1942 – Syv store luftværnsøvelser landet over

Deraf to i Sønderjylland – og med opbud af alle tjenestegrene.

Vestre Luftværnskommando har søndag holdt store luftværnsøvelser i syv byer i Jylland og Fyn, nemlig Faaborg, Graasten, Hobro, Skanderborg, Sæby, Thisted og Toftlund. Øvelserne, i hvilke der deltog fra 175 til 300 personer i hver by, lededes af nogle af Luftværnskommandoens særligt uddannede øvelsesledere og har overalt haft et godt forløb og givet deltagerne mange erfaringer og impulser.

I Toftlund lededes øvelsen af kaptajn Rose, Kolding, og der indledtes med markering af bomber flere steder, bl.a. i tilflugtsrummet under Haderslev Banks filial. Lidt senere, meldtes, at en benzintank var ramt, og midt under sluknings- og redningsarbejdet gik en blindgænger ned i et vigtigt vejkryds. Forinden blindgængeren eksploderede, var der foretaget evakuering af de omliggende huse og afspærring af stedet. Eksplosionen forårsagede, da den indtraf, brud på hovedvandledningen og elektricitetsnettet. Dagens største øvelse samlede sig om tømmerhandler Lassen Schmidts lagerbygning, hvor en bombe var gået ned og havde forårsaget stor ødelæggelse og ildebrand. Ofrene for ødelæggelserne blev samlet i en skadestue på Toftlund Borger- og Realskole, og D.K.B. havde sørget for børnene under katastrofen.

Sanitetsvæsnet ikke tidsvarende i Toftlund

Efter afblæsningen var der fællesspisning på Centralhotellet, efter hvilken kaptajn Rose gav en kort kritik, der fastslog, at øvelsen i det store og hele var forløbet vel. Luftværnschefen, politimester Schack, takkede de forskellige medvirkende instanser, således ingeniør Tolstrup, læge Mayling og kolonnefører Rasmussen. Om sanitetsvæsnet udtalte politimesteren, at det ikke er så tidssvarende i Toftlund, som det burde være, men der savnes midler, og Toftlund Sogneråd forstår, at det nødvendige må ofres. Kaptajn Rose udtalte en anerkendelse til Toftlund Luftværn, der står mål med alle andre steders værn og opgaven voksen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. marts 1942.

1942 – Kolding luftværnschef tilråder opsætning af træskodder

Men de handlende finder det vanskeligt at gennemføre.

Butiksrudernes beskyttelse mod lufttrykket fra bombenedslag er blevet aktuelt. Man er rundt om begyndt at tale om sikring med træskodder og i Aarhus har politimester Hoeck givet de handlende det råd at tage ruderne ud og opbevare dem på et sikkert sted, og så i stedet indsætte brædder i vinduesåbningerne. I Kolding har urmager Dynesen som omtalt allerede sat en brædde-montage for sin butiksrude i Jernbanegade.

Kolding Avis spurgte i går Koldings luftværnschef, politimester Thalbitzer, om det er tilrådeligt for de handlende med store butiksvinduer at foretage denne foranstaltning.

Det er i og for sig tilrådeligt, svarede politimesteren, hvis de handlende vil ofre denne udgift for at sikre sig. Det er jo en drastisk foranstaltning, der tillige er bekostelig, men til gengæld er en beskyttelse med træskodder bedre end noget andet, hvis man skulle komme ud for en katastrofe, og vi kan heller ikke her i Kolding se bort fra bombenedkastninger. Anvendelsen af træskodder er et effektivt led i beskyttelsen, men vi tør ikke påbyde det, fordi det er så bekosteligt. Men vi kan råde handlende til at foretage en sådan foranstaltning, fordi den er gavnlig og vil forøge sikkerheden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. marts 1942.

1941 – C.B.-grundskolen afsluttet

84 C.B.ere demonstrerede i formiddags deres færdigheder.

I overværelse af byens luftværnsledere og repræsentanter for Byrådet afsluttedes i formiddags C.B.-grundskolen ved en demonstration på pladsen ved Vandrerhjemmet. 84 C.B.ere har gennemgået grundskolen under kaptajn Roses ledelse og med kolonnefører Rasmussen, Stokholm, ingeniør Andersen og politibetjent Knudsen som hjælpere. Skolen har arbejdet i 12 dage, og resultatet – både med hensyn til eksercits og teori – var betydelig bedre end ved den sidste afslutning, og dette må sikkert tilskrives de 12 delingsførere, der i år har været behjælpelig i undervisningen. På pladsen blev der desuden demonstreret slukning af brandbomber. Det var brandassistent Hans Ludvig Hansen, der foretog slukningen, som for øvrigt kostede ham et hul i uniformen. Efter demonstrationen takkede politimesteren for den interesse og villighed, der var lagt for dagen, og han bad mandskabet gøre brug af det, der var lært, når lejligheden bød sig.

Mandskab og luftværnscheferne samlede til kaffebord i Vandrerhjemmet, hvor byrådssekretær Jacobsen på byens vegne udtalte sin anerkendelse for den hurtighed, hvormed C.B.erne havde tilegnet sig færdighederne. En. C.B.’er, Seirup, takkede på hele mandskabets vegne for den dygtige ledelse, der havde været, og takken blev adresseret til kaptajn Rose, der som erindring fik overrakt en gave. […]

I de nærmeste dage vil der blive taget bestemmelse om de enkelte C.B.eres placering inden for de forskellige tjenestegrene.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. oktober 1941.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.

1941 – Vi slipper ikke for armbindet!

De sydjydske luftværnschefer til møde i Kolding. Både mørklægningen og armbind indskærpes af luftværnskredses chef.

En række flotte politiuniformer satte i lørdags deres præg på gadebilledet i Kolding. Det var samtlige luftværnschefer – politimestre m.m. – fra det sydjydske luftværnsområde, som omfatter alle byerne syd for linjen Vejle-Varde, der var til instruktionsmøde på Kolding Rådhus med chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen. Der holdtes møder både formiddag og eftermiddag med en gennemgang af de mange spørgsmål, som henhører under luftbeskyttelsen, og med spørgetime, hvor deltagerne fik en række spørgsmål besvaret og drøftet indbyrdes.

Kaptajn Andersen understregede stærkt, at mørklægningen skal være i orden, oplyser politikommissær Kleberg på vore forespørgsel:

Vi har jo håbet på, at det gode eksempel, der blev vist den 9. april, da det med få timers varsel lykkedes at få landet virkelig mørkelagt, skulle have kunnet holde uden politiindgreb og bøder, men der har jo vist sig, at folk er blevet mere sløsede, så vi gang på gang må skride ind. Nu, da de mørke aftener er begyndt igen, bliver spørgsmålet påny aktuelt, og det må understreges, at mørklægningspligten vil blive krævet overholdt lige så strengt som før. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1941.

1940 – Jylland deles i fire luftværnskommandoer

Den sydlige får sæde i Kolding.

Den næsten overvældende udvikling, Statens civile luftværn har undergået i tiden efter 9. april, har medført at landet deles i to selvstændige luftværnskommandoer, en Østre for København og de sydlige øer, og en Vestre luftværnskommando, der får sæde i Aarhus […]

Som bekendt er politimestrene luftværnschefer for deres respektive distrikter, men herudover har man fundet det nødvendigt at dele Vestre Kommando i fire distriktskommandoer, hver under ledelse af den stedlige politimester…

Distriktskommandoen for Nordjylland bliver i Aalborg, for Midtjylland i Aarhus, for Sydjylland i Kolding og for Fyn i Odense […]

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demkrat, 29. maj 1940.