1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Mælkekrig i Kolding

Samtlige bude er blevet afskediget.
I Kolding blev der for 3 måneder siden indført en rationalisering af mælkesalget, hvorved prisen nedsættes med 3 øre pr. liter. I dag meddeler samtlige mælkekuske og udsalg, at de fra på søndag har opsagt alle bude, da avancen er for lille til fordelingsomkostningerne. Byrådets Mælkeudvalg henholder sig til, at mejerierne skal opretholde den tidligere service, og Udvalget vil ikke gå med til nogen almindelig prisforhøjelse før reguleringsåret er udløbet. Mejerierne har i går tilbudt kuskene en mindsteløn på 85 kr. om ugen plus høj budløn og 25 kr. til hestehold, men dette tilbud er blevet afvist […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

1941 – Ingen kaffe og sukker sammen med mælk og fløde!

En protest til Vareforsyningsdirektoratet i anledning af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt i disse dage.

Direktoratet for Vareforsyning har til de forhandlere af mælk og fløde som efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 12. august 1940 vedrørende bybefolkningens forsyning med mælk og fløde har afgivet erklæring om, at de ønsker fortsat at forhandle mælk og fløde, sendt en cirkulæreskrivelse, hvori der gøres opmærksom på, at disse handlende ifølge den samme bekendtgørelse er afskåret fra samtidig at forhandle kaffe og sukker, og de handlende opfordres derfor til at indsende deres beholdninger af rationeringsmærker for disse varer til Fordelingskontoret.

På foranledning heraf har overretssagfører V. Pürschel for Sammenslutningen af den frie mælkehandel i en skrivelse til Direktoratet for Vareforsyning gjort indsigelse mod denne cirkulæreskrivelse.

Der gøres opmærksom på, at der mellem denne forening, politimyndighederne og kriminaldommerne i Storkøbenhavn er truffet aftale om at alle sager vedrørende overtrædelse af Handelsministeriets bekendtgørelse skal bero, indtil de to landsretssager, som på foreningens initiativ er blevet rejst, er afgjort ved Højesteret, hvilket på grund af højesteretssagfører Gamborgs sygdom først vil ske til efteråret […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 10. juli 1941.

1941 – 5 millioner pilsnere tømmes hver dag

Det er ikke alle, der drikker vand! De tre store bryggerier i København; Carlsberg, Stjernen og Tuborg, har i disse dage et rekordsalg over hele landet, og der regnes med, at der i disse dage hver dag oplukkes godt 5 millioner pilsnere. Det vil sige godt en pilsner til hver indbygger lige fra barnet til Danmarks ældste på de 104 år. Men bortset fra yderpunkterne, spædbørn og oldinge, så er det vel således, at de mellemliggende aldersklasser napper en pilsner ekstra. Derfor det store tal. Forbruget af mineralvande er også meget stort, og dertil kommer så mælken, mange tusinde liter bruges i denne varme tid, navnlig kærnemælk […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 26. juni 1941.

1941 – Mælke-ordningen i Kolding godkendt

Træder antagelig i kraft 6. juni.

Kolding Byråd har i dag fra Handelsministeriet modtaget meddelelse om, at Ministeriet har godkendt den af Byrådet og de lokale mejerier trufne overenskomst om den nye mælkeordning, der tidligere er udførligt omtalt her i bladet, og hvis hovedresultat er, at mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter, samtidig med, at der nedlægges en hel del mælketure og al handelen med mælk og mejeriprodukter i Kolding overgår til Kolding Andelsmejeri og Mejerierne i Nr. Bjært og Bramdrupdam (Kolding Centralmejeri) […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.