker, der understøttedes af 100 nærkamp- og panserkampflyvere. 83 tanks, dvs. overvejende flertal af de to panserbrigaders kampvogne, blev ødelagt. På den baltiske front trådte russerne ved Bauske og Birzai an til et modangreb med meget stærke infanteri- panserstyrker. Det lykkedes dem dog ikke at bryde igennem i retning af Riga.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. august 1944.

1944 – Fronten i Polen løber nu i halvkreds ca. 10 km. øst for Warszawa.

Den store by, Siedlce, opgivet af tyskerne
I Polen løber fronten nu i en halvkreds ca. 10 km. øst for Warszawa, erfares det i aftes i tyske militærkredse. Et russisk gennembrudsforsøg, som i går blev foretaget mod selve byen med store styreker, meldes dog afvist, men styrkerne raser videre under den største indsats fra begge sider.

Siedlce opgivet
Den store by mod øst, Siedlce, er blevet opgivet af de tyske tropper, der er trukket tilbage mod nord. I den store Weichselbue fortsætter det gigantiske slag uden pauser. På vestsiden er russerne atter kastet tilbage på flodbreddens højdedrag, meddeles det. Et andet kraftigt angrebstryk ligger i Litauen, hvor russerne har besat Kaunas. Storangrebet fortsættes nu om den litauiske hovedstad.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 1. august 1944

1941 – Folkeflytningen i randstaterne

Den 10. januar 1941 blev der i Riga underskrevet en traktat mellem Tyskland og Sovjetunionen, der omhandlede omflytning “af tyske statsborgere og personer af tysk nationalitet fra den litauiske, lettiske og estiske Sovjetrepublik til Tyskland“. Samt “omflytning af litauiske statsborgere og personer af litauisk, russisk og hviderussisk nationalitet fra Tyskland (det tidligere Memel- og Suwalkiområde) til Sovjetunionen“.

I marts 1941 var der allerede blevet flyttet mange tusinde mennesker.

Fra Tyskland er der flyttet 21,343 litauere og russere til Sovjetunionen.

Fra Litauen, Letland og Estland, er der blevet flyttet 67,805 personer til Tyskland.

Kilde:
Folkeflytningen i randstaterne, s 5, Vestsjællands Social-Demokrat, 26. marts 1941

1939 – Fra Litauen til Danmark

En ung frue, der for nogle år siden drop ud af Kolding og fik ansættelse som privatlærerinde på et stort Gods i Litauen, er vendt tilbage til Kolding med hendes 1½ år gamle søn.

Den unge frue, der er født Ellen Petersen i 1912 i Kolding, opholder sig lige nu hos sin mor, den 68årige enkefrue Julius Petersen, Vesterbrogade 11.

I Litauen var den unge frue blevet gift i april 1937 med en anden dansker ved navn Ernst Victor Flatau, der gartneri forpagter, han har tilbragt de sidste 14 år i Litauen, og har etableret en større virksomhed i Memeldistriktet. Flatau er født i 1905 i København.

For 12-14 dage side blev familien Flatau opfordre af den danske repræsentant i Litauen til at rejse hjem. Rejsen tog for Fru Flatau fire dage med hendes lille søn Ebbe, de rejste over Finland og Sverige hjem til Kolding, manden er blevet derover.

Fru Flatau kan berette om den store uro i Litauen, der er frygt for at russerne vil besætte landet. I morges modtog hun et brev fra hendes mand, det var holdt i ret tamme vendinger, men sandsynligvis på grund af censuren, så brevet må forventes at have været åbnet under vejs.

Flatau vil nødvendigt selv forlade Litauen, han har oparbejdet sig en god stilling og vil holde ud til det sidste, han skriver dog i brevet at familiens ejendele og møbler står pakket, klar til afsendelse i tilfælde af situationen forværres.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1939
Folketællingen 1940, Vesterbrogade 11, stuen, se link, Rigsarkivets hjemmeside