1944 – En udløber af den store smørsag fra Centralmejeriet

Der blev leveret fløde ved for høj fedtprocent

Den store smørsag fra Centralmejeriet har fået en udløber, der drejer sig om mejeriets leverancer af fløde til Saxildhus, idet det offentlige hævder, at fedtprocenten har været højere end det tilladte. I går var sagen nået så vidt, at der var efterforskningsforhør i kriminalretten.

I sagen er foreløbig den tidligere mejeribestyrer på Centralmejeriet, