Tag: luftværnsforanstaltninger

1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Jacob Krause Leave a comment

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1943 – Luftværnet og de offentlige lokaler

Jacob Krause Leave a comment

Alle biografer, restauranter og forsamlingslokaler skal på ny undersøges politiet

Indenrigsministeriet har i disse dage udsendt en bekendtgørelse vedrørende luftværnsforanstaltninger i teatre, biografer, restauranter, forsamlingslokaler m.m. Efter bestemmelsen skal igangværende forestillinger, servering, musik, dans, foredrag og lignende fremtidig afbrydes ved flyvervarsling og flyvervarslingen straks på tydelig måde bekendtgøres for alle tilstedeværende i etablissementet. Det skal henstilles til alle de tilstedeværende at begive sig til etablissementets tilflugtsrum eller – hvis tilflugtsrum ikke – hvis tilflugtsrum ikke findes eller er for små – til nærmeste offentlige tilflugtsrum. Den afbrudte forestilling kan imidlertid herefter fortsættes under flyvervarslingsperioden, ligesom servering, musik, optræden, dans, foredrag m.v. i den nævnte periode er tilladt, dog under forudsætning af, at gældende lukkebestemmelser m.v. ikke er til hinder derfor.

To grupper

Bekendtgørelsen forudsætter, at samtlige etablissementer af politiet vil blive gennemgået og inddelt i to gripper, således af en gruppe omfatter de etablissementer, i hvilke tilflugtsrum ikke har kunnet indrettes i fuldt omfang, og som derfor må være forberedt på indgreb fra myndighederne, medens en anden gruppe omfatter sådanne, der kan etablere tilflugtsrum i fuldt omfang, og som derfor kan regne med også under alvorligere forhold at måtte fortsætte driften. Under en skærpet situation vil man kunne foretage indskrænkninger i de af gruppe 1 omfattede etablissementer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943

1942 – Vi skal have luftværn i omegnskommunerne

Jacob Krause Leave a comment

Et møde i går i Kolding for repræsentanter for landkommunerne

Kolding Luftværnsforening havde i går indbudt kommunalbestyrelser, brandfogeder, sognefogeder og lærere fra det nærmeste opland til et måde på Rutebilcaféen. Formanden, overlæge Djørup, bød velkommen og udtalte, at hensigten med mødet var få lejlighed til at give lidt oplysning om de forskellige luftværnsforanstaltninger, der fuldstændig mangler på landet. Da det siden 9. april 1940 har vist sig, at mange bomber er faldet på landet, har man ment, at det ville være på sin plads at få oprettet såkaldte hjælpekolonner i landsbyerne.

Disse kolonners størrelse skal være på 10-12 mand i byer med under 500 indbyggere. Luftværnets betingelse for disses oprettelse er, at de:

  1. står under politiet
  2. står under direkte kommando af en luftværnsleder
  3. at de kun træde i funktion efter ordre fra politimesteren

De skal bestå af 4 tjenestegrene, nemlig 1) politi, 2) brandvæsen, 3) sanitet og 4) den tekniske tjeneste. Da Dansk Luftværnsforening henvendte sig til Indenrigsministeriet om at få en sådan tjeneste oprettet, gav ministeriet sin tilladelse hertil, såfremt det blev en frivillig tjeneste og uden udgift for det offentlige. Dog skal de forskellige sogneråd betale de nødvendige rekvisitter.

For hver by skal der udnævnes en luftværnsleder, og denne mand bliver så sendt på et 2 dages kursus, betalt af Dansk Luftværnsforening. De øvrige medlemmer af kolonnen står så under hans kommando og er pligtig til at møde, når han forlanger; dog kan man trække sig tilbage med en måneds varsel.

Endvidere talte politikommissær Kleberg, der kraftigt og manede betonede, at disse foranstaltninger i høj grad var påkrævet i den nuværende situation, og navnlig her på egnen. I Sønderjylland havde man dem ikke ved det sidste bombardement natten mellem 18. og 19. august, og så sent som den 14. september modtog Kolding Politistation anmodning om rydningshjælp til en af de bomberamte ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Jacob Krause Leave a comment

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.