1942 – To nye anholdelser i Smørsagen

Mejeribestyrer Jensens brødre anholdt for medvirken.

Ret overraskende foretog kriminalpolitiet i Kolding i går eftermiddags to nye anholdelser i smørsagen fra Centralmejeriet. Det drejer sig om to brødre til mejeribestyrer Jensen. De arbejdede på mejeriet, den ene som førstemejerist, den anden som fyrbøder, og de sigtes for at have medvirket ved den ulovlige smørhandel. Politifuldmægtig Schlichtkrull oplyser, at der foreliggeler tilståelse.

I eftermiddag kl. 2½ holdes der, som bebudet, retsmøde i sagen, og samtidig med, at mejeribestyrer Jensen og handelsmand Holm fremstilles, idet fængslingsfristen over dem nu udløber, ventes det, at de to anholdte brødre kommer i grundlovsforhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Solgte for et par tusinde kroner rationeringsmærker

Den tidligere straffede handelsmand Holm, blev om aften den 3. august 1942 anholdt i Vejle af Kolding Kriminalpoliti, som førte Holck til Kolding, hvor han den efterfølgende eftermiddag skulle fremstilles i kriminalretten.

Sagen handler om, at Holm skulle have solgt for et par tusinde kroner rationeringsmærker til en mejeribestyrer Jensen i Kolding, som allerede er fængslet i sagen. Kriminalpolitiet mener, at der er flere implicerede i sagen.

Kilde: Lolland-Falster Social-Demokrat, 4. august 1942, side 5

1942 – Ny anholdelse i Centralmejeri-sagen

En handelsmand, der menes at have opkøbt smørmærker for at dække mejeribestyrelsen.

Kriminalpolitiet i Kolding anholdt i aftes en tidligere straffet handelsmand H. P. Holm, Låsbygade i Kolding, i forbindelse med smørsagen fra Centralmejeriet i Kolding. Anholdelsen fandt sted i Vejle, men Holm blev straks overført til Kolding og vil i løbet af dagen blive fremstillet i grundlovsforhør, formentlig for lukkede døre.

Sigtelsen mod Holm går, efter hvad vi erfarer, ud på, at han skal have søgt at opkøbe smørmærker, og det menes, at dette er sket for at dække mejeribestyrer A. Jensens mærkehandel, da Jensen blev klar over, at hans forhold ville blive undersøgt. Holms anholdelse har altså ingen direkte forbindelse med mejeriets forhold, men kun med mejeribestyreren. Centralmejeriets bestyrelse holdt i går eftermiddags møde, hvor det besluttedes snarest muligt at ansætte en vikar til at lede mejeriets daglige drift under behandlingen af sagen mod mejeribestyrer Jensen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1942.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Det nye centralmejeri foran indvielsen

Prøvekørsel på mandag. Anlægget står i alt i ca. 400.000 kr.

35-40 håndværkere og arbejdere arbejder i disse dage under højtryk for at få det nye centralmejeri i Kolding færdigt til prøvekørsel på mandag, den 1. december. Maskineriet er ved at være i orden; men der er ikke så lidt udenomsarbejde at bringe i ordne endnu. Vi havde i dag lejlighed til en gennemgang gennem mejeriet. Mejeriet får et meget ændret udseende fra dengang, det hed Kolding Bymejeri. Som bekendt har mejerierne i Bramdrupdam og Nr. Bjert her indrettet et stort og moderne mejeri delvis i det gamle bymejeris lokaler, dels i en ny tilbygning.

Mejeriet uden skorsten.

Der er kælder under hele bygningen. Hernede findes store lagerrum, flødepiskeri, ostelager, kølemaskine, vandrensningsanlæg. Endvidere selvstændig transformator og pumpe til oppumpning af åvand, som man renser og benytter til kedlen, idet åvandet ikke afsætter sten. Kedlen findes under selve mejeriet i den nye ende. Den afviger fra andre mejerikedler derved, at den er baseret på lavtryk og automatisk fyring. Brændselet, kulsmuld, blæses ind over flammerne, og også gassen, som ellers bliver til røg, forbrændes, således at mejeriet ingen rigtig mejeriskorsten behøver. Kun to mejerier i landet, nemlig trifolium i Købehnavn og i Haslev, har samme kedelanlæg. Den koster ikke mere end en almindelig kedel.

Det moderne mælkeanlæg

I den nye ende foregår indvejningen. Udvejningen foregår ud mod gården. I den nye bygning, der rummer selve mejeriet, findes også naturligvis centrifuge, pasteuriseringsanlæg, flaskevasker, der renser 2.000 flasker i timen og gør dem sterile, endvidere automatisk aftapnings- og kapselapparat, der leverer de fyldte mælkeflasker ind i et kølerum bag udleveringslokalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1941.