1942 – Maksimal-habitterne har været en succes i Kolding

De er praktiske og stærke til daglig brug, og der er solgt mange, udtaler købmand Kelstrup jun.

Det var med en vis skepsis, publikum i sin tid modtog meddelelsen om, at der skulle indføres maksimalhabitter, og handelsminister Halfdan Hendriksen måtte stå for mange skud i dagene derefter. Der løb ikke en københavnsk revy af stablen, uden at der var indflettet en mængde vittigheder og lignende om maksimalklædningerne. I lang tid har der været stille om problemet, men nu oplyser oldermanden for skrædderlauget i København, at fabrikanterne sælger så meget standardtøj, at de ikke kan tilfredsstille efterspørgslen.

Kunderne har været tilfredse

Vi har spurgt i Engelsk Beklædningsmagasin, hvorledes Koldingenserne har stillet sig til standardtøjet. Købmand Kelstrup jun. udtaler, at der er solgt mange maksimalhabitter her i byen.

“De har været en succes, og folk har været glade for dem”, siger han, “fordi det har vist sig at være en uhyre praktisk klædning til dagligt brug. Naturligvis er de ikke tænkt som selskabstøj, men jeg ved, at mange har købt dem for at skåne deres andre og bedre habitter og for at have et ganske almindeligt sæt tøj til brug på kontoret eller lignende. Det holder måske ikke presningen så længe som kamgarnstøj, men det er jo akkurat som med enhver tweed-klædning”.

Endnu ingen erfaringer for holdbarheden

Hvordan med holdbarheden?

“Der mangler vi endnu visse erfaringer, da maksimalhabitter jo endnu er af forholdsvis ny dato. Men jeg kan sige, at i forhold til mange af de varer, der er fremme i dag, er det virkelig stærkt tøj. Efterhånden vil det komme til at knibe at få tilstrækkeligt materiale til fremstillingen. Det kniber allerede hårdt at få foersagerne frem. Indlægget er også godt; nogle tror vist, at det er papir, der er anvendt, men det er nu ikke tilfældet. Der er forbud mod at bruge papir i maksimalhabitter”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. august 1942.

1942 – Stikkelsbær til langt under maksimalpris på Kolding Torv

Nye kartofler til 45 øre og jordbær til 1,50 kr. pundet.

Torvet i Kolding var i dag tilført en del nye kartofler, der holdt en pris af 45 øre pundet. Jordbær noteredes fra den tidligere morgenstund til 1,50 kr. pundet, og det var en pris, der holdt sig, til der blev udsolgt. Det var ikke særlig store mængder, der var tilført, dertil har det endnu været for køligt i vejret. Jordbærdyrkerne beder til, at det snart må blæse lidt varmere – eller slet ikke blæse!

Gulerødder kostede i dag 25 øre bundtet, og de bliver pænere og større for hver gang. Et kapitel helt for sig er unægtelig stikkelsbærrene, som på Torvet i den sidste tid har kostet 35-40 øre pundet. Det er netop i disse dage kommet en maksimalpris herpå, men den ligger adskilligt højere end den ellers noteres dagspris, idet den ved detailsalg tillader henholdsvis 50 og 62½ øre som maksimalpris. De handlende på Torvet rystede på deres gamle og erfarne hoveder over, at de københavnske kontoriusser kan finde på et sætte en pris, der har så lidt med virkeligheden at gøre. En lille forsmag fik man allerede maksimalprisen på æggene også den betød godt med luft over den gældende pris. Heldigvis har man da lov til både at købe og sælge stikkelsbær billigere, end loven foreskriver, men en sådan maksimalpris kan dog alligevel skabe uoverensstemmelserne mellem producent, som f.eks. havde solgt et parti stikkelsbær til levering til Torvet i dag til en af de handlende, men som med den nye maksimalpris tro, at han får alt for lidt for sine bær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Efterforskningen i metalsagen mod Nordisk Solar afsluttet ved retten i Kolding

Afhøringen af konsul Jørgensen, filialbestyrerne fra Aalborg og Esbjerg samt af en Koldingensisk produkthandler.

