1943 – Handlet med 5-6.000 rationeringsmærker

Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner

I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.

I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]

Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Tusindvis af rationeringsmærker solgt på den sorte børs i Kolding

Politiet i Kolding bebudede ved nytårstid, at man ville føre en skarpere kurs mod den sorte børs’ folk, der ville blive gjort en indsats for at komme dem til livs. Det er også lykkedes ganske godt, oplyser politifuldmægtig Arenbrandt, der repræsenterer anklagemyndigheden i disse sager og med iver går ind i arbejdet for at bekæmpe disse samfundets snyltere, der søger at udnytte den øjeblikkelige dårlige situation på mange områder. “Vi har fået fat i den rigtige ende, og nu sidst har vi i formiddags fået arresteret en Koldingenser, der har handlet i tusindvis af mærker på den sorte børs. Med de mange arrestationer og opklaringer de sidste måneder i disse sager, er vi sikker på, at vi har gjort et godt indhug i disse samfundsforbryderes virksomhed”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Kræftdagen i Kolding

Der søges sælgere og indsamlere.

Onsdag den 20. maj har Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse fået justitsministeriets tilladelse til at foretage en indsamling og salg af kræftmærker til 10 øre over hele landet.

Også her i Kolding vil lokalforeningen lade foretage en sådan indsamling, og disse linjer skal opfordre byens og omegnens befolkning til at tage godt imod indsamlerne og støtte mærkesalget og yde deres skærv til dagens heldige forløb.

Landsforeningens opgaver består i:

  1. Driften af de 8 store radiumstationer i København, Aarhus og Odense, der tilsammen har 258 sengepladser.
  2. Støtte af den eksperimentelle og kliniske kræftforskning.
  3. Oplysning blandt befolkningen om kræftsygdommenes væsen og behandling.
  4. Supplering af det offentliges støtte til nødlidende kræftpatienter.

[…]

I Kolding lokalafdeling er der 1.164 medlemmer, men det er kun 8,9 pct. af folkemængden, og det er vort håb, at Kræftdagen den 20. maj skal få endnu flere til at melde sig som medlemmer. Dette kan ske hos indsamlerne eller ved henvendelse til bestyrelsens medlemmer. Der årlige medlemsbidrag er mindst 3. kr. for enkeltpersoner og 5 kr. for ægtepar, og dette opfattes om en forsikringspræmie, idet medlemmer og deres børn efter visse regler har ret til gratis ophold og behandling på radiumstationerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1941 – 125 gram kaffe eller et kilo sukker på “ekstramærket”

Ved køb af kaffe skal desuden afleveres et G-mærke og ved køb af sukker et H-mærke.

De af handelsministeren af spørgsmålet omtalte overvejelser af spørgsmålet om muligheden for tildeling af ekstraration kaffe, the og kakao er nu afsluttet med det resultat, at Handelsministeriet gennem en i dag udstedt bekendtgørelse om, at det på rationeringskortet for brød, gryn og kaffe m.v. for oktober kvartal om “ekstramærke” betegnede rationeringsmærke i tiden fra d, 10. til 31. december vil kunne anvendes til køb af kaffe, the og kakaomel eller sukker.

Da beholdningen af kaffe, the og kakao nu kun er meget ringe, vil adskillige forbrugere ikke kunne købe disse varer hos deres sædvanlige forbindelse. Der er derfor givet de forbrugere, som ikke kan skaffe sig kaffe, the eller kakao, adgang til i stedet at indkøbe en ekstra ration sukker. Ekstrarationerne er fastsat til 125 g. brændt kaffe eller 125 g. kakao eller 50 g. the eller 1 kg. sukker. […]

Salg af kaffe efter 1. januar forbudt.

Endelig siger bekendtgørelsen, at salg og udlevering af kaffe, the og kakaomel fra 1. januar 1942 er forbudt. Denne bestemmelse viser, at man fra myndighedernes side må regne med, at kaffelagrene til dette tidspunkt vil være så godt som udtømt eller i hvert fald, at der ikke er mulighed for at give en almindelig ration til samtlige forbrugere. Handelsministeriet vil derefter i hvert enkelt tilfælde træffe bestemmelse om, hvorledes eventuelt resterende beholdninger af kaffe, the og kakao skal anvendes. Man kan imidlertid ikke forvente, at der i almindelighed vil blive give tilladelse til salg til private forbrugere.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. december 1941.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.