1945 – Kvinde død af chok under luftalarmen

København havde tre flyvervarslinger i aftes

København, RB.

København havde i aftes flyvervarsling kl. 19.36. Kl. 20.55 gik flyvervarslingen over i alarmtilstand, der varede fra kl. 22.04, da der atter afblæstes flyvervarsling. Kl. 23.05 blæstes varslingen af. Efter aftenens to første flyvervarslinger blev der en pause på næsten en time, men kl. 23.53 lød sirenerne på ny for flyvervarsel, som varede til kl. 0.43. Der hørtes kraftig ild fra luftværnsskytset, men der blev ikke indrapporteret nogen skader fra det store københavnske område.

Brandvæsenets ambulance blev kaldt til Husum Møllekro, hvor en fru Schultz fra haveforeningen ‘Birkevang’ var styrtet død om, antagelig som følge af et chok på grund af skydningen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. februar 1945.