1943 – Luftværnet og de offentlige lokaler

Alle biografer, restauranter og forsamlingslokaler skal på ny undersøges politiet

Indenrigsministeriet har i disse dage udsendt en bekendtgørelse vedrørende luftværnsforanstaltninger i teatre, biografer, restauranter, forsamlingslokaler m.m. Efter bestemmelsen skal igangværende forestillinger, servering, musik, dans, foredrag og lignende fremtidig afbrydes ved flyvervarsling og flyvervarslingen straks på tydelig måde bekendtgøres for alle tilstedeværende i etablissementet. Det skal henstilles til alle de tilstedeværende at begive sig til etablissementets tilflugtsrum eller – hvis tilflugtsrum ikke – hvis tilflugtsrum ikke findes eller er for små – til nærmeste offentlige tilflugtsrum. Den afbrudte forestilling kan imidlertid herefter fortsættes under flyvervarslingsperioden, ligesom servering, musik, optræden, dans, foredrag m.v. i den nævnte periode er tilladt, dog under forudsætning af, at gældende lukkebestemmelser m.v. ikke er til hinder derfor.

To grupper

Bekendtgørelsen forudsætter, at samtlige etablissementer af politiet vil blive gennemgået og inddelt i to gripper, således af en gruppe omfatter de etablissementer, i hvilke tilflugtsrum ikke har kunnet indrettes i fuldt omfang, og som derfor må være forberedt på indgreb fra myndighederne, medens en anden gruppe omfatter sådanne, der kan etablere tilflugtsrum i fuldt omfang, og som derfor kan regne med også under alvorligere forhold at måtte fortsætte driften. Under en skærpet situation vil man kunne foretage indskrænkninger i de af gruppe 1 omfattede etablissementer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943

1943 – Luftalarmer og alarmtilstand

Ændrede regler for flyvervarsling trådte i kraft kl. 12 i middags

Kl. 12 i middags trådte nye regler for flyvervarsling i kraft. Den nye ordning kan forventes at ville medføre en indskrænkning af antallet af egentlige flyvervarslinger, hvorved de ulemper både for myndighederne, erhvervslivet og for den enkelte borger, der er forbundet med flyvervarslingerne, vil blive begrænset, men samtidig vil befolkningen dog ved et sirenesignal blive underrettet om tilstedeværelsen af fremmede flyvere også uden for tilfælde af egentlig flyvervarsling.

Alarmtilstand

Fremtidig vil der nemlig i alle sirenedækkende byer (altså ikke som hidtil alene i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg) og på alle tider af døgnet (altså ikke som hidtil alene i dagtimerne) blive givet et særligt sirenesignal for alarmtilstand. Dette signal vil blive givet ved indflyvning af indtil 3 flyvemaskiner, for så vidt det skønnes, at det kun drejer sig om rekognoscering, mineudlægning og lignende, og faren for bombenedkastning derfor betragtes som ringe, uden at mulighederne herfor dog helt kan udelukkes. Er der tale om overflyvning af flere maskiner uden sådanne forhold, at der må regnes med at være fare for nedkastning af bomber, vil der derimod blive givet flyvervarsling på sædvanlig måde.

Det nye signal for alarmtilstand består i, at man inden for den sædvanlige periode på 1 minut afgiver en to gange gentaget høj, konstant tone (afvarslingstone) på ca. 22 sekunders længde med et interval på nogle sekunder. Det hidtil kendte signal for alarmtilstand, der har været benyttet i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg (de tre høje, konstante toner a 15 sekunder med et interval på nogle sekunder) ophæves samtidig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Dagluftalarmen i Kolding – Alt for mange undlod at gå i beskyttelsesrum

Politiet noterede 5-6 Koldingensere, der færdedes på gaden under alarmen

Koldingenserne studsede uvilkårligt i går middags, da sirenerne tog til at hyle. Var det en prøve, eller var en sirene løbet løbsk? Man havde i allerførste omgang ondt ved at tro, at det virkelig var alvor, at der var luftalarm. Hidtil har vi jo ikke prøvet noget sådant om dagen, men efterhånden blev man jo, da sirenerne vedblev med at hyle, klar over, at det var alvor og at man hurtigst muligt måtte søge beskyttelsesrum. Det vil sige, det kneb det nu med. Det var langt fra alle, der havde lige travlt med at komme i husly. Ind imellem dem, der skyndte sig til det nærmeste beskyttelsesrum, sås også den kategori af borgere, som tager overlegent – alt for overlegent – på den slags ting, og som fortsatte deres vej uden at bekymre sig over den fare, der jo er til stede, når sirenerne har lydt. Selv længe efter at gaderne var tomme, kunne man se enkelte trafikanter færdes enten til fods eller på cykel gennem gaderne, hvor de på det nævnte tidspunkt intet har at gøre.

Der blev da også fra politiets side skredet ind og de “overmodige” blev genet i hus. Det blev dog i 5-6 særlig grelle tilfælde nødvendigt at notere sådanne trafikanter, der altså nu kan vente at få bøder for deres stædighed, men skulle det endelig være, kunne politiet uden vanskelighed have noteret mange flere, og der er næppe tvivl om, at der næste gang vil blive taget hårdere fat. Det er jo nu engang forkert at stå og vente på, at flyverne skal komme, og porte og gadedøre skal også være tomme for nysgerrige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.

1943 – Kolding havde i nat den hidtil længste luftalarm

Alarm nr. 33 varede i 3 timer og 2 minutter

Kl. 23.20 i aftes hylede sirenerne for 33. gang i Koldings hidtil længste luftalarm; 3 timer og 2 minutter. Den hidtidige rekord var: 2 timer, 20 minutter. Sidste alarm var tirsdag d. 20. april, altså for kun en uge siden.

Grindsted havde luftalarm samtidig med Kolding, men Lunderskov havde ikke luftalarm. I Esbjerg blev der blæst luftalarm ved 23-tiden – altså lige ved restaurationernes lukketid. Som følge deraf måtte en mængde mennesker tilbringe det meste af natten i restaurationslokaler eller beskyttelsesrum, idet luftalarmen først ophørte lidt før kl. 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.

1943 – Luftværnets vigtigste bud

  • Luftværnets første bud: vær rolig!
  • Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.
  • I hjemmet: Sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen.
  • I byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum.
  • I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.
  • Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig: søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende.
  • Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. De kender ham på det røde armbind med gule kanter.
  • Konstant sirenetone betyder: Faren forbi.
  • Vær på vagt mod ildebrand: hold husvagtmateriellet i orden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. april 1943.

1943 – Sydjyllands luftværnschefer til møde i Kolding

Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.

På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.

Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]

Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.

Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.

1943 – Kolding luftalarm nr. 29

Atter i aftes lød sirenerne over Kolding. Denne gang forårsagede luftalarmen adskillige bryderier i aftenlivet. Som omtalt blev Almenskolens smukke elevkoncert afbrudt – og ikke senere genoptaget; ligeledes forstyrredes Motor Flyve Klubbens eksamen, som måtte forlades af 5-6 mand, der havde pligter inden for det civile luftværn etc. Derimod fortsattes Zigeunder-koncerten i Industriforeningen, mens billedteatrene lige havde fået lukket deres publikum til 20-forestillingen ind. I Kolding Politikreds skete der ingen skader.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.