1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.

1941 – For retten

To 18-årige fredericianere stod den 11. november 1941 for retten i Fredericia, sigtet for forskellige kriminelle sager.

Den ene, der omtaltes D., var sigtet for cykeltyveri, han forklarede dog selv, at han af en kammerat, der var rejst til Tyskland, havde lånt cyklen, der siden havde vist sig at være stjålet.

Derudover var D. tiltalt for bedrageri, da han havde fået udbetalt 40 kr. fra socialkontoret, under den forudsætning, at han skulle købe arbejdstøj til en påtænkt rejse til Tyskland; samme dag havde han dog fået arbejde i Fredericia, og undladt at betale pengene tilbage, dette erkendte han sig skyldig i.

En tredje sigtelse mod D., omhandlede også en anden 18årig, de var i fællesskab sigtet for at have stjålet fem flasker spiritus i Restaurant Robert på Torvet i Fredericia. Begge tilstod forholdet, og forklarede, at de havde været i Brejning, ”for at indbyde et par pigebørn til fest, på hjemvejen havde skaffet sig spiritus til festen ved indbrud”.

Sagen optoges til dom.

Ved retten i Kolding behandles en sag om tyveriet på andelssvineslagteriet. Sagen startede med, at der for nogen tid siden blev stjålet 3 bildæk, og politiets undersøgelser i den forbindelse, afslørede store flæske og fedttyverier.

Den 11. november stod der fire slagteriarbejdere fra Kolding tiltalt for tyverierne, der angiveligt beløber sig til 1.400 kroner. Desuden har politiet under sagen fundet frem til 8 hælere, som har videresolgt varerne.

Kilder:
På kant med loven, Fredericia Socialdemokrat, 11. nov 1941, side 4
Tyverierne på slagteriet i Kolding, samme

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.

1941 – Overfald på tyske soldater

I Københavns byret er der blevet afsat tre domme, for overfald på tyske soldater.

Den 21årige Niels Børge Wulff Andersen, der blevet dømt for den 29. december 1940, sendt om aften på pladsen foran Jernbanestationen i Frederiksværk, at have kastet med flasker efter en tysk soldat, som pådrog sig flere alvorlige sår i hovedet, og muligvis har fået en hjernerystelse ved overfaldet. Andersen, der ikke er tidligere straffet, er for vold mod sagesløs person blevet idømt 2års fængsel.

Den 30årige Oluf Johannes Nielsen og 26årige Svend Thomas Nielsen, er blevet dømt for, at de om aften den 11. januar 1940 på Hotel Royal i Frederikshavn ”i spirituspåvirket tilstand har deltaget i slagsmål mod de tilstedeværende tyske marinesoldater”. De har ikke er tidligere straffet, og er hver blevet idømt 6 måneders fængsel.

Og til sidst har byretten afgjort en sag mod 26årige Poul Karl Leonhardt Larsen, der skulle have startet slagsmålet på Hotel Royal den 11. januar 1940 ved ”i spirituspåvirket tilstand overfusede servitricen, der nægtede yderligere at servere for ham, og skubbede til en tysk soldat, som sammen med ham stod ved skænken. Uden anledning slog Larsen den tyske soldat med knyttet hånd i ansigtet, hvorefter han ved tilråd til nogle bekendte, der sad i lokalet, foranledigede, at der opstod almindelig slagsmål mellem danskerne og de tilstedeværende tyske soldater”.

Poul K.L. Larsen blev dømt for vold mod sagesløs person, overtrædelse af politivedtægten og anstiftelse af vold, for hvilket han blev idømt 1år og 6 måneders fængsel.

Kilder:
Tre alvorlige domme, Fre. Socialdemokrat, s. 3, 19. februar 1941

1941 – Kommenale valg rejser … en mangfoldighed af spørgsmål

I forbindelse med de forestående kommunale valg rejser der sig en mangfoldighed af spørgsmål, der i første række omfatter valgretten. VI er således blevet stillet overfor spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har bevaret sin stemmeret, når han overholder den aftale om skattens ratevise betaling, der er truffet med det pågældende skattekontor.

Vi har forelagt spørgsmålet på kompetent sted og modtaget følgende svar: En skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har kun stemmeret, såfremt han inden valglisternes endelige berigtigelse har betalt så stor en del af sin skat, der kræves for bevarelsen af stemmeretten i henhold til reglerne for eftergivelse af en del af skatten. Er en så stor del af skatten ikke betalt inden valglisternes berigtigelse, slettes de pågældende af valglisten.

Vi tilføjer, at hver enkelt kommune i henhold til valgloven skal bekendtgøre, når valglistens endelige berigtigelse finder sted, det skal ske i perioden mellem den 10. og den 24. Februar.

Kolding Socialdemokrat, 22. januar 1941

Kilde: I forbindelse med de forstaaende kommunale valg, 22. jan 1941, Kol. Socialdemokrat, side 4

1941 – Valgbekendtgørelser

I forbindelse med amt-, by- og sognerådsvalgene i 1941 kommer der en del bekendtgørelser fra de mange by- og sognekommuner, her under ses to eksempler:

Det bekendtgøres herved, at de fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Harte-Bramdrup kommune ved valget til Vejle Amtsråd og Harte-Bramdrup Sogneråd i Marts 1941 vil være fremlagt til eftersyn fra den 24. til 31. Januar d.A. i Harte og Bramdrup Skoler.

Klager over disse valglister indgives skriftligt til sognerådet inden den 10. februar.

Sognerådet

Bekendtgørelse fra Harte-Bramdrup Sogneråd om sognerådsvalget 1941


De fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Seest kommune ved valget til Ribe amtsråd og Seest Sogneråd i marts 1941 fremlægges til almindeligt eftersyn i sognerådslokalet fra 24. – 31. januar, begge dage indbefattede, fra kl. 10 formiddag til kl. 8 eftermiddag.

Klager over disse valglister indgives skriftligt med nærmere begrundelse til undertegnede inden 10. februar. Valglister vil blive endelig berigtigede ved sognerådets møde den 21. februar 1941 kl. 1 ½.

De vælgere, der ikke inden den endelige berigtigelse har betalt de i henhold til valglovens §1 i betragtning kommende skatterestancer til valgkommunen, slettes af valglisterne.

Seest Sogneråd, 15. jan 1941
R. Eskesen

Bekendtgørelse fra Seest Sogneråd om sognerådsvalget 1941

Kilder: Harte-Bramdrup kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914
Seest kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914

1940 – Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

I medfør af lov Nr. 180 af 29. April 1938 §7, stk. 6, skal nedennævnte personer, der er bosiddende i Kolding politikreds (fra lægd 70 til lægd 108 i 7. Udskrivningskreds) inden 24. Juli 1940 melde sig til deltagelse i udførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, mod følgerne af luftangreb, nemlig:

1.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er erklæret usikkert til al krigstjeneste, samt

2.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er udskrevet til militærtjeneste, uden senere at have være indkaldt eller have erholdt udsættelse med aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde. 

Personer, der er antaget til frivillig militær Tjeneste under hæren eller Søværnet, er fritaget, saafremt de ikke tidligere er tilmeldt til deltagelse i civilbeskyttelsestjenesten. Værnepligtige, som tidligere er tilmeldt civilbeskyttelsestjenesten, men som efter Tilmelding er fraflyttet det Luftbeskyttelsesomraade, hvori tilmeldingen havde fundet sted, uden paany at have tilmeldt sig civilbeskyttelsestjenesten paa det tilflyttede sted, skal indenfor samme Frist tilmelde sig til Politiet. 

CB-pligtige (Mødepligtige), som paa tilmeldelsestidspunktet opholder sig udenfor Politikredsen, maa ufortøvet melde sig ved Hjemkomsten. 

Ved tilmeldingen skal medbringes indtegningsbeviset eller tjenestedygtigheds-passet.

Tilmeldingen finder sted for Kolding Købstad på Politikontoret (Domhuset) daglig mellem 8 og 16 og for landet hos lægdsmændene daglig mellem kl. 15 og 19.

Udeblivelse medfører straf af bøde eller hæfte.

Politimesteren i Kolding, m.v., i juli 1940

Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn, Kolding Socialdemokrat, 19. Juli 1940