1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Mindre flæsketilførsel end i sidste uge

Knaphed på friske æg – flere kreaturer til eksport

Efter at køerne er blevet bundet ind, spores nu en lidt kraftigere tilbagegang i mælke- og smørproduktionen, oplyser Landbrugsrådets Meddelelser. Nedgangen, der i den senere tid har været begrænset til et par pct. fra uge til uge, anslås for den forløbne uge til omkring 4-5 pct., men dette kan betragtes som en normal udvikling på denne årstid. Formindskelsen i forhold til produktionen på samme tid i fjor holder sig da også stadig hidtil på ca. en halv snes procent.

Ægproduktionen har fortsat været stærkt nedadgående i sidste uge og der gør sig nu en udpræget knaphed på frisk æg gældende. Normalt når produktionen af æg sit sæsonmæssige minimum omkring denne tid for derefter inden så længe så småt at stige igen, men det er muligt at denne stigning i år på grund af det sene kyllingetillæg vil indtræde noget senere end sædvanligt. Tilførslerne af svin er i denne uge noget mindre end i forrige uge […]

Trods lidt mindre tilførsler til slagtekvægsmarkederne var opløbet af kreaturer til hjemmemarkedet i sidste uge ret stort. Derfor foretoges i indeværende uge et noget større opkøb af kreaturer til eksport. Kvaliteten af eksportkreaturerne var lidt bedre end tidligere. Hjemmemarkedets forsyning med oksekød i indeværende uge må anses for dækket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.