Tag: Lunderskov

1943 – Politiundersøgelse mod sognerådsformanden i Skanderup Kommune

Jacob Krause Leave a comment

Han er trådt tilbage, efter at der er konstateret uregelmæssigheder for 4-5.000 kroner

Der har i nogle dage i Lunderskov gået rygter om visse regnskabsmæssige uregelmæssigheder i forbindelse med sognerådsformand, gdr. K. Knudsens pludselige tilbagetræden. Efter hvad kriminalpolitiet i Kolding oplyser, er der indgået anmeldelse mod sognerådsformanden, og kriminalpolitiet er i dag taget ud for at undersøge sagen nærmere.

De 4-5.000 kr. bliver dækket

Efter hvad vi har fået oplyst i Lunderskov, drejer sagen sig om nogle, som man udtrykker det “forkerte bilag”, sognerådsformanden har indleveret til kommunekassereren, Chr. Olsen. På denne måde har sognerådsformanden fået udbetalt 4-5.000 kr. for meget. Uretmæssighederne blev opdaget af de kommunale revisorer og kassereren i fællesskab. Sognerådsformanden trådte derpå tilbage, og i de sidste dage er der ført en række forhandlinger mellem sognerådet og ham, hvilket resulterede i, at Knudsen indvilgede i et betale det nævnte beløb tilbage, hvorefter sognerådet enedes om ikke at foretage videre i sagen ud over at indberette den til amtet. Efter hvad man fra flere sider indenfor sognerådet udtaler overfor os, er politianmeldelsen ikke er sket fra noget sognerådsmedlems side.

Gdr. Johs. Nissen er indtrådt som medlem af sognerådet i stedet for K. Knudsen. Der skal vælges nu sognerådsformand i næste sognerådsmøde. Indtil videre fungerer næstformanden, cykelhandler J. Erlandsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. november 1943.

1943 – Sabotage på statsbanernes pumpestation

Billy Sørensen Leave a comment
Lunderskov 13. august 1943 sabotage på statsbanernes (DSB) pumpestation.
Pumpestationen i Lunderskov i dag. Billede: Kolding Stadsarkiv, link

I Lunderskov har der været sabotage på statsbanernes pumpestation i byen. To små bygninger står tilbage som ruiner efter de brændte, det meste af tagene mangler og glasvinduerne er smadret.

Mon det er den eller de samme gerningsmænd, som i går forsøgte på at lave en ildspåsættelse, hos en mekaniker i Lunderskov?

Kilder:
Billedetekst, Kolding Stadsarkivs billedsamling (Se: https://arkiv.dk/vis/2210119 og https://arkiv.dk/vis/2210214)

1943 – Kolding havde i nat den hidtil længste luftalarm

Jacob Krause Leave a comment

Alarm nr. 33 varede i 3 timer og 2 minutter

Kl. 23.20 i aftes hylede sirenerne for 33. gang i Koldings hidtil længste luftalarm; 3 timer og 2 minutter. Den hidtidige rekord var: 2 timer, 20 minutter. Sidste alarm var tirsdag d. 20. april, altså for kun en uge siden.

Grindsted havde luftalarm samtidig med Kolding, men Lunderskov havde ikke luftalarm. I Esbjerg blev der blæst luftalarm ved 23-tiden – altså lige ved restaurationernes lukketid. Som følge deraf måtte en mængde mennesker tilbringe det meste af natten i restaurationslokaler eller beskyttelsesrum, idet luftalarmen først ophørte lidt før kl. 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.

1943 – Mørklægningen lempes nu

Jacob Krause Leave a comment

For Kolding og Lunderskov luftbeskyttelsesområde

De lempelser i mærklægningsreglerne, der hidtil har gældende i områderne øst for Jylland, er nu udvidet, således at de nu også omfatter sygehuse, fødeklinikker og lignende, samt pakhuse, og de for disse områder gældende regler er endvidere udvidet til at omfatte følgende luftbeskyttelsesområde i Jylland: Hadsund, Mariager, Hobro, Viborg, Randers, Langaa, Grenaa, Hammel, Silkeborg, Aarhus, Ebeltoft, Ry og Gl. Ry, Skanderborg, Odder, Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov og Horsens.

Nødtørftig indendørs belysning uden mørklægning

I de pågældende områder er det herefter i tiden fra kl. 6 til 10 tilladt butikker, visse erhvervsvirksomheder, sygehuse, fødeklinikker og lignende samt pakhuse at anvende en nødtørftig indendørs belysning i samtlige lokaler både til gård og gade og uanset etagebeliggenhed uden afskærmning af vinduer og andre lysåbninger. Dog må de tilladte belysninger ikke virke blændende på trafikanterne, og det er desuden en forudsætning, at ovenlysvinduer skal blændes. […]

Sirenehyl betyder mørklægning

De af de her nævnte bestemmelser omfattede virksomheder og institutioner skal straks mørklægge, når der med sirenerne gives signal herom. Det signal, som man her skal rette sig efter, er det sædvanlige afvarslingssignal (en høj, konstant sirenetone af et minuts varighed). Dette vil altså sige, at når sirenerne i tiden fra kl. 6 til 19 uden forudgående varsling giver afvarslingssignal, har dette signal kun betydning for de nævnte virksomheder og ikke for andre. Det nye bestemmelser, som træder i kraft straks, ændrer ikke Handelsministeriets bestemmelser om begrænsning af lysforbruget.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943

