1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Mælkekrig i Kolding

Samtlige bude er blevet afskediget.
I Kolding blev der for 3 måneder siden indført en rationalisering af mælkesalget, hvorved prisen nedsættes med 3 øre pr. liter. I dag meddeler samtlige mælkekuske og udsalg, at de fra på søndag har opsagt alle bude, da avancen er for lille til fordelingsomkostningerne. Byrådets Mælkeudvalg henholder sig til, at mejerierne skal opretholde den tidligere service, og Udvalget vil ikke gå med til nogen almindelig prisforhøjelse før reguleringsåret er udløbet. Mejerierne har i går tilbudt kuskene en mindsteløn på 85 kr. om ugen plus høj budløn og 25 kr. til hestehold, men dette tilbud er blevet afvist […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941