1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen den 10. oktober

Overalt i by og på land er der meget stor interesse for Luftværnsdagen den 10. oktober, og interessen vises ikke mindst fra Luftværnsmyndighedernes side, der er stærkt interesseret i, at netop denne dag benyttes til at give befolkningen så fyldig oplysning om de foranstaltninger, der er truffet fra myndighedernes side for at sikre befolkningen. Denne rent oplysende virksomhed lægger man meget stærkt vægt på, og det kan således meddeles, at Københavns magistrat har givet Københavns Luftværnsforening tilladelse til at afholde en udstilling i selve Rådhushallen på Luftværnsdagen. Luftværnsdagen skal være den store propagandadag for luftværnssagen. Foruden de mange demonstrationer og øvelser, der er arrangeret, vil der blive solgt et mærke til fordel for sagen. Selve mærkesalget forestås af Danske Kvinders Beredskab, og her vil netop kvinderne kunne gøre deres indsats for luftværnssagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. september 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.

1941 – Berlin venter hurtig afslutning af den russiske krig

Russerne har gennemført talrige luftangreb over Bulgarien og Rumænien, Ungarn og Finland. 100 russiske fly bombarderede Åbo, hvor store skader anrettedes.

Den tyske hærberetning oplyste i går, at kampene på Østfronten fortsættes planmæssigt. Det tyske efterretningsbureau oplyser, at Sovjettropperne atter og atter forsøger at yde sej modstand mod det tyske angreb, men kampenes forløb præges af vedvarende russiske tilbagetog og delvis fremtrængen af tyske hurtigtropper, efterfulgt af infanteri.

Russiske luftangreb over Finland, Ungarn og Rumænien
Fra Budapest meldes der om russiske angreb på hurtigtoget Körös Mezö-Budapest og på byen Kosice, hvor 13 bomber nedkastedes og bl.a. hovedpostkontoret ramtes. Skaderne betegnes som “temmelig alvorlige ødelæggelser”. Også Finlands byer har været genstand for en række russiske luftangreb, navnlig Åbo er blevet genstand for sovjetrussiske luftangreb. Officielt meddels, at et russiske aeroplan i går kl. 6 fløj ind over grænsebyen Rusjtsjuk ved Donau og beskød gaderne med maskingeværer. Flere personer blev såret, og det bulgarske antiluftskyts trådte i funktion, hvorefter den fjendtlige maskine fjernede sig. Tre personer blev såret af sprængstykker fra luftværnsartilleriet. Det forlyder endvidere med bestemthed, at Sovjetaeroplaner i går har nedkastet bomber over Bulgariens havnestad ved Sortehavet Varna, men nogen officiel bekræftelse herpå foreligger endnu ikke […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 27. juni 1941.

1941 – Ca. 1.000 Koldingensere kan ikke tage på ferie

Politiet ser stort på badeture og småudflugter.

Indenfor Koldings Luftværnsområde findes ca. 1.000 personer, der på grund af deres tilknytning til Luftbeskyttelsestjenesten ikke kan rejse på ferie udenfor luftværnsområdet, Kolding Købstad. Det drejer sig om C.B.-mandskab, læger, sygeplejersker, samaritter, Danske Kvinders Beredskab o. lign., men husvagterne er undtaget fra forbuddet, oplyser politikommissær Kleberg:

Vi har i anledning af forbuddet en masse henvendelser, og det er i reglen fra folk der er fortørnede over bestemmelserne. Specielt har der været en del af det frivillige mandskab, der nu ikke synes, det er morsomt at være med, og det har jo sådan set heller ikke været meningen, at det skulle være morsomt. Det er beklageligt, hvis man så fuldstændigt har misforstået de opgaver og det besvær, man frivilligt har påtaget sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. juni 1941.