og hvor de ikke måtte komme
Blandt de papirer man er kommet i besiddelse af, efter at tyskerne har forladt Kolding, er også et lille hæfte, udgivet af den tidligere bykommandant, hauptmann Mahler, der giver de tyske soldater vejledning om, hvorledes de skal forholde sig under opholdet i Kolding. Det ser meget tilforladeligt ud, og hæftet er dateret 1. december 1943.
Hæftet indeholder bl.a. det, der er forbudt, f.eks. at tyske soldater også i civil aflægger besøg på Astoria, og man ønskede heller ikke, at de handlede i de to blomsterforrentinger i Jernbanegade, Levison og Mammen. Samtidig nævnes det i retningslinjerne, at man på kommandanturen har en liste liggende over handlende i Kolidng, som man anbefalede soldaterne at benytte. Denne liste er endnu ikke fundet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 21. juni 1945