1944 – Den blodige søndag: De dræbte ægtefæller fra Kolding lå oven på hinanden

I den beskudte personvogn fra Hee – den første efter lokomotivet – mødte der, som omtalt, lægerne et frygtligt syn. Det unge dræbte ægtepar fra Kolding lå ovenpå hinanden, mens ægteparrets lille barn på 4 måneder sad uskadt i et hjørne af kupéen med sin sutteflaske. De sårede jamrede sig, men fik hurtigt en smertestillende indsprøjtning. I lokomotivet sad den sårede lokomotivfyrbøder, men han ville ikke forbindes, før man havde fundet lokomotivføreren. Denne havde imidlertid nået at springe af toget og var kun lettere såret.

Et af ofrene fra Hee var med ved Søgaard den 9. april

Et af ofrene for beskydningen af persontoget ved Hee i søndags, ekspedient Peter Pryds Nielsen var fra Vestfyn. Ifølge Berlingske Aftenavis var han med i træfningen ved Søgaard den 9. april 1940, hvor en kammerat faldt ved hans side, men han slap selv uskadt. Han kom ind i statsbanerne og havde nu bestået prøven som ekspedient. Han var på vej til Hee for at tiltræde en plads dér, da døden indhentede ham.

Havde egentlig fridag

Overalt i Struer hejstes flagene i går på halv stang til ære for de jernbanemænd, der satte livet til ved de tragiske begivenheder i Vestjylland i søndags. Lokomotivfører Anker Jensen, Søndergade 28, Struer, der døde på sygehuset om aftenen, havde egentlig fridag i søndags, men blev på grund af personalemangel beordret til at føre et særtog til Vemb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1944.

1943 – Mange attentater mod de danske jernbaner

De har medført materielle skader, men hidtil ikke kostet menneskeliv

Der har i de sidste par måneder rundt omkring i landet været foretaget en række jernbaneattentater, der har medført en vis materiel skade, men som hidtil ikke har kostet noget menneskeliv. Ved en nærmere betragtning, fremtræder disse sabotagehandlinger som ganske meningsløse, idet det, fra attentatmændenes side formentlig har været tilsigtet at ramme den tyske værnemagts transporter, hvilket mål dog ikke er opnået, hvorimod det kun skyldtes et lykkeligt tilfælde at attentaterne ikke indtil dato har medført en katastrofe ved afsporing af danske persontog.

Sprængning af banelegemet ved Glostrup

Den 28. januar 1943 hørte en togbetjent nord for banelinjen København-Roskilde en voldsom eksplosion ude for banelinjen vestpå. Noget før eksplosionen var et tog kørt forbi i vestlig retning, Togbetjenten alarmerede straks politiet og Glostrup jernbanestation for at togtrafikken kunne blive standset i begge retninger. Inden dette kunne ske, passerede imidlertid et tog, det såkaldte Mælketog, der kun medfører mælk, i retning mod vest. Det næste tog, et lokalt persontog til Roskilde, standsede derimod i Vigerslev. Ved undersøgelse på banelinjen konstateredes det, at en sprængning havde fundet sted på det nordlige skinnepars sydlige skinne på strækningen mellem Hvidovre Station og Glostrup. […]

Farlig sprængbombe

Den 16. februar skete der på strækningen mellem Holmstrup og Odense et attentat mod et ordinært godstog. Toget var på vej fra Fredericia mod Odense, da lokomotivføreren kl. ca. 01.00, da toget omtrent 2 km. fra Holmstrup, hørte et mindre knald fra togets venstre side. Han tænkte dog ikke nærmere over det og fortsatte kørslen til Odense. Ved en undersøgelse her viste det sig, at 3 ruder i en personvogn var sprængt, og gulvet trykket op i den ene ende af vognen. Det viste sig ved undersøgelsen, at der havde været anbragt en sprængbombe, der har været kraftig og af ret farlig kaliber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1943 – Dræsine knust af eksprestog ved Lunderskov

To Kolding-telegrafarbejdere i livsfare

I går formiddags kl. et kvarter over ti skete der på jernbaneskinnerne på strækningen mellem Vamdrup og Lunderskov en dramatisk ulykke, som nemt kunne have kostet et par telegraffolk fra Kolding livet. Fire af telegrafvæsenets folk var i to dræsiner på vej fra Lunderskov til Vamdrup. Det var meget tåget og usigtbart vejr, så derfor havde man forinden man begav sig på vej, aftalt, hvorledes man skulle forholde sig, hvis et modgående tog skulle dukke op. I den forreste dræsine befandt sig næstformand Jensen, Castenskjoldvej, og telegrafarbejder Hans Fevre, Graacksvej 20, i den bagerste kørte telegrafarbejder Christiansen, Ejlersvej 28, samt en ekstraarbejer.

