1942 – Danske Kvinders Beredskab i Kolding

holdt i går udvalgsmøde på Rådhuset. Formanden, frk. Eff, takkede bestyrelsen for godt samarbejde i det forløbne år. Hun omtalte derefter det samariterkursus, som inden for Røde Kors var afholdt for medlemmer af D.K.B., og hvor der var ca. 30 deltagere. Der har i årets løb været afholdt en del møder på landet og der er dannet nye arbejdsudvalg i Bække og Viuf, og et kursus skal i nær fremtid afholdes i Veerst. Luftværnsdagen den 10. oktober har givet 82.000 kr., fordelt over hele landet. D.B.K. i Kolding har som sin andel fået 412 kr., som skal anvendes til arbejde i Kolding Politikreds, der indtil i dag omfatter 22 arbejdsudvalg.

Næstformanden, frk. Ryge, der har repræsenteret Kolding på et formandsmøde i Odense, gav en udførlig og interessant beretning fra dette møde. Det vedtoges sluttelig at afholde et møde i lighed med det møde, der afholdtes i Røde Kors’ lokale den 26. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1942.

1941 – Luftværnsdagen i Kolding gav 1.910 kr.

Første hold hjælpekonsulenter uddannet, to andre under uddannelse.

I onsdags afholdtes et bestyrelsesmøde i Kolding Luftværnsforening. Kassereren, direktør Grønborg, gav forskellige oplysninger om resultatet af Luftværnsdagen. Der var i alt indgået 1.910 kr. i foreningens område, og man kan regne med, at foreningen her beholder 600-700 kr. af disse. Erfaringerne gennem de senere år har vist, at dette er den eneste rette måde at organisere den frivillige hjælp på, og man har en sådan forening i alle lande. Det er statens og kommunernes opgave at sørge for befolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb, og denne opgave er i det store og hele løst, men – selvom disse opgaver er nok så godt løst og selv om planerne er nok så gode, nytter det alt sammen intet, hvis ikke hver eneste borger i samfundet også ved besked. Det er en af foreningens hovedopgaver at oplyse befolkningen; at få hver enkelt i tale, at forklare, hvad skal gøres under de forskellige situationer, såvel de, der skal hjælpe myndighederne som de, der skal sørge for sig selv eller sørge for sin familie.

Sekretæren oplyste, at disitriktkonsulent, lærer Frovin Jørgensen, havde afsluttet sit første kursus for 15 hjælpekonsulenter og at d’hrr. Axel Jørgensen og Waage-Jensen var i gang med sit kursus, som begge sluttede inden jul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. november 1941.

1941 – Når politiet skal holde styr på hjæperne

Fire C.B.-betjente var på stationen fredag nat og tre stak af.

Politiet er under de nuværende ekstraordinære forhold overbebyrdet med arbejde, og særlig galt bliver det, når politiet også skal holde styr på dem, der skulle være til hjælp, nemlig C.B.-betjentene. Der har siden C.B.-ordningen trådte i kraft, været forskellige beretninger fremme om “lidt for kåde føl”, beretninger, som i allerhøjeste grad har skadet C.B.ernes renommé. Også i Kolding har der været enkelte uheldige affærer, men for første gang optræder de koldingensiske C.B.ere som “kollektive urostiftere”.

I lørdags idømtes en C.B.er, som havde været i slagsmål fredag aften, 20 dages hæfte. Det viser sig imidlertid nu, at han absolut ikke har været den eneste, der fejrede Luftværnsdagen på denne lidt upassende måde. Ikke færre end 4 C.B.’ere måtte, efter hvad vi erfarer, fredag nat med på vagten, hvor de tre dog blev forskånede for spiritusprøve. Og så var der endda tre, som stak af fra politiet, efter at de var anholdte. De optrådte alle på restaurant i uniform (vistnok i strid med reglementet) […]

Kilde. Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. oktober 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen fik en fin start

Luftværnsdagen i dag har fået en overmåde fin start. Vejret har artet sig vel, og lige fra morgenstunden har over 100 sælgere været på tæerne for at sælge luftværnsemblemet. Allerede kl. 7.15 havde den første sælger solgt sine 100 mærker og måtte hente ny forsyning, og man har indtryk af, at folk tager med velvilje mod sælgerne.

Udstillingen på biblioteket har også i dagens løb været besøgt af mange mennesker, og på Almenskolen har D.K.B. travlt med at tilberede maden til de 150 mennesker, man venter til spisning i aften.

Kl. 16. i eftermiddag bliver der Luftværns-kavalkade gennem byens gader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. oktober 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.