Ved kriminalretten fortsattes i går efterforskningen i sagen mod Nordisk Solar Co., hvor direktør, konsul Jørgensen er sigtet for ulovligt køb og salg af metaller og for omgåelse af maksimalpriserne på disse. Retsmødet indledtes om formiddagen med afhøring af konsul Jørgensen og firmaets filialbestyrere i Aalborg og Esbjerg, Ejnar Langaa Jensen og Erik Meyer. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og anklagemyndighederne var repræsenteret ved politifuldmægtig Ahrenbrandt. Overretssagfører Johnsen, Viborg, og landsretssagfører Wolf, Kolding, var mødt som privat engagerede forsvarere.

Afhøringen af filialbestyrer Langaa Jensen blev afsluttet ved dette retsmøde, og filialbestyrer Erik Meyer, Esbjerg, forklarede, at han i enkelte tilfælde havde betalt kobber til overpris uden at underrette hovedkontoret. Hos produkthandler Chr. Christensen i Esbjerg havde han købt 1.800 kg. kobber til 2,80 kr. pr. kg. – altså 10 øre pr. kg. mere end maksimalprisen, desuden noget messing og 3.802 kg. bly til 2,58 kr. pr. kg. Han havde endvidere foretaget opkøb hos en produkthandler i Varde, og han fastholdt, at samtlige køb var foretaget på hans eget initiativ.

Kørslen kom med under afregningen

Produkthandler M. Stagis, Toldbodgade, Kolding, som også blev afhørt, forklarede, at han havde leveret firmaet 150 kg. kobber til maksimalpris og 268 kg. bly a 2,88 kr. Blyprisen var ellers 2,50 kr., men overprisen var fremkommet ved, at han også skulle køre for Nordisk Solar Co. Stagis nægtede sig skyldig og sagde, at han ved afregningen tillige fik betaling for forskellige tjenester, han havde ydet firmaet i form af ombytninger af varer og ved kørsel, og at afregningen fandt på denne måde, fordi prokurist Præstø på Nordisk Solar Co. ikke ønskede særskilt regningen udfærdiget for kørsel. […]

Retsmødet varede et par timer, men der kom dog ikke noget egentlig nyt frem. Efterforskningen i sagen er hermed sluttet i Kolding, men det er muligt, den vil komme til fortsat behandling i København.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Solar-sagens 2. dag

Fortsat afhøring af prokurist og filialbestyrere

Lørdagens efterforskningsforhør i “Solar”-sagen fortsattes med afhøringen af prokurist Præstø. Det første af dagens forhold drejede sig om et vareparti, modtaget 24.-25. april og indeholdende bl.a. en tinspiral, der senere solgtes med tab til D.D.M.M. Sigtede erkendte her, at der var givet en overpris på 540 kr. […] Den 6. marts blev der modtaget et parti kobber fra Viborg, som betaltes med 6,75 kr. pr. kg. Overprisen skulle her være 1.289 kr.

Et brevkort med en mærkelig datering

I dette forhold fremkom politifuldmægtigen med et brevkort, afsendt “efter begæring af Solar” i marts måned, men dateret den 3. januar, dagen før maksimalprisbestemmelsens offentliggørelse og meddelende afsendelsen af diverse kolli med kobber.

Politifuldm.: “Kan de forklare hvad det kort betyder?”

Præstø: “Nej, det var et parti til Aalborg.”

Politifuldm.: “Der ser unægtelig meget mærkeligt ud med det kort i sagen, dateret netop dagen før maksimalprisernes ikrafttræden og afsendt i marts.”

Dommeren: “Det må De unægtelig have noget kendskab til, hr. Præstø. Lad os nu høre, hvad kendskab, De har til dette forhold.”

Præstø: “Kun det rent kontormæssige.”

Konsul Jørgensen: “Jeg ville have krævet, at firmaet i Aalborg skulle have opfyldt sin leveringsaftale – helt hent i juni, om det skulle være – hvis det ikke var leveret rettidigt efter tidligere aftale.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942.

1942 – Solar-Kobbersagen for retten i Kolding

I formiddags afgav konsul Jørgensen forklaring.

Kl. 9½ i formiddags tog den store Solar-sag sin begyndelse i Kolding Kriminalret. Tilstede i retten var for anklagemyndigheden politifuldmægtig Arenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen gennem de måneder, undersøgelserne har stået på. Som privat engageret forsvarer var ORS. Johnsen, Viborg, mødt og desuden firmaets herværende sagfører, LRS. Jørgen Wolf. De i sagen tiltalte mødte først frem og fik deres navne indført i retsbogen. Det var sagens hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, f. 1891 i Sønderborg, samt firmaets forskellige filialbestyrere, Søren Chr. Petersen, Georg Henrik Koch Petersen, Ejler Langaa Jensen og Ejler Sørensen Præstø, der er firmaets prokurist.

Konsul Jørgensen redegjorde for de to firmaer ‘Nordisk Solar’, der driver handel med – elektriske artikler, og ‘Audiola’, der driver fabrikation af radio og elektriske artikler, for hvilke han er administrerende direktør. Anklageskriftet fylder en halv snes foliosider, og de forskellige sigtelser, som dommeren forudsatte tiltalte bekendt med, kom først frem efterhånden. Konsulen oplyste, udspurgt af politifuldmægtigen, at normalt er ‘Nordisk Kabel- og Traadfabrik’ og ‘Bergsøe’ hans leverandører af kobbertråd, tin fik han fra ‘Bergsøe’. Bly anvendtes ikke meget, derimod aluminium og messing.

Da kabelfabrikken begyndte at kræve kompensation

Om årsagen til opkøbene af kobber oplyste konsul Jørgensen, at det skyldtes krav fra kabelfabrikkerne om kompensation. Kobber var det, det kneb mest med – nogle fabrikker forlangte for længe siden kompensaion, andre er først nu begyndte på det, og ‘Nordisk Kabel’ forlangte allerede for et par år siden kompensation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1942 – Fiskehandlerne skal drøfte maksimalprisordningen

Ferske sild kan næsten ikke opdrives i Kolding.

Sild, der plejer at være en meget yndet spise, kan nu så at sige ikke mere opdrives i Kolding. I den forløbne uge har der ikke været mange kasser tilsammen, og efterspørgslen kan således langt fra tilfredsstilles. Det hele skyldes udelukkende maksimalprisordningen, udtalte fiskehandler Jensen, Søndergades Fiskehal, i går over for os. Hele denne ordning er ved siden af. Medens fiskegrossererne tidligere ringede til os og tilbød os sild, må vi nu ringe til dem og tigge – ja næsten true, for at få fiskene. Jeg har i hele denne uge kun modtaget tre kasser sild, og normalt plejer jeg at sælge et par kasser om dagen. Det er ikke blot ferske sild, men også røgede sild, der er stor mange på.

Men hvor bliver sildene af?

Det skal jeg ikke udtale mig om. En del går dog imidlertid til konservesfabrikkerne, der endnu ikke er omfattet af nogen maksimalprisbestemmelser og således kan betale mere for sildene. På fabrikkerne laver man sild i tomat, ansjoser, rollmops m.m. af de ferske sild. Med maksimalprisordningen, der omfatter torsk og sild, fortsætter fiskehandler Jensen, er der intet at tjene for os fiskehandlere. Men i øvrigt kan jeg fortæller, at formændene for afdelingerne i Jylland under landsorganisationen af Danmarks detail-fiskehandlere næste søndag samles til et møde i Aarhus, hvor maksimalprisordningen står til drøftelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. januar 1942.

1942 – Maksimalpriser på tilvirket fisk i dag

Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk.

København, onsdag (RB).

I morgen vil Prisdirektoratet offentliggøre maksimalpriser på tilvirket fisk. Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk og er en naturlig følge af den prisordning for fersk fisk, som blev truffet den 10. december 1941. Der er derimod ikke fastsat priser på saltet sild, idet denne vare fortrinsvis tilvirkes i sommer- og efterårsmånederne, således at de nu for hånden værende lagerbeholdninger er indkøbt til de daværende høje priser og som følge heraf må forekomme høje sammenlignet med de gældende priser for fersk sild. Endvidere er det hensigten at fastsætte maksimalpriser for fiskefars, men da prisfastsættelse i det tilfælde må forudsætte en standardisering af farsens kvalitet, har man ikke kunnet fastsætte de nye priser endnu.

Torskerogn (kogt eller røget) må ved salg til forbruger i Storkøbenhavn koste 1,60 kr. pr. kg. og i det øvrige land 1,55 kr. pr. kg.; rundsild 2,20 kr. pr. kg. Klipfisk må ved salg i pakker koste 3,10 kr. pr. kg. Den samme pris gælder for klipfisk, der vejer 2 kg. netto pr. stk. og derover, medens klipfisk under denne størrelse må koste 2,80 kr. pr. kg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.