1943 – En 4-motorers engelsk bombemaskine med 7 mand skudt ned i Sdr. Stenderup.

Under den sidste luftalarm søndag aften blev en stor 4-motorers engelsk bombemaskine med 7-mands besætning skudt ned i nærheden ar Markholtgaard øst for Sdr. Stenderup, åbenbart ramt under luftkamp. Gårdejer Juhl, der bor på Markholtgaard, kom gående på vejen i nærheden, da han hørte den store maskine komme farende ned imod sig med alle fire motorer for fuldt drøn. Han var i vildrede med, til hvilken side han skulle springe for at søge dækning – og i næste øjeblik havde den store maskine boret sig ned i jorden. Han iagttog, at en stikflamme slog ud ved faldet.

Besætningen har tilsyneladende nået at komme ud med faldskærm. Den først fundne af besætningen, en flyvemajor, indfandt sig i Sdr. Stenderup Skovriddergård, hvor han kort efter blev afhentet. Han var i begyndelsen af tyverne og havde kun pådraget sig en lille rift. Tre andre af besætningen er senere fundet i live, den ene i såret tilstand ved Middelfart. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – Bomber over London-Berlin

London angrebet i aftes og i morges efter vinterens første angreb på Berlin lørdag og søndag aften

London via Lissabon, INT. Mandag formiddag.

Den tyske og engelske hovedstad synes at være gået ind i en ny serie af gengældelsesangreb. Sikkerhedsministeriet har i dag til morgen udsendt et communique om, at Storlondon efter luftalarmen i aftes, der varede fra kl. 19.30 til 22.18 i de tidligste morgentimer i dag på ny er blevet angrebet af tyske bombemaskiner. Antiluftskytset trådte straks i aktivitet. Det oplyses nu, at der under alarmen i aftes – den første siden den 2. december – blev nedkastet brand- og enkelte sprængbomber.

Angrebet på Berlin

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler søndag:
Britiske bombemaskiner fløj i aftentimerne i går ind over Rigsområdet. Foruden at foretage planløse forstyrrelsesangreb mod flere byer nedkastede fjenden også spræng- og brandbomber over Storberlins område. Befolkningen led tab. Der blev hovedsageligt anrettet brandskade på beboelseskvarterer og offentlige bygninger, deriblandt sygehuse. To flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1943.

1943 – 20 nye meldestationer i Kolding

De forsynes med blinklamper og ligger med højst 500 meters mellemrum

Som bekendt foregår der en udvidelse af meldesystemet inden for luftbeskyttelsen. Den stærke kritik af den fuldstændige telefonlukning under luftalarm har medført, at meldepostsystemet udvides, således at der som hovedregel ikke må være mere end 500 meter mellem hver meldepost i byerne. Nyordningen ventes at træde i kraft i løbet af februar, og Koldings nye meldeposter er allerede godkendt, oplyser politikommissær Kleberg.

“Der bliver i alt 20 nye poster foruden dem, politiet, brandvæsnet og Falck i forvejen har”, fortæller politikommissæren. “På disse 20 poster vil der under luftalarm kunne modtages meldinger, som så redigeres og indtelefoneres til hovedstationen. Stederne for posterne og telefonerne har vi fundet, men nu skal vi have udnævnt mandskab til at betjene dem. Dette hverv er et borgerligt ombud og vel ikke særlig eftertragtet, men vi må også her appellere til folks samfundssind. Betjeningen af posterne skal jo foretages af besindige og fornuftige folk, og de skal have et kursus i deres pligter. Tilmed må vi vel ved alle poster sørge for at have mere end en mand til betjening, da man jo skal kunne regne med, at der altid er folk til stede ved en meldetelefon. I øvrigt skal disse telefoneres forbindelser jo også knyttes til den særlige nødcentral, således at de ikke rammes af den almindelige afbrydelse under luftalarm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1943,

