1943 – Boligsituationen bliver stadig vanskeligere

Mange familier står uden lejlighed og udsigterne er dårlige

Boligsituationen i Kolding som andre steder bliver stadig vanskeligere. Folk, der kommer fra andre byer og får stilling her, er oftest ude af stand til at skaffe sig lejlighed. Der kan nævnes talrige eksempler på familier, som søger og søger efter en bolig uden at finde noget.

På Boligkontoret får man dagligt henvendelser fra folk, der søger lejlighed. Husvildeafdelingen på Overmarksgården er guld, og der er indkvarteret tre familier på Overmarksgården. I næste uge regner kommunen med at kunne leje den apostolske menigheds bygning ved Lykkegaardsvej igen, og der er et par familier, der er parat til at rykke ind i de interimistiske lejligheder, der findes her.

Et bart loftsrum som lejlighed

Men de fleste af de familier, der henvender sig til kommunen om lejlighed, vil helst undgå at anbringes som husvilde. Mange klarer sig derfor med et værelse eller lader sig indkvartere hos familier. Der er således en familie, der for tiden bor i et bart loftsrum og så går ned på 1. sal og laver mad, henter vand osv. Andre, der er ved at opgive håbet om at leje en lejlighed, søger i stedet at købe et hus for derigennem at få en lejlighed. Men det er også i dag meget svært at købe en villa. Som nævnt i går har menighedsrådet i Sct. Nicolai Sogn allerede i nogen tid forgæves søgt efter et egnet hus til den nye kapellan. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1943.

1940 – Forbindelse med slægtninge i de allieredes områder

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Kilde: 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940