1940 – Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen

Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.

Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.

Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne…

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940.

1939 – Elektrisk Drift på Grindsted Mejeri

Bestyrelsen for Grindsted Andelsmejeri afholdte den 23. oktober 1939 ekstra ordinær generalforsamling, hvor der blev fremlagt forslag omkring overgang til elektrisk drift af mejeriet. Efter forhandling blev de fremmødte enige om at bestyrelsen skulle gå videre med forslaget.

Fra mælkekuskene var der kommet en henstilling om ekstra tillæg til kørslen, fordi korn til hestene og benzin til bilerne var steget. Dette blev udskudt til den ordinære generalforsamling til vinter.

Kilde: Elektrisk Drift på Grindsted Mejeri, 24. oktober, Kolding Folkeblad

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1938 – Ansatte på mejeriet

Ansatte på Bramdrupdam Andelsmejeri omkring 1938
Ansatte på Bramdrupdam Andelsmejeri omkring 1938. Fra venstre med kasket er det kartemager Vilhelm Hammer Petersen, fyrbøder, mejeribestyrer Georg J. Bach, 1. mejerist Knud Niemann og 3 andre ansatte. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf 1938, link

Hvis du vil læse mere om Bramdrupdam Andelsmejer kan anbefales: Bramdrupdam bogen bind 1, kan lånes på Kolding Folkebibliotek eller købes hos Kolding Stadsarkiv.