1942 – Kræftdagen i Kolding

Der søges sælgere og indsamlere.

Onsdag den 20. maj har Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse fået justitsministeriets tilladelse til at foretage en indsamling og salg af kræftmærker til 10 øre over hele landet.

Også her i Kolding vil lokalforeningen lade foretage en sådan indsamling, og disse linjer skal opfordre byens og omegnens befolkning til at tage godt imod indsamlerne og støtte mærkesalget og yde deres skærv til dagens heldige forløb.

Landsforeningens opgaver består i:

  1. Driften af de 8 store radiumstationer i København, Aarhus og Odense, der tilsammen har 258 sengepladser.
  2. Støtte af den eksperimentelle og kliniske kræftforskning.
  3. Oplysning blandt befolkningen om kræftsygdommenes væsen og behandling.
  4. Supplering af det offentliges støtte til nødlidende kræftpatienter.

[…]

I Kolding lokalafdeling er der 1.164 medlemmer, men det er kun 8,9 pct. af folkemængden, og det er vort håb, at Kræftdagen den 20. maj skal få endnu flere til at melde sig som medlemmer. Dette kan ske hos indsamlerne eller ved henvendelse til bestyrelsens medlemmer. Der årlige medlemsbidrag er mindst 3. kr. for enkeltpersoner og 5 kr. for ægtepar, og dette opfattes om en forsikringspræmie, idet medlemmer og deres børn efter visse regler har ret til gratis ophold og behandling på radiumstationerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1941 – 125 gram kaffe eller et kilo sukker på “ekstramærket”

Ved køb af kaffe skal desuden afleveres et G-mærke og ved køb af sukker et H-mærke.

De af handelsministeren af spørgsmålet omtalte overvejelser af spørgsmålet om muligheden for tildeling af ekstraration kaffe, the og kakao er nu afsluttet med det resultat, at Handelsministeriet gennem en i dag udstedt bekendtgørelse om, at det på rationeringskortet for brød, gryn og kaffe m.v. for oktober kvartal om “ekstramærke” betegnede rationeringsmærke i tiden fra d, 10. til 31. december vil kunne anvendes til køb af kaffe, the og kakaomel eller sukker.

Da beholdningen af kaffe, the og kakao nu kun er meget ringe, vil adskillige forbrugere ikke kunne købe disse varer hos deres sædvanlige forbindelse. Der er derfor givet de forbrugere, som ikke kan skaffe sig kaffe, the eller kakao, adgang til i stedet at indkøbe en ekstra ration sukker. Ekstrarationerne er fastsat til 125 g. brændt kaffe eller 125 g. kakao eller 50 g. the eller 1 kg. sukker. […]

Salg af kaffe efter 1. januar forbudt.

Endelig siger bekendtgørelsen, at salg og udlevering af kaffe, the og kakaomel fra 1. januar 1942 er forbudt. Denne bestemmelse viser, at man fra myndighedernes side må regne med, at kaffelagrene til dette tidspunkt vil være så godt som udtømt eller i hvert fald, at der ikke er mulighed for at give en almindelig ration til samtlige forbrugere. Handelsministeriet vil derefter i hvert enkelt tilfælde træffe bestemmelse om, hvorledes eventuelt resterende beholdninger af kaffe, the og kakao skal anvendes. Man kan imidlertid ikke forvente, at der i almindelighed vil blive give tilladelse til salg til private forbrugere.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. december 1941.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.

1941 – Benzin-sagen fra Vamdrup

Der faldt seks bøder, den højeste på 600 kr.

Kriminalretten behandlede i formiddags den tidligere omtale sag fra Vamdrup angående køb af benzin, petroleum og solarolie uden aflevering af mærker. Vognmand J., der er hovedmanden, var tiltalt for overtrædelse af rationeringslovene og straffeloven. Hos to mekanikere havde han købt henholdsvis 100 og 80 liter benzin uden aflevering af mærker, og desuden havde han fra en vognmand, som han havde lånt 40 kr., modtaget 40 liter benzin i stedet. Endelig havde han i forskellige havnebyer, bl.a. Kolding, af ham ubekendte personer købt petroleumsmærker til ca. 600 liter, og af sin tjenestekarl kort til 140 liter solarolie.

Dårligt affattet ansøgningsskema

Han tiltaltes yderligere for at have afgivet fem urigtige ‘Tro og Love’-erklæringer til politiet angående sin beholdning af benzin, og derved havde han forskaffet sig 2.470 liter til trods for, at han havde en beholdning på ca. 1.000 liter liggende hjemme. Det opklaredes, og det blev i øvrigt påtalt af J.s forsvarer, LRS. Halvor Petersen, at ansøgningsskemaet var affattet således, at de beholdninger, J. havde opgivet, var i fuld overensstemmelse med skemaets ordlyd, men ikke med dets formål. Skemaet krævede nemlig oplyst, hvor meget ansøgeren havde tilbage af sin normalt tildelte ration fra forrige måned, og her havde J. ganske rigtigt skrevet 11 liter. […]

De øvrige bøder

En tørvefabrikant, der havde leveret J. 200 liter petroleum uden mærker, havde til poltiet opgivet 0 liter petroleum og 0 liter benzin, skønt politiet på hans bopæl fandt 200 liter petroleum, altså i hans besiddelse. Fabrikanten havde imidlertid både solgt og fået penge for petroleummen, og han havde forstået udtrykket besiddelse som ejendomsret. Han slap med en bøde på 100 kr. plus 64 kr., der konfiskeres af staten. En mekaniker måtte bøde 50 kr. plus 5 kr. i konfiskation, en anden mekaniker 30 kr. plus 8 kr. og en tjenestekarl 50 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen fik en fin start

Luftværnsdagen i dag har fået en overmåde fin start. Vejret har artet sig vel, og lige fra morgenstunden har over 100 sælgere været på tæerne for at sælge luftværnsemblemet. Allerede kl. 7.15 havde den første sælger solgt sine 100 mærker og måtte hente ny forsyning, og man har indtryk af, at folk tager med velvilje mod sælgerne.

Udstillingen på biblioteket har også i dagens løb været besøgt af mange mennesker, og på Almenskolen har D.K.B. travlt med at tilberede maden til de 150 mennesker, man venter til spisning i aften.

Kl. 16. i eftermiddag bliver der Luftværns-kavalkade gennem byens gader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen den 10. oktober

Overalt i by og på land er der meget stor interesse for Luftværnsdagen den 10. oktober, og interessen vises ikke mindst fra Luftværnsmyndighedernes side, der er stærkt interesseret i, at netop denne dag benyttes til at give befolkningen så fyldig oplysning om de foranstaltninger, der er truffet fra myndighedernes side for at sikre befolkningen. Denne rent oplysende virksomhed lægger man meget stærkt vægt på, og det kan således meddeles, at Københavns magistrat har givet Københavns Luftværnsforening tilladelse til at afholde en udstilling i selve Rådhushallen på Luftværnsdagen. Luftværnsdagen skal være den store propagandadag for luftværnssagen. Foruden de mange demonstrationer og øvelser, der er arrangeret, vil der blive solgt et mærke til fordel for sagen. Selve mærkesalget forestås af Danske Kvinders Beredskab, og her vil netop kvinderne kunne gøre deres indsats for luftværnssagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. september 1941.