1943 – Dræsine knust af eksprestog ved Lunderskov

Jacob Krause Leave a comment

To Kolding-telegrafarbejdere i livsfare

I går formiddags kl. et kvarter over ti skete der på jernbaneskinnerne på strækningen mellem Vamdrup og Lunderskov en dramatisk ulykke, som nemt kunne have kostet et par telegraffolk fra Kolding livet. Fire af telegrafvæsenets folk var i to dræsiner på vej fra Lunderskov til Vamdrup. Det var meget tåget og usigtbart vejr, så derfor havde man forinden man begav sig på vej, aftalt, hvorledes man skulle forholde sig, hvis et modgående tog skulle dukke op. I den forreste dræsine befandt sig næstformand Jensen, Castenskjoldvej, og telegrafarbejder Hans Fevre, Graacksvej 20, i den bagerste kørte telegrafarbejder Christiansen, Ejlersvej 28, samt en ekstraarbejer.

Man var ikke klar over, om et ventet eksprestog havde forladt Farris, men pludselig så de to mænd på den bagerste vogn, der kun lå 30 meter bag den forreste, at denne knustes mod et modgående ekspreslokomotiv for derefter at blive slynget op i luften. Heldigvis havde Jensen og Fevre nået at redde livet ved i sidste øjeblik at springe af. De to passagerer på den anden dræsine var ikke længe om at hoppe af og få deres dræsine væltet af sporet.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943.

1942 – Smuk julefest i Husmoderforeningen

Jacob Krause Leave a comment

Husmoderforeningen for Lunderskov og Omegn har holdt sin årlige julefest, hvor sognets gamle over 65 år var indbudt. Det var en meget stor forsamling, der var mødt til festen, over 100 mennesker, og det blev en smuk og stemningsfuld fest. De to store lokaler, spisestuen og kabinettet på hotellet, var festligt udsmykket, ligesom kaffebordene var usædvanlig smukke med lys og grønt. Til festen var der skænket en hel del gaver, der blev bortloddet til fordel for kassen.

Formanden, fru Minna Hansen, Hvidkilde, bød forsamlingen og særlig de indbudte, og pastor Eskesen velkommen og udtalte sin glæde over, at man trods de onde tider kan holde julefest.

Efter tre af vore gamle julesalmer talte pastor Eskesen om den rette forberedelse til julen, blandt andet derved, at vi synger vore gamle, festlige julesalmer. Sådan begyndte den første rette jul med englenes lovsang, efter at englen havde bragt julebudskabet; Æret være Gud i det højeste, fred på jorden og i mennesker velbehag, eller, som der står i den nye udgave af Nye Testamentes oversættelse: Fred på jorden i de mennesker, som har Guds velbehag.

Dernæst læste præsten en gammel legende om juletræet, skrevet af pastor Freiberg, der i sin tid var præst i Askov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. december 1942.

1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Jacob Krause Leave a comment

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Togafsporing i nat på Lunderskov St.

Jacob Krause Leave a comment

Fem godsvogne løb af sporet, da en bremsestang faldt ned i sporskiftet. Hjælpetog afsendt fra Fredericia.

I nat kl. 23.55 er der på Lunderskov Station sket et alvorligt uheld, hvorved fem godsvogne er løbet af sporet og har blokeret hovedsporet samt lavet en del ravage på banelegemet. Endnu ved middagstid arbejdede et udrykningshold fra Fredericia på oprydningen.

Afsporingen skete, da det ordinære godstog, der går fra Kolding ved 22.50-tiden skulle køre ind på Lunderskov Station. Medes farten ved den nordlige indkørsel (ved viadukten) var ret ringe, tabte en af vognene en bremsestang, et af den slags uheld, der til daglig ingen betydning har. I dette tilfælde faldt bremsestangen imidlertid så uheldigt, at den kom ned i sporskiftet, hvor den kom til at sætte sig fast og derfor kom til at virke som afsporingsklods. Ved uheldet gik de fem bagerste godsvogne af sporet, mens den øvrige stamme, 45 vogne, efter frakobling af de afsporede vogne kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse.

Afsporingen var sket således, at den nordlige hovedlinje var blevet blokeret, og man sendte derfor straks bud efter udrykningskolonne og hjælpetog fra Fredericia, der ved 2-tiden i nat begyndte på oprydningsarbejdet. De to af de afsporede vogne var læsset med jernbaneskinner, og disse vogne ødelagde en del af sporet, da de kurede hen af linjen. Denne skade er dog forholdsvis ubetydelig. Endnu ved middagstid arbejdede 35 mand på at få linjen klar og få vognen på ret køl. For de to vogne med jernbaneskinners vedkommende må man læsse skinnerne af, før vognene kan komme på sporet, mens de tre øvrige vogne kan sættes på ret køl, som der er. […]

Naturligvis har blokeringen af hovedsporet været følelig for trafikken, men uheldet er dog så langt inde på stationsområdet, at man kan benytte et af overhalingssporene, hvorved de opståede forsinkelser bliver ret minimale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1942.