1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

1942 – Kolding luftværnschef tilråder opsætning af træskodder

Men de handlende finder det vanskeligt at gennemføre.

Butiksrudernes beskyttelse mod lufttrykket fra bombenedslag er blevet aktuelt. Man er rundt om begyndt at tale om sikring med træskodder og i Aarhus har politimester Hoeck givet de handlende det råd at tage ruderne ud og opbevare dem på et sikkert sted, og så i stedet indsætte brædder i vinduesåbningerne. I Kolding har urmager Dynesen som omtalt allerede sat en brædde-montage for sin butiksrude i Jernbanegade.

Kolding Avis spurgte i går Koldings luftværnschef, politimester Thalbitzer, om det er tilrådeligt for de handlende med store butiksvinduer at foretage denne foranstaltning.

Det er i og for sig tilrådeligt, svarede politimesteren, hvis de handlende vil ofre denne udgift for at sikre sig. Det er jo en drastisk foranstaltning, der tillige er bekostelig, men til gengæld er en beskyttelse med træskodder bedre end noget andet, hvis man skulle komme ud for en katastrofe, og vi kan heller ikke her i Kolding se bort fra bombenedkastninger. Anvendelsen af træskodder er et effektivt led i beskyttelsen, men vi tør ikke påbyde det, fordi det er så bekosteligt. Men vi kan råde handlende til at foretage en sådan foranstaltning, fordi den er gavnlig og vil forøge sikkerheden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. marts 1942.

1942 – Særlige reserve-luftværnskolonner

Som skal sættes ind ved alvorlige angreb.

Statens Civile Luftværn har nu godkendt den på generalforsamlingen i Dansk Luftværnsforening fremsatte plan om oprettelse af reservekolonner til opsamlings- rednings-, rydnings- og afspærringstjeneste. Ambulancekolonnerne oprettes af Dansk Røde Kors, Arbejdernes Samariterforbund eller Luftværnsforeningen, og kolonnerne for rednings- og rydningstjeneste skal så vidt muligt sammensættes af bygningshåndværkere, gas-, vand-, og elektricitetsarbejdere samt jord- og betonarbejdere. Hver kolonne skal bestå af 15 mand, som først kan forventes alarmeret under svære og langvarige luftangreb. Man tillægger disse kolonner meget stor værdi under eventuelle heftige luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942

1941 – Luftværnsdagen i Kolding gav 1.910 kr.

Første hold hjælpekonsulenter uddannet, to andre under uddannelse.

I onsdags afholdtes et bestyrelsesmøde i Kolding Luftværnsforening. Kassereren, direktør Grønborg, gav forskellige oplysninger om resultatet af Luftværnsdagen. Der var i alt indgået 1.910 kr. i foreningens område, og man kan regne med, at foreningen her beholder 600-700 kr. af disse. Erfaringerne gennem de senere år har vist, at dette er den eneste rette måde at organisere den frivillige hjælp på, og man har en sådan forening i alle lande. Det er statens og kommunernes opgave at sørge for befolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb, og denne opgave er i det store og hele løst, men – selvom disse opgaver er nok så godt løst og selv om planerne er nok så gode, nytter det alt sammen intet, hvis ikke hver eneste borger i samfundet også ved besked. Det er en af foreningens hovedopgaver at oplyse befolkningen; at få hver enkelt i tale, at forklare, hvad skal gøres under de forskellige situationer, såvel de, der skal hjælpe myndighederne som de, der skal sørge for sig selv eller sørge for sin familie.

Sekretæren oplyste, at disitriktkonsulent, lærer Frovin Jørgensen, havde afsluttet sit første kursus for 15 hjælpekonsulenter og at d’hrr. Axel Jørgensen og Waage-Jensen var i gang med sit kursus, som begge sluttede inden jul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. november 1941.

1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.