1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1942 – Spildindsamlingen i kulden

En bøn fra L. A. B. til husmødrene.

Hvorledes går det med spildinsamlingen i denne kulde? spørger vi L. A. B.’s kontorleder hr. P. Thomsen.

“Spildindsamlerne arbejder flittigt, trods kulden, selv om det jo er det hårdt job at skulle færdes ude i flere timer i dette polarklima.”

Der samles vel ikke så meget ind på grund af kulden?

“Nej, vi er nede på 8-9 tons ugentligt, mod normalt 10-11 tons. Grunden er den, at de indsamlingsspande, som står ude, er vanskelige at få helt tømte, fordi det indsamlede fryser fast, og undertiden bliver spandene delvis fyldt med is, så der ikke er plads til så meget vådt spild.”

Var det da ikke bedre, som spandene stod i køkkenet?

“Jo, vi vil gerne bede husmødrene vise os den velvilje, at have spanden stående til afhentning i køkkenet. Erfaringen fra andre byer viser også, at det indsamlede kvantum pr. husstand blive større, hvor indsamlingsspandene ikke står ude i gården, men i køkkenet. En medvirkende grund til det bedre resultat er vel også den, at der opnås bedre kontakt mellem indsamleren og husmoderen, og en eventuel husassistent fristes ikke til at lade det våde spild gå i skarnkassen sammen med det øvrige affald.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1942.

1942 – Spildindsamlingen søges fordoblet i Kolding

L. A. B. vil iværksætte et nyt fremstød – 28.000 kr. til spildindsamlerne i fjor.

Så snart den værste frost er overstået påtænker L. A. B. i Kolding at foretage et nyt fremstød på spildindsamlingens område. Ved personlige henvendelser fra spildindsamlerne eller måske byens spejdere, vil L.A.B. søge kontakt med samtlige byens husstande for at få dem inddraget under spildindsamlingen. I en samtale oplyste købmand Thomsen på L. A. B.s kontor i går, at man har kortlagt hele byen og ligger inde med fortegnelse over alle Koldings husstande.

Vi kan få dobbelt så meget spild.

“Det er så meningen, fortæller købmand Thomsen – at få hver eneste husstand gjort interesseret i indsamlingen af spild, så der kan træffes aftale med husmødrene om, hvor, hvornår og hvordan afhentningen af spildet skal foregå. Vi besøger endnu lang fra alle husstande i byen, men hvis vi kunne få dem alle sammen med, vil jeg tro, at vi kan komme op på et kvantum spild, der er mindst dobbelt så stort som dét, vi i øjeblikket indsamler. Og det siger ikke så lidt! I det forløbne år indsamlede vore spildfolk nemlig ca. en halv million kg. vådt spild, og 7-8 spildindsamlere var beskæftiget året rundt. I løn fik de tilsammen i 1941 udbetalt 28.000 kr., og deres gennemsnitsgage lå på omkring 3.700-4.000 kr. Hvis vi nu får held af vort nye fremstød, vil det også sige, at der kan komme dobbelt så mange spildindsamlere i gang.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – L.A.B.s spildindsamling

Husk at sortere madaffaldet inden det afleveres.

L.A.B. takker det store antal husmødre, som i denne tid udfører en samfundsgavnlig gerning ved at aflevere deres madaffald til spildindsamlere. Husmødrene er derved med til at skaffe råstoffer til svineproduktionen og samtidig med til at lønne 8-9 familieforsørgere, der ellers måtte gå arbejdsløse. L.A.B. har anskaffet 4 store hestevogne. Efter at være kogt ved damp i disse vogne, leveres madaffaldet til en række landmænd omkring Kolding. Det er vigtigt, at affaldet udbringes i den bedst mulige tilstand. Her kan husmødrene hjælpe meget ved at sørge for omhyggelig sortering af affaldet, således at skadelige bestanddele, særlig metal, glasskår, kapsler o. lign. ikke lægges i samme beholder som madaffaldet. Det gælder om, at alle husmødre yder deres medvirken til denne indsamling, som er så vigtig netop nu, hvor høsten er lille og knapheden på flæsk og fedt er ved at melde sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.

1940 – Krigen om spildet raser over Kolding

Der er i Kolding udbrudt en formelig krig om det tidligere så foragtede spild. For noget tid siden begyndte L.A.B. en indsamling ved køkkendørene, men enkelte af samlerne er nu brudt ud og har startet deres eget selskab, Arbejdsmændenes Selverhverv, idet de var utilfredse med regnskabet og hævder, at L.A.B.’s administration er for dyr. Striden opstod, da L.A.B. ekskluderede to medlemmer som fandtes at have tjent for meget ved foreningen […]

Kilde: Uddrag, Aftenbladet, 8. november 1940.