1942 – Fryseværket på Kolding Havn stiftet

Materialerne til byggeriet tilstede og arbejdet begyndes til forår.

Som tidligere omtalt afholdtes der i går eftermiddags i Kolding stiftende generalforsamling i det selskab, der vil oprette det planlagte fryseværk på Kolding Havn. Det er hovedselskabet ‘Cold Stores’ i København, der i forvejen har bygget store kølehuse i København og Aarhus og har planlagt opførelsen af lignende fryseværket i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne, der står bag tanken og leder finansieringen.

A/S Thomas Ths. Sabroe og Co. i Aarhus har i disse dage afsluttet forhandlinger om leverancer af køleanlæg til kølehusene i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne til et beløb af i alt 1½ mill. kr., men derimod endnu ikke til det planlagte fryseværk i Kolding. Kolding-fryseværket får navn ‘Sydjysk Cold Stores’, og der konstitueredes en bestyrelse med folketingsmand, togfører M. Larsen, direktør H. Hardorff og landsretssagfører V. Juhl som lokale repræsentanter, mens bestyrelsen i øvrigt består af højesteretssagfører Eivind Møller, direktør I. C. Møller, ‘Cold Stores’ i København og dir. Knud Meyer fra ‘Krystalisværket’ i København.

Selskabet er stiftet med en aktiekapital på 60.000 kr. Heraf er kun nogle få tusinde kronet tegnet privat, og beløbet skal indbetales kontant. Dette beløbs tegnere får ret til forlods aktietegning ved en senere kapitaludvidelse til det tidobbelte beløb. […]

Som bekendt er det hensigten at placere det på havnens nordside i nærheden af slagteriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Koldings nye skoleplan atter udsat

Efter en længere redegørelse i Byrådet i aftes. Skal Sdr. Vang-Skolen kun udvides med to klasser? Spørgsmålet om en ny kommunal mellemskole i den sydlige bydel snart brændende?

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Skolekommissionen såvel en ny plan for undervisningen ved de kommunale skoler som en ny skoleplan. Den første blev vedtaget, medens den anden blev udsat, for at man kunne overveje, om man kun skal udvide Sdr. Vang-Skolen med 2 klasser, eller foretage en stor udvidelse, så skolen kan blive hovedskole. Da undervisningsplanen er nøje knyttet sammen med skoleplanen, betyder udsættelsen i realiteten, at undervisningsplanen ikke kan træde i kraft endnu.

5-årig grundskole og 3-årig eksamensfri mellemskole

Skolekommissionens formand, M. Larsen, gav en indgående redegørelse for skolesagens udvikling i de senere åre. Den nye undervisningsplan er en følge af den nye skolelov. Der bliver tale om en femårig grundskole og en treårig, eksamensfri mellemskole, med en tegneundervisning, som i nogen grad kan tjene det praktiske livs krav. Undervisningstimetallet bliver lidt lavere for de højere end nu. Fælleslærerrådet har tiltrådt planen med nogle mindre ændringsforslag, hvoraf en del er fulgt, og forslaget anbefales enstemmigt af Skolekommissionen. […]

Skolerne får nye navne

Med hensyn til skoleplanens enkeltheder oplyste Larsen videre, at antallet og fordelingen af lærerkræfterne foreslås ganske som nu. Derimod ville man ændre skolernes navne. Pigeskolen skulle fremtidig hedde “Sct. Nicolai Skole”, forskolen “Blæsbjergskolen”, og Drengeskolen “Aalykkeskolen”, medens Sdr. Vang og Riis Toft ikke skulle have navneforandring. Grænsen mellem skolerne skule gå fra Haveselskabet Fjordvang Kærmindevej med) til Agtrupvej, langs denne og Ottosgade, udenom Alhambra og over Bjælderbo langs Lykkegaardsvej, der dog skulle høre til det sydlige skoledistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1942.

1942 – Socialdemokratisk Forbund i Kolding

Kassererskifte på generalforsamlingen i aftes.

Socialdemokratisk Forbund holdt i aftes ordinær generalforsamling, der på grund af den svære vinter er bleven udskudt fra januar. Formanden, folketingsmand M. Larsen, bød velkommen og takkede for samarbejdet i det forløbne år. Efter at Peter Ravn var valgt til dirigent og Axel Andersen havde oplæst protokollen, aflagde formanden beretning for virksomheden i det forløbne år, idet han udtalte smukke mindeord over de siden sidste generalforsamling afdøde medlemmer: oplæser Andrup, installatør Stridsland, fhv. cigarmager Elkjær og fhv. losseform. H. J. Madsen. Ære være deres minde! (forsamlingen rejste sig).

Beretningen

I sin beretning oplyste formanden, at medlemstallet er 1.460, hvilket er en fremgang fra i fjor. Tilgangen har været 107, men tiden vi er inde i, maner til forsigtighed med hensyn til optagelse, idet vi f.eks. under ingen omstændigheder må optage medlemmer, der tidligere har stået i det kommunistiske parti, og naturligvis afviser vi også folk, der kommer fra Frits Clausens lejr. [I det forløbne år har der været 1 politisk møde, 4 medlemsmøder, 4 fester, 4 generalforsamlinger og 11 bestyrelsesmøder. Formanden gav nogle kommunalpolitiske oplysninger, navnlig vedrørende elektricitetsforsyningen over samleskinnen i overensstemmelse med de udtalelser, folketingsmanden allerede har fremsat til vort blad. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. februar 1942.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Kolding transporthavn får stort brunkulsfirma

Det drejer sig om en produktion på 150-200 tons daglig.

Et stort københavnsk firma, Tuxen & Hagesen, har i Kærhede pr. Sdr. Felding grundet et brunkulsbrud, der efter planerne skal op på en daglig produktion på 150-200 tons. Fra bruddet er bleven anlagt sidespor til Troldhedebanen, og firmaet har i dag forhandlet med borgmester Knud Hansen og folketingsmand M. Larsen om forskellige enkeltheder i en overenskomst, der allerede truffet med Havneudvalget her om, at transporten af brunkullene skal foregå over Kolding Havn. Firmaet har i dette øjeblik lejet en plads på havnes sydside uden for Gødningskompagniets plads […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. oktober 1941.