1944 – 15-årig dreng vinder gratis år hos købmanden

KFUM i Kolding har foretaget en bortlodning, hvis første præmie var et gratis år hos købmanden til en værdi af 1.200 kr. I nogen tid har man forgæves efterlyst vinderen. Han har nu meldt sig. Det var en 15-årig dreng, hvis lillebror tilfældigt havde fundet sedlen i bunden af et klædeskab, hvor den var faldet ud af broderens jakkelomme.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 29. november 1944