1941 – Luftværnets vigtigste bud

Luftværnets første bud lyder som Luftværnets sidste bud: Vær rolig! Det øvrige, man skal huske, er følgende: Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.

I hjemmet: sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen. I Byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum. I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.

Vær på vagt mod ildebrand; hold husvagtmateriellet i orden. Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig; søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende. Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1941 – Små luftalarmsproblemer

Kolding får nu sirene nr. 7.

I Aarhus har der været tale om, at fabriksluftværnene ikke måtte forlade deres vagt før en halv eller en hel time efter afblæsningen af luftalarmen. “Jeg har aldrig hørt om en sådan bestemmelse før”, siger politikommissær Kleberg, “og der er i alt fald ikke kommen nogen skrivelse herom. Men det er jo muligt, at politimesteren i Aarhus vil have fabriksluftværnene til rådighed til hjælp andre steder, hvor der under en luftalarm skulle forefalde alvorligere begivenheder. De gentagne luftalarmer, uden at der sker noget, svækker jo folks ansvarsførelse, og mange giver os skyld for “dette pjat”, som man kalder det – fordi man ikke ved, hvor galt det kan gå. Det ved jo egentlig kun de, der har prøvet det”.

Der opstilles nye sirener i denne tid?

“Ja sirenen fra Toppen flyttes til Hauchsvej 10, da man mener, at den herfra bedre kan dække byens sydvestlige område, og på Villa Nordbakken på Fynsvej kommer en ny sirene; vi mangler blot et relæskab. Så har vi syv sirener” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1941.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.

1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.

1941 – Koldings længste luftalarm

Der blev lys over hele byen, da sirenerne blæste alarm!
Natten mellem lørdag og søndag havde Kolding sin hidtil længste luftalarm. Den varede fra kl. 2. til kl. et kvarter over fire. Alting forløb for såvidt planmæssigt under alarmen, kun skete der det, at næsten i samme øjeblik, sirenerne tudede, blev der tændt lys over hele Kolding. De fleste mennesker går nemlig endnu så tidligt i seng, at de kan se til det uden at tænde lys og uden at mørklægge. Når de så vækkes af sirenen, glemmer de sig selv og tænder lys. Det er imidlertid det allerværste og allerfarligste, man kan gøre, og derfor bør Koldingenserne i fremtiden være klar over dette forhold. Naturligvis blev lyset hurtigt slukket igen, man opdagede jo snart, at den var gal. Byen var på det tidspunkt særlig mørk, så lysende kunne ses langt væk. Da mørket derefter igen havde sænket sig over byen, var der godt nok mørkt, bortset fra, at lyset brændte klart og kraftigt fra et af de offentlige beskyttelsesrum! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1941.