1943 – Centralmejeriet må atter sælge rå mælk

Kredslægen forfærdet over den tilstand, hvori mange mælkeflasker anvendes

Efter at Centralmejeriet i Kolding nu i 8 dage har været underkastet de restriktioner, som blev truffet i anledning af difteritistilfældet hos en ekspeditrice i mejeriets eget udsalg, meddeler kredslæge Axel Hansen, at særbestemmelserne i dag er ophævede, da der i den forløbne uge ikke er indtruffet et eneste difteritistilfælde i Kolding by, og da tre prøver af alle mejeriets folk har vist negativt resultat. Mejeriet har derefter igen fået tilladelse til at sælge rå mælk, fløde og flødeskum.

Samtidig fremhæver kredslægen, at hans eftersyn på mejeriet har vist den dårlige stand, som mange mælkeflasker har, når de kommer tilbage til mejeriet. De har øjensynlig været brugt til alt muligt, og det er ikke blot ganske uforsvarligt fra kundernes side, men også ulovligt. Mejeriet gør sig umage for at frasortere sådanne flasker, men det er ikke altid let, og derfor bør det indskærpes, at mælkeflasken ikke må benyttes til noget som helst andet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1943.

1943 – Centralmejeriet lukker ikke

men al mælk pasteuriseres, og personalet holdes under observation.

Overvejelserne angående forholdsreglerne, der måtte træffes i anledning af difteristilfældet på Kolding Centralmejeri resulterede i går eftermiddags i en beslutning om ikke at lukke mejeriet, men nøjes med en grundig desinfektion og desuden pasteurisere al mælk. Samtidig vil hele personalet blive holdt under daglig lægekontrol af kredslægen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan de private forbrugere i nogle dage koge mælken.

Kredslæge Axel Hasen oplyser, at prøverne fra de på mejeriet ansatte i dag alle viste negativt resultat. Der er altså ikke andre smittede på mejeriet, men der tages fortsat prøver. Den indlagte ekspeditrice er i dag feberfri, og der er tale om en meget let tilfælde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – Der sørges så vidt mulig for juleflæsk

To ugers kvota stilles til rådighed

Der er heller ikke i sidste uge sket nogen nævneværdig forandring i markedssituationen for mejeriprodukter, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. Produktionsnedgangen har måske været lidt kraftigere end i de foregående uger, men formindskelsen i sammenligning med produktionen på tilsvarende tid i fjor holder sig stadig for smør på omkring en halv snes procent, medens mælkemængden nu ligger på ca. 5 pct. lavere end sidste år.

Derimod kunne det se ud til, at ægproduktionen stimuleret af det milde vejr, nu endelig så småt er begyndt at stige. Tilførslerne af friske æg er dog stadig meget små. På slagtekvægmarkederne var tilførslerne fortsat store i sidste uge, og for hjemmemarkedskreaturerne var priserne overalt nedadgående. I indeværende uge synes såvel tilførslerne som priserne at være omtrent uændrede. Af flæsk vil der også i år, ligesom i fjor, såfremt transportforholdene muliggør det, ved en sammenlægning af to ugers kvotaer, blive sørget for en forøget tildeling til julen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1942.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Mindre flæsketilførsel end i sidste uge

Knaphed på friske æg – flere kreaturer til eksport

Efter at køerne er blevet bundet ind, spores nu en lidt kraftigere tilbagegang i mælke- og smørproduktionen, oplyser Landbrugsrådets Meddelelser. Nedgangen, der i den senere tid har været begrænset til et par pct. fra uge til uge, anslås for den forløbne uge til omkring 4-5 pct., men dette kan betragtes som en normal udvikling på denne årstid. Formindskelsen i forhold til produktionen på samme tid i fjor holder sig da også stadig hidtil på ca. en halv snes procent.

Ægproduktionen har fortsat været stærkt nedadgående i sidste uge og der gør sig nu en udpræget knaphed på frisk æg gældende. Normalt når produktionen af æg sit sæsonmæssige minimum omkring denne tid for derefter inden så længe så småt at stige igen, men det er muligt at denne stigning i år på grund af det sene kyllingetillæg vil indtræde noget senere end sædvanligt. Tilførslerne af svin er i denne uge noget mindre end i forrige uge […]

Trods lidt mindre tilførsler til slagtekvægsmarkederne var opløbet af kreaturer til hjemmemarkedet i sidste uge ret stort. Derfor foretoges i indeværende uge et noget større opkøb af kreaturer til eksport. Kvaliteten af eksportkreaturerne var lidt bedre end tidligere. Hjemmemarkedets forsyning med oksekød i indeværende uge må anses for dækket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.