1944 – Kysters samlinger på Koldinghus

Koldinghus indtager nu en særstilling i provinsen som kunstindustrimuseum

Guldsmed Holger Kysters samlinger flyttes som bekendt i disse dage til Koldinghus. De sager, der er overgået til museet, giver et udmærket billede af Kysters omfattende virke og mange interesser. En første plads indtager naturligvis en større sølvsamling, hvoraf de fleste stykker er forarbejdede med så betydelige kunstnere som Th. Bindesbøll, Svend Hammershøj, Joakim Skovgaard og Kai Nielsen. På museet indrettes sølvkammerat nu til denne samling, hvortil et meget omfattende materiale af tegninger og modeller, udført af de nævnte kunstnere, hører.

Af Bindesbøll alene er der således flere tusinde tegninger, hvortil der foruden deres selvstændige værdi knytter sig den kunstneriske interesse, at flere er udført på bagsiden af breve fra kendte samtidige kunstnere. Et unikum mellem sølvtøjet er en ske med et mandshoved, tegnet af billedhuggeren Kai Nielsen.

En samling på 80 malerier og tegninger består hovedsagelig af Svend Hammershøis arbejder, hvoraf mange med motiv fra Koldinghus ruin. Desuden omfatter samlingen billeder af Sigurd Wandel, Joakim Skovgaard, Jens Birkholm, J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn. Af keramik findes der værdifulde fade og krukker af Bindesbøll og Hammershøi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1944.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1943 – Einer Michelsens udstilling i Kolding

Maleren Einer Michelsen er atter på besøg i Kolding med sine malerier, og der er i disse dage en fyldig udstilling af hans værker på Hotel Kolding. Der er ingen sensation i Einer Michelsens billeder – og heller ikke i hans priser. Billederne er smukke og stilfærdige med et omhyggeligt valgt motiv og en næsten pertentlig udførelse, og priserne ligger hovedsagelig mellem 100 og 300 kr.

Der er landskaber, mest fra Aarhus-egnen, skildret på alle årets tider. Der er billeder af gamle bygninger og et enkelt blomsterbillede. En egen sober tone, der er så forskellig fra den såkaldte moderne malemåde, præger alle lærrederne. Det er billeder, der kan hænge i enhver stue. De går den gyldne middelvej mellem det outrerede og det banale, og bider de sig ikke fast i erindringen, vil de til gengæld kunne hygge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. april 1943

1942 – ‘Kunst i Koldingeje’ åbner til Pinse

Kunstforeningen arrangerer en udstilling af hjemmets kunst i udstillingssalen på Koldinghus.

Forårets store begivenhed inden for Kunstforeningen bliver udstillingen ‘Kunst i Koldingeje’. Som tidligere omtalt arrangerer Kunstforeningen en udstilling i lighed med kronprinsesse Ingrids ‘Mit bedste kunstværk’. Alle kan anmelde malerier og skulptur til udstillinger, der åbner i Kunstforeningens udstillingssal på slottet. Man behøver ikke at være medlem af Kunstforeningen, bare man bor i Kolding eller omegnen. Naturligvis kan udstillingen kun rumme et begrænset antal malerier og skulpturer, så alene af den grund må der foretages en censurering af de indsendte kunstværker.

Normalt kan der hænge 60-70 lærreder af gennemsnitsstørrelse i udstillingssalen, og antagelig kommer ‘Kunst i Koldingeje’ til at omfatte et lignende antal. Udvælgelsen foretages af en udstillingskomité på ni medlemmer: Kunstforeningens bestyrelse og bladenes kunstanmeldere. Princippet for udvælgelsen må være hensyntagen både til den kunstneriske værdi og til helhedsbilledet. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at man kan udstille mere end ét kunstværk. Anmeldelsesblanketter fås fra på lørdag hos Kunstforeningens formand, arkitekt C. Svane, Slotsallé 1, som også vil være rede til at give råd, hvis man ikke slev kan bestemme sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. april 1942.

1941 – Dansk frivillig i Finland udstiller malerier i Kolding

32 år, født i et arbejderhjem i Rådvad ved Dyrehaven, selfmade mand, har rejst Europa rundt, lært at male ved at se på andre malere, suget på labben, arbejdet som jord- og betonarbejder eller høstkarl, indtil han blev anerkendt og kunne sælge billeder til 3.500 kr. for det bedste, og ind i mellem gjort 4½ manedes tjeneste som frivillig ved Zonens Ambulance og som medlem af den finske hær under general Mannerheim, kom hjem i juni i fjor

… Dette er i store træk maleren Axel Linds historie. En dag vil sikkert alle kende dette navn – hvis han ellers holder, hvad hans arbejde og hans talent lover.

Axel Lind er i Kolding for at hilse på venner og for at arrangere en udstilling her. Bortset fra en udstilling, som samlere havde fået ham til at arrangere i Nakskov, og en udstilling i Illums Hus fornylig i København, hvor blandt andre konsul Stenderup, Kolding, købte et stort billede af ham, og hvor hans billeder var gået op i priser til 2.000 a 3.5000 kr., har han endnu ikke haft udstillinger her i landet. Men på Stockholm Museum, hænger hans billeder, og han skal derop til jul – hvis han ikke ligefrem har solgt alle sine billeder.

Der er ca. 50 billeder udsolgte, deriblandt flere store lærreder. Alle billederne er fra Finland, taget som skitse deroppe under indsamling af de faldne, og senere malet, da han atter var i civil. Det er dog ikke dystre billeder fra slagmarkerne, men prægtige landskabsbilleder fra de finske skove og søer, “De tusind søers land”, kaldte han sin udstilling i København. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. oktober 1941.