1943 – Fedttyv grebet på fersk gerning i formiddags

Nægtede til han førtes til cellen – så kom det

I formiddags bemærkede bogholder Torpe på Andelsslagteriet i Kolding, da han i arbejdernes frokostpause var på vej nedad trappen, at en mand stak en kasse fedt med 25 kg. dækket af en sæk, til side ind i et lagerrum. Han lagde mærke til manden og indgav politianmeldelse. Slagteriarbejderen blev straks hentet til afhøring hos overbetjent Jensen i kriminalpolitiet, og endnu inden rapporten var færdig, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i kriminalretten, hvor dommeren nikkede genkendende til ham, da dommeren i sin tid har givet ham en betinget dom på 70 dages fængsel for meddelagtighed i salg af dæktyverier.

Han nægtede med dyb og inderlig forargelse i stemmen, at han kunne finde på noget så tarveligt som at stjæle fra slagteriet – det havde han endnu aldrig gjort i de 13-14 år, han havde været ansat på slagteriet. Han vedblev højt og helligt at bedyre sin uskyld, også efter at dommer Strøbech havde opretholdt anholdelsen over ham og beskikket LRS. Lynæs som forsvarer for ham – han gik endog så vidt, at han appellerede fængslingskendelsen til landsretten.

Så blev han ført tilbage til arresten, men han var ikke nået mange trin ned ad trappen på vej hertil, da han fik andre tanker og tilstod, at det alligevel var ham, der havde stjålet fedtet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Store bøder til købere af “sort” gummi

3 gange 1.000 kroner plus konfiskation

I Kolding Kriminalret fandt der i formiddags en del afgørelser sted i en af de sidste store gummisager, der opklaredes efter tyveriet af et par dæk på Kolding Sydhavn. Landsretssagfører Juhl, Halvor Petersen, Lynæs og Bjerre var mobiliseret i defensoratet, sidstnævnte i dag dog kun for et meddele, at hans klient var bortrejst. Denne havde ellers købt 8 dæk på den sorte børs for at anvende dem i sin vognmandsforretning. En del af de øvrige implicerede fik deres afgørelse med det samme.

Hovedmanden, en betroet ældre mand i et stort automobilfirma, der havde Halvor Petersen til forsvarer, havde begået omfattende dæktyverier, da han havde omtrent ukontrolleret adgang til at forsyne sig med dæk fra et større lager. Der var blevet til et kompleks for ham, fortalt hans forsvarer, efter at han havde deltaget i 5 år i den forrige krig, og han og hans familie havde mistet alt. Det var en slags privat hævn. Sagen blev for hans vedkommende optaget til dom.

Den anden hovedmand, som havde sørget for afsætningen af bildækkene, ville ikke tilstå sig skyldig, selv om han ikke ville bestride, at han havde syslet lidt med dæksalg. For hans vedkommende bliver sagen nu indbragt for domsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1942 – Axel Andersens tilståelse i Kolding Kriminalret

Nægter at have haft medskyldige og at have bedraget foreninger o. lign. Fængslet til 4. dec.

Politikommissær Ottesen fremstillede lørdag eftermiddag i dommervagten i København assistent Axel Emil Edvard Andersen fra Nationalbanken i Kolding.

Andersen indrømmede at have begået de underslæb, han sigtedes for. Nogle var dog atter dækkende ind. I tidsrummet 1937-42 erkendte han at have begået underslæb over for fru Henriette Simonsen, hvor han ved forskellige transaktioner med obligationskuponer havde begået underslæb på. 10.000 kr., men dette beløb var senere dækket ind. Partikuller A. Schmidt, Haderslevvej, Kolding, havde han bedraget for i alt 10.500 kr., og disse penge havde han ikke senere kunnet dække.

I løbet af søndagen blev Andersen ført til Kolding, hvor han i formiddags ved 11-tiden blev fremstillet i kriminalretten. Som hans beskikkede forsvarer var mødt landsretssagfører Juhl, og til stede i retten var ligeledes landsretssagfører Lynæs, der varetager Nationalbankens interesser i sagen. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt, og afhøringen overværedes af kriminalpolitiets regnskabskyndige ekspert, kriminalbetjent Andersen.

Bankassistent Andersen oplyste, at han var født i Humlebæk i 1902, og at han blev ansat i Nationalbankens Kolding-afdeling i 1929 som bankassistent. Hans løn her var på 800 kr. månedlig. Videre oplyste han, at han blev anholdt fredag aften kl. 23.30.

På dommerens forespørgsel erkendte han sigtelsen om underslæb, mens han ikke kunne godkende sigtelsen for tyveri, idet de midler han havde forgrebet sig på, var ham betroet. Vedrørende forholdet over for rentier Schmidt, Haderslevvej, oplyste han, at denne i august i år havde anmodet ham om at sælge for 12.000 kr. obligationer til limiteret kurs. Axel Andersen havde beholdt de 8.500 kr., som skulle anvendes til at dække et lån, Schmidt havde i Nationalbanken – og pengene gik til at dække besvigelserne over for fru Henriette Simonsen. Da sagen kom frem, havde han 5.000 kr. på sig – det var sidst i august – og disse blev afleveret i banken med det samme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.