1942 – Skanderup Sygeplejeforeningens bestyrelsesmøde

Den 24 jan 1942 afholdtes bestyrelsesmøde paa missionshotellet.

Der forelaa en skrivelse fra Dansk Sygeplejeraad om at lønne Sygeplejerskerne efter Danske Sygeplejeraads Lønregulativ. Der blev svaret: Bestyrelsen for Skanderup Sogns Sygeplejerforening ser sig ikke i stand til at gaa ind paa Dansk Sygeplejeraads Lønregulativ.

Der forelaa Ansøgning fra snedker L. Petersen, Skanderup, om at forhøje betalingen for telefon for sygeplejersken saa Foreningen betaler det halve. Grundet paa foreningen smaa midler kunde det ikke bevilges.

Fra 1. jan 1941 er cyklegodtgørelsen for hver sygeplejerske sat til 50 Kr. aarlig. Fra 1. jan 1942 er sygeplejerskenes Dyrtids tillæg forhøjet fra 20 Kr til 25 Kr pr maaned, midlertidig.

Medlemsbidraget i sygeplejeforeningen blev forhøjet med e 20 % ved opkrævningen i april og fremdeles.

Bestyrelsen: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, Sal Dørffler?, M. Rimdsen, N.P. Larsen og N. Mygind

Referat af 24. januar 1942, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945

Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Socialhjælp og arbejdere til Tyskland

Det blev den 13. juli 1940 meddelt igennem den danske presse at der ville gå nogen tid, før arbejdere som er rejst til Tyskland, kan sende penge hjem, derfor har der været rejst spørgsmål, om hvor arbejdsløse familieforsørgere kan henvende sig for at få midlertidig hjælp.

Det er nu ordnet sådan, at der fra socialkontoret kan ydes hjælp i form af lån, der skal tilbagebetales, når Tysklandsarbejderne får penge for deres arbejde.

Kilde: Danske Arbejdere til Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940

1936 – Spaniens Røde søger frivillige!

I den franske by Lille er talrige frivillige til folkefrontshæren blevet hvervet, for at hjælpe den spanske regering imod det fascistiske militæreoprør. Særligt er det arbejdsløse udlændinge i Nordfrankrig og Belgiens minedistrikter, som har søgt mod hvervekontoret, bl.a polakker, tjekkere, ungarere og nogle skandinaver. Der tilbydes en daglig løn af 55 franske Francs og en fast præmie på 10-15.000 Francs.

Kilde: Spaniens Røde søger frivillige!, Frederiksborg Amts tiden, 4. november 1936