1945 – Mordet på Kaj Munk

I Københavns dommervagt blev mordet på Kaj Munk i går flygtigt berørt under afhøring af en 29-årig kvinde, fru Margrethe Strynbo, hvis mand har været regnet for en af de farligste stikkere, og som forøvrigt faldt på sin gerninger. Fru Strynbo sigtes for at have hjulpet sin mand med flere drab, hvad hun benægtede. Hun forklarede ifølge Politiken, at hun en aften fik besøg af en mand, som kaldte sig komponist Helge Hansen, og som ventede på hendes mand. Hun gav ham lidt mad, og han fortalte, at han var kommet fra Vedersø Præstegård, hvor han havde skudt en af Kaj Munks mordere. Hendes mand havde så afhentet den påståede komponist, og senere var der givet meddelelse om, at han var skudt af en af frihedskæmperne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. maj 1945.