1940 – C.B.-brandvagterne inddrages

Luftværnsberedskabet i Kolding lempes fra 1. december.

Der er som bekendt ikke blot C.B.er inden for politiet, selv om denne kategori er den mest kendte. Også brandvæsnet og den tekniske tjeneste har særligt hjælpemandskab, og bl.a. har der hidtil været særlige brandvagter hver nat, dels på luftværnets kommandocentral på Almenskolen, dels i Munkensdam. Det har drejet sig om 10-12 mand under ledelse af en brandmand, men nu vil denne nattevagt ophøre.

Politikommissær Kleberg oplyser på vor forespørgsel, at da brandvæsenet kan tilkaldes pr. telefon hele døgnet fra politivagten, anses den særlige brandvagt nu for overflødig, og den skal være ophævet inden 1. december, hvis man ikke fra de lokale myndigheders side fremsætter særligt ønske om at få den opretholdt …

Kilde. Kolding Folkeblad, uddrag, 23. november 1940.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Alle C.B-betjentene mødte under lørdagens luftalarm

Luftalarmen i Kolding lørdag nat varede ca. 40 min., og efter hvad politikommissær Kleberg oplyser, forløb alt programmæssigt. På politivagten mødte alle C.B.-betjente på en undtagelse nær, og det var en C.B.’er, der på legal vis havde fået fri. Under forrige Alarm var der 17, der svigtede.

Iøvrigt forløb alarmen overalt stille og roligt. For sygehusets vedkommende oplyser fuldmægtig Jensen således, at alle – såvel brandmænd og husvagter – var mødt. Der var ikke antydning af panikstemning, det hele forløb på bedste måde …

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. februar 1940.

1940 – Jylland deles i fire luftværnskommandoer

Den sydlige får sæde i Kolding.

Den næsten overvældende udvikling, Statens civile luftværn har undergået i tiden efter 9. april, har medført at landet deles i to selvstændige luftværnskommandoer, en Østre for København og de sydlige øer, og en Vestre luftværnskommando, der får sæde i Aarhus …

Som bekendt er politimestrene luftværnschefer for deres respektive distrikter, men herudover har man fundet det nødvendigt at dele Vestre Kommando i fire distriktskommandoer, hver under ledelse af den stedlige politimester…

Distriktskommandoen for Nordjylland bliver i Aalborg, for Midtjylland i Aarhus, for Sydjylland i Kolding og for Fyn i Odense…

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demkrat, 29. maj 1940.

1940 – Et luftværnsmøde i Dansk Kvindesamfund

Taler af fuldmægtig Castberg og kolonnefører Rasmussen

Dansk Kvindesamfunds hovedafdeling har opfordret sine afdelinger landet over til at gøre medlemmerne bekendt med deres bys luftværnsforanstaltninger, og i den anledning havde foreningens Kolding-afdeling i aftes indbudt til et møde i Kvindernes Bygning med fuldmægtig Castberg og kolonnefører Rasmussen som talere.

Formanden, fru Clay Pedersen, bød velkommen, og derpå opridsede hr. Castberg i korte træk civilbeskyttelsens formål. Han oplyse således, at der for Koldings vedkommende alene var udarbejdet ca. tolv forskellige beskyttelsesplaner, og at man skal brug 5-600 mand til dette arbejde, foruden ca. 3.000 husvagter…

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 1. marts 1940

1940 – Luftværnsinspektøren i Kolding

Mørklægningsplan mangler. Ny alarmprøve, når den femte sirene er opstillet.

Efter anmodning fra luftværnsinspektør, kaptajn Andersen holdtes som omtalt i går et møde på rådhuset, hvori deltog medlemmer af Luftværnsudvalget for Kolding Luftværnsområde.

Borgmester Knud Hansen bød velkommen og takkede luftværnsinspektøren, fordi han var kommen til stede og vilde give de lokale myndigheder yderligere vejledning for opgaverne i fremtiden. Borgmesteren gav derefter ordet til kaptajn Andersen, der gennemgik de udarbejdede planer stykkevis. Med hensyn til planen for varsling og afvarsling henstilledes, at der foretages en ny prøve, når den sidste – femte – sirene er modtaget og opstillet.

Under gennemgangen af mørklægningsplanen for politikredsen bemærkedes; at en særlig kommunal mørklægningsplan mangler, ligesom det måtte indskærpes, at der udarbejdes planer for mørklægning af alle større fabriksvirksomheder.

Med hensyn til ryddeligholdelse af pulterkamre henstilledes, at eftersyn finder sted samtidigt med det årlige brandeftersyn.

Under gennemgangen af planen for husvagtordningen henledte luftværnsinspektøren opmærksomheden på husvagtens pligter og fremhævede, at husvagterne var myndighedernes tillidsmænd inden for hvert sit område. Det indskærpedes, at det materiel, der er nævnt i politimesterens påbud, er minimum af, hvad der skal være …

Planerne for de livsvigtige virksomheder (gas, elektricitet, vandværk, sygehus m.m.) blev derefter gennemgået, og grundlaget for planernes omfang skal være byens størrelse.

Efter at have gennemgået, hvilke planer der nu var godkendt, og hvilke der endnu manglede, skitserede luftværnsinspektøren den foreløbige uddannelse af civilbeskyttelses-mandskabet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1940.

1940 – Luftværns-arbejdet i Kolding

Landinstruktøren kommer den 19. – hvorfor husvagtordningen trækker ud.

I den sidste tid har der været forbavsende stille om det luftværnsarbejde, som i krigens første måneder optog så meget af myndighedernes tid. Det skyldes naturligvis i nogen grad, at de påbudte foranstaltninger er gennemført, men der står dog adskilligt tilbage. F.eks. husvagtordningen. Vi har heller ikke hørt noget til den ekstra alarmsirene, der blev anset for absolut opkrævet, hvis varslingen skulle være nogenlunde effektiv, men måske kommer de forskellige mangler nu i orden.

Det er i dag meddelt, at landinstruktøren, kaptajn Andersen, den 19. ds, kommer til Kolding for at konferere med myndighederne om hele luftværnsspørgsmålet. Når der endnu ikke er holdt det bebudede kursus for byens mange husvagter, skyldes det, oplyser politikommissær Kleberg, at benzinrationeringen har givet politikontoret så meget ekstra arbejde, at man første nu har kunnet afse tid og mandskab til gennemgang af de mange tilmeldelser og oprettelsen af det nødvendige husvagt-kartotek. Når dette er sket, vil kursuset – i form af et aftenforedrag – blive gennemført.

Men det sker næppe før i slutningen af måneden, og de forskellige grundejere skal først have meddelelse om, at de udpegede husvagter er godkendt, ligesom der skal fastsættes husvagter i enkelte bygninger, hvor der kan være tvivl om det nødvendige antal.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. januar 1940.

1939 – Tre særskilte beskyttelsesrum i Kolding

Materialerne holdes klar, men udgifterne har man intet overblik over endnu.

I byrådsmødet i aftes forelå der fra Luftværnsudvalget en række planer vedrørende ordenspolitiets tjeneste, varsling af civilbefolkningen, offentlige tilflugtsrum og afdelings-kommandostationen på “Borgen”. Byrådet kom ret let hen over disse planer, der jo kun kommer til udførelse under en luftværnstilstand, men det oplyses, at det nødvendige materiale til afstivning af de særlige tilflugtsrum m.v. blev holdt i beredskab, så det med kort varsel kunne anvendes…

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1939.