Man var ikke klar over, om et ventet eksprestog havde forladt Farris, men pludselig så de to mænd på den bagerste vogn, der kun lå 30 meter bag den forreste, at denne knustes mod et modgående ekspreslokomotiv for derefter at blive slynget op i luften. Heldigvis havde Jensen og Fevre nået at redde livet ved i sidste øjeblik at springe af. De to passagerer på den anden dræsine var ikke længe om at hoppe af og få deres dræsine væltet af sporet.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943.

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Togafsporing i nat på Lunderskov St.

Fem godsvogne løb af sporet, da en bremsestang faldt ned i sporskiftet. Hjælpetog afsendt fra Fredericia.

I nat kl. 23.55 er der på Lunderskov Station sket et alvorligt uheld, hvorved fem godsvogne er løbet af sporet og har blokeret hovedsporet samt lavet en del ravage på banelegemet. Endnu ved middagstid arbejdede et udrykningshold fra Fredericia på oprydningen.

Afsporingen skete, da det ordinære godstog, der går fra Kolding ved 22.50-tiden skulle køre ind på Lunderskov Station. Medes farten ved den nordlige indkørsel (ved viadukten) var ret ringe, tabte en af vognene en bremsestang, et af den slags uheld, der til daglig ingen betydning har. I dette tilfælde faldt bremsestangen imidlertid så uheldigt, at den kom ned i sporskiftet, hvor den kom til at sætte sig fast og derfor kom til at virke som afsporingsklods. Ved uheldet gik de fem bagerste godsvogne af sporet, mens den øvrige stamme, 45 vogne, efter frakobling af de afsporede vogne kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse.

Afsporingen var sket således, at den nordlige hovedlinje var blevet blokeret, og man sendte derfor straks bud efter udrykningskolonne og hjælpetog fra Fredericia, der ved 2-tiden i nat begyndte på oprydningsarbejdet. De to af de afsporede vogne var læsset med jernbaneskinner, og disse vogne ødelagde en del af sporet, da de kurede hen af linjen. Denne skade er dog forholdsvis ubetydelig. Endnu ved middagstid arbejdede 35 mand på at få linjen klar og få vognen på ret køl. For de to vogne med jernbaneskinners vedkommende må man læsse skinnerne af, før vognene kan komme på sporet, mens de tre øvrige vogne kan sættes på ret køl, som der er. […]

Naturligvis har blokeringen af hovedsporet været følelig for trafikken, men uheldet er dog så langt inde på stationsområdet, at man kan benytte et af overhalingssporene, hvorved de opståede forsinkelser bliver ret minimale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – En 11-årig døvstum dreng dræbt af toget i Kolding Skov

Han var hjemme på ferie fra Døvstumme-instituttet i Fredericia og kom fra et besøg hos sin tante. Fra ulykkesøjeblikket til drengen blev fundet, gik en time.

Da to unge mænd i går eftermiddag passerede gennem Kolding Skov, fandt de på Troldhedebanens banelegeme, hvor stien går fra Marielund op til Skovløberhuset, en skikkelse liggende livløs mellem skinnerne, og ved siden af lå en knust cykel. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en frygtelig lemlæstet dreng. Han var død, og de unge mænd skyndte sig over på Marielund, der lå nærmest ulykkesstedet, og herfra tilkaldte de Falcks Redningskorps.

Kort efter at ambulancen var nået frem, var vi på ulykkesstedet. Ambulancen holdt ved siden af Troldhedebanens spor, og midt imellem skinnerne lå den forulykkede dreng. Hans livløse legeme var dækket til. Man kunne tydeligt at sporene fra hans cykel se, at han var kommet cyklende ned ad stien, der går over banen og langs med søen. Fra det sted, hvor cykelsporet holdt op, og 10-15 meter hen langs med skinnerne og i mellem disse, var jorden revet op, og der kunne ikke være nogen tvivl om, at drengen var kørt ind mod toget, var kommet under dette og blevet slæbt med et stykke.

Fundet tilfældigt en time efter ulykken

Ved en opringning til banens kontor oplystes det, at det sidste tog fra Kolding var afgået kl. ca. 13.30, og det bestod kun af lokomotivet og en vogn. Da drengen blev fundet, var klokken ca. 14.30. Ulykken var med andre ord ikke blevet bemærket af togets personale, og som følge af regnvejret var ingen passeret forbi på stien. I den korte ventetid, indtil politiet kom, havde vi en samtale med de to mænd, der først fandt den forulykkede dreng. Det var to vandrere, Svend Aage Jensen og Anker Christensen, begge fra Frederikshavn. De bor for tiden på Vandrehjemmet, og i går eftermiddag ville Jensen, der tidligere har ligget som soldat i Kolding, vise sin kammerat byen og dens nærmeste omgivelser. De var således gået en tur i skoven langs med søen og straks, da de så den lille skikkelse ligge mellem skinnerne, slog det dem, at der vat sket en forfærdelig ulykke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. august 1942.