1942 – Til eftertanke

Fra Quislings Norge:
I september måned henrettedes – iflg. officielle meddelelser – 9 nordmænd. Der indførtes dødsstraf for forbrydelser mod Quisling-partiet og gennemførtes uindskrænket myndighed over alle norske foreninger og organisationer. […]

Nye norske jødeforfølgelser er foretaget på befaling af kommissær Landgraff i Trondhjem. […]

Herhjemmefra:

De brave drenge i Aalborg, som havde dannet en Churchill-klub til ødelæggelse af den tyske værnemagtens materiel, har igen ladet høre fra sig. Under en luftalarm fornylig konstateredes det, at Churchill-klubbens medlemmer ikke befandt sig i deres celler. Og så kom det frem, at de sædvanligvis plejede at skaffe sig “udgangstilladelse” om natten for at fortsætte sabotagen på tysk materiel. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, årgang 1.

1942 – Tre bomber faldt i Haderslev i aftes

Mange huse beskadiget i byens sydlige del under luftkamp, men ingen dræbte. Den engelske maskine nødlandede i Hoptrup.

En engelsk bombemaskine kastede i aftes kl. 22.41 bomber over Haderslevs sydlige bydel. Bomberne eksploderede og anrettede betydelig skade på flere ejendomme, hvorimod ingen mennesker kom alvorligt til skade. Kun nogle enkelte beboere fik lettere snitsår, da ruderne i et stort antal huse knustes. Bombemaskinen nødlandede kort efter ved Hoptrup, efter at en tysk jager havde beskudt den.

Flyvervarsel en halv time før bomberne

Der var blevet givet flyvervarsel i Haderslev kl. 22.10, og der var således god tid for beboerne til at komme i kældrene, inden bomberne faldt en halv times tid senere. De tre bomber hørtes over store dele af byen, som nogle ikke overvældende kraftige smæld, men skaden var dog større, end de fleste regnede med.

Besøg i det bomberamte kvarter

Et besøg i det bomberamte kvarter viste dette. Fortove, kørebaner og haver var oversået med glassplinter, tagsten og murbrokker. To af beboeren i de af bombesplinter ødelagte huse, bogholder Hans Gadeberg, Ryes Møllevej 2, og provisor Gregersen, Aarøsundvej 4, udtalte efter eksplosionen over for os, at det var det uhyggeligsted øjeblik, de havde oplevet. De troede begge, at de havde fået hele huset ned over sig. Det gav et øredøvende brag, medens alt rystedes. Så raslede kalkpuds og murbrokker ned, samtidig med at rudernes sprængtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.

1942 – Luftalarm over Sydjylland

Fem timers uafbrudt alarm i Esbjerg

Umiddelbart efter at man havde hørt overflyvninger i aftes, fik Kolding en meget tidlig luftalarm, der begyndte kl. 21.27 og varede til kl. 22.24. Alarmen voldte ikke megen forstyrrelse i aftenlivet, der med premiere på varitéerne, biografforestillinger og foredrag i Industriforeningen udfoldede sig på det livligste. Sidstnævnte sted fik publikum dog en halv times ekstra ophold i lokalerne. I biografen og Kosmorama indtraf alarmen derimod midt i sidste forestilling, så her betød den intet.

Der var naturligvis en del folk på gaden på den tid af aftenen, men de søgte hurtigt under tag. Der skete iøvrigt intet under alarmen, hverken i den nærmeste omegn eller i Syd- og Sønderjylland. Christiansfeld havde luftalarm fra kl. 21.25-24.25, Sønderborg kl. 21.30-24.20, Aabenraa og Tønder kl. 21.30-24.30. Noget længere alarm havde Gråsten og Padborg. den længste alarm havde dog Esbjerg, der kunne sætte en sørgelig Danmarksrekord med 5 timers luftalarm fra kl. 21.10 til kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – Luft-alarm og skydning i en række byer i nat

Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område

Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.

Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder

Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.