1943 – Mussolini gået af

Marskal Pietro Badoglio hans efterfølger

Agenzia Stefani meddeler søndag aften, at konge-kejseren har bevilget Mussolini afsked som regeringschef og udenrigsminister. Til hans efterfølger som regeringschef er udnævnt marskal Badoglio. Man formoder, at dette skifte skyldes den omstændighed, at Mussolini i den sidste tid har været syg.

Kong Victor Emanuel alle væbnede styrkers øverstkommanderende

Ifølge indløbne telegrammer er der i Italien udstede følgende proklamation af kong Victor Emanuel:

Italienere! Fra og med i dag overtager jeg kommandoen over alle væbnede styrker. I denne for fædrelandet skæbnesalvorlige stund må enhver indtage den plads, som pligten og ansvaret pålægger ham, og blive på sin plads i forsvaret. Ingen afvigelser fra pligtens vej kan tillades. Bebrejdelser må ikke forekomme. Alle italienere må erkende det svære sår, som har sønderrevet fædrelandets hellige jord. Italien vil gennem sine væbnede styrkers tapperhed og alle sin borgeres beslutsomme vilje atter finde vejen til genrejsning i højagtelse for de institutioner, som altid har hjulpet det fremad. Italienere! I dag mere end nogensinde er jeg uløseligt forenet med jer i urokkelig tillid til vort lands udødelighed.

Victor Emanuel.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juli 1943.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Slaget om Stalingrad nærmer sig afgørelsen

Slagmarken et frygteligt flammehav, der truer selve byen.

London via Basel, STB. Tirsdag formiddag

Slaget om Stalingrad nærmer sig sin afgørelse, telegraferer Exchange Telegraphs Moskvakorrespondent. Medens den tyske hærledelse tydeligvis ud fra en fast beslutning om at føre kampen igennem nu eller aldrig uophørlig kaster reserver frem, medens endeløse panser- og infanterikolonner kastede over Don-floden mod de russiske stillinger, og medens marskal Timoshenko søger at forvandle Stalingrad til et nyt Verdun, kæmpes der ved Kotelnikovo under de grufuldeste omstændigheder. Ildvåbene har her antændt det knasttørre steppegræs, og som Pravda beskriver det: “En gigantisk flammemur drives nu af vestenvinden som en rædselsfuld brændende mark frem mod vore linjer. Her er ingen modstand mulig. Ilden dræber tropperne i hele kompagnier ad gangen og forvandler kamppladsen til en kirkegård fyldt med forkullede lig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Churchills samtaler med Stalin i Moskva

“De to regeringer er besluttet på at føre krigen videre til Tysklands fuldstændige tilintetgørelse”

New York, R.B.

Et Reuter-telegram fra Moskva meddeler officielt, at Churchill og Stalin har haft en sammenkomst i Moskva. I forhandlingerne deltog bl.a. sir Alan Brooke og general Wawel, og fra russiske side Molotov og marskal Voroshilov. Associated Press erfarer, at Churchill og Stalin efter den sensationelle konference har truffet visse beslutninger om krigsførelsen.

I det communiqué, som er blevet offentliggjort i Moskva efter Churchills afrejse, gøres der ikke nærmere rede for de beslutninger, som er blevet truffet, men man understreger den “hjertelighed og oprigtighed”, som har præget forhandlingerne. Det hedder i communiquéet bl.a.: “De to regeringer er besluttet på at føre krigen videre til Tysklands fuldstændige tilintetgørelse”. Endvidere betones det i communiquéet, at der består et snævert venskab mellem bolsjevikkerne og De forenede Stater og en fuldkommen enighed. Efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler, forlod premiereminister Churchill og præsident Roosevelts repræsentant Harriman, mandag morgen Moskva. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1942.