1942 – Det kan nok betale sig at bruge høkasse i husholdningen

Gasforbruget kan sættes ned, men på den anden side kan anvendelsen overdrives, så grøntsagernes vitaminindhold går tabt.

Efterhånden er det vist gået op for de fleste husmødre, at gasrationeringen ikke er så stram, som man havde ventet, og mange har gjort den opdagelse ved aflæsning af måleren, at der egentlig godt kunne have været brugt mere gas. Men så kan der måske være andre steder, hvor det virkeligt kniber, og hvor husmoderen vanskeligt kan få lavet det, hun tidligere anvendte gassen til. Heldigvis er der en god, gammeldags indretning, der hedder en høkasse, og som virker ens altid på trods af gasrationering og andre nedskæringer. En høkasse må jo være aktuel nu som aldrig før!

Ikke god til kød

“Det er også en ganske storartet ting”, siger fru overtjener Hejbøl, der er medlem af Husmoderforeningens bestyrelse. “Og den kan anvendes til mange ting, dog synes jeg ikke, den er heldig til kød. Det bliver ikke godt. Jeg har forsøgt det, men jeg syntes, det mislykkedes. Kødet blev ikke stegt, men stod og kogte. Men derimod til mælkemad og til kartofler. Jeg bruger den selv hver dag til at koge kartofler i. Det er så let, og lige sådan om vinteren til mælkemad, som man jo ikke lavet meget af nu. Jo, en ting mere man ikke skal bruge den til nu – suppe, fordi man risikerer, den står og bliver sur”.

Hvordan laver De en høkasse til?

“Jeg fylder den simpelthen ud med hø og slår et stykke sækkelærred rundt langs kanten, så det kan hænge ned over. Så undgår man at have høet til at ligge over hele køkkengulvet; sækkelærredet holder godt sammen på det hele. Øverst lægger jeg en pude, der er lavet af papir. Avispapir som er krøllet godt sammen, så det er blevet blødt. Det har jeg inde i et betræk af stof. Og allerøverst et trælåg, der slutter tæt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. juli 1942.

1942 – 110.494 børn blev i år bespist i Kolding Børnebespisning

Vi omtalte i går de to afslutningsfeter for Børnebespisningen i Kolding, henholdsvis på Sdr. Vang Skolen i forgårs og på Pigeskolen i går. Af formandens, Frands Sørensens tale fremgik det, at det var det 45. år med børnebespisning, idet institutionen blev stiftet i 1897 og siden har været opretholdt udelukkende ved frivillige bidrag.

Der har i været bespisning i 143 dage, det var jo en lang og streng vinter, og på Pigeskolen har der spist 76.772 børn i den forløbne sæson mod 63.786, hvilket er 12.986 flere. På de to skoler tilsammen har der spist 110.494 mod 106.350 sidste år, altså 4.144 flere.

Af menuen kan det nævnes, at der 21 gange har været serveret øllebrød, vandgrød og kærnemælkssuppe, 19 gange sødsupper, 10 gange hvidkålssupper, 6 gange skipperkål, 5 gange gule ærter, 3 gange frikadeller og 1 gang risengrød – foruden mange andre rare og dejlige retter. Maden er desværre på grund af dyrtiden steget fra 28 øre til ca. 30 øre pr. portion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1942 – Stort søndagsbesøg på Borrehus

En interessant udstilling af elevarbejderne og mange belærende oplevelser for de besøgende.

Der var meget stort rykind på Borrehus Husholdningsskole i går. Det var ikke blot forældre til eleverne, som havde givet møde, men mange andre havde efterkommet indbydelsen, så der var mellem kl. 3 og 6 nærmest trængsel i de fleste af lokalerne. De besøgende havde nemlig adgang til at bese alle skolernes lokaler lige fra opholdsstuer og køkkenregioner til vaskeriafdeling og hvad der ellers hører til.

Det var naturligvis særlig udstillingerne, der interesserede. En mængde smukt og praktisk arrangerede elevarbejder gav en god forestilling om, hvor godt der er arbejdet i vinterens løb, og hvor stort udbytte de unge piger har fået ud af deres skoleophold.

Men dertil kom, hvad der interesserede ikke blot de besøgende husmødre, men også de mange ægtemænd, som havde slået følge: en udstilling af materiale til anskueliggørelse af de varer og deres værdi i ernæringen, som vi nu med eller uden rationering må klare os med. Det gjorde stor lykke hos de besøgende, at der var vedhæftet opskrifter både til bagning og tillavning af forskellige kager og retter med, og uden smør og æg, på mange hjælpemidler i den daglige husholdning og på mange nye prøve midler f.eks. til strækning af smørration osv. Der blev skrevet opskrifter ned i går, så det kunne foreslå noget! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 23. marts 1942.

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1941 – Levnedsmiddelsituationen i Finland meget mørk

Stor mangel på brødkorn, kartofler, spisefedt og kød.

Helsingfors, osdag. RB fra Finska Notitsbyrån.

Chefen for Folkeforsørgelsesministeriets Distributionsafdeling Tiovonen har i et fredag i Åbo meddelt nogle oplysninger om levnedsmiddelssituationen i Finland nu og i nær fremtid. Hvad brødkornet angår, udtalte taleren, er manglen fremdeles foruroligende til trods for alle anstrengelser og kornleverancer fra Tyskland. Med hensyn til kartofler måske endnu større end med hensyn til brødkornet, skønt myndighederne gør alt, havde formår for at afhjælpe denne mangel. Allermest trøsteløs er situationen med hensyn til spisefedt. Toivonen stillede i udsigt, at spisefedt i begyndelsen af næste år og nogen tid fremefter ikke vil blive uddelt til andre end børn og syge. Kødet vil også hen på foråret blive sjældnere, og kødmærkernes indkøbsværdi vil blive nedsat. Sukkerforrådene i Finland er forholdsvis rigelige, skønt årets sukkerhøst på grund af det dårlige vejr kun var ringe […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. november 1941.

1941 – Justitsministeriet afviser biograf-bevilling

I avisen Kolding Socialdemokrat kunne det oplyses den 17. januar 1941, at Justitsministeriet havde afvist en ansøgning om biograf-bevilling fra Dansk Arbejdsmands Forbunds lokale Kolding afdeling.

Afvisningen er kommet i form af et brevsvar til Forbundet – som skriftlig begrundelse meddeles det at justitsministeriet sammen “med Filmrådet ikke finder anledning til at træffe bestemmelse om oprettelse af et nyt biografteater“.

Sparebrød

Følgende er en opskrift, der blev omtalt som “Sparebrød” i januar 1941. Opskriften blev med smagsprøver, sendt ind til avisen Kolding Socialdemokrat af en ukendt person, herfra blev det bemærket, “at det lækre brød smagte fortræffeligt“. Opskriften lyder følgende:

1½ kg sigtemel blandes med 1/9 kg flormel. En tallerken kold havregrød og 1/4 kg kolde, kogte kartofler og 150 gr udrørt gær, æltes med ½ liter sødmælk og ½ liter vand. Stilles til hævning en time. Formes som rundstykker, horn eller brød og bages ved jævn ild en god ½ time.

Socialdemokratens Sparebørd, 17. januar 1941

Derudover meddeler dagens udgave af Kolding Socialdemokrat, at Koldings indbygger tal er steget med 103 personer siden 1. november 1940, og frem til 1. januar, hvor der taltes 25.383 indbyggere i byen.

Kilde: Den tredje biograf, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4
Socialdemokratens Sparebørd, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1940 – Krigen om spildet raser over Kolding

Der er i Kolding udbrudt en formelig krig om det tidligere så foragtede spild. For noget tid siden begyndte L.A.B. en indsamling ved køkkendørene, men enkelte af samlerne er nu brudt ud og har startet deres eget selskab, Arbejdsmændenes Selverhverv, idet de var utilfredse med regnskabet og hævder, at L.A.B.’s administration er for dyr. Striden opstod, da L.A.B. ekskluderede to medlemmer som fandtes at have tjent for meget ved foreningen […]

Kilde: Uddrag, Aftenbladet, 8. november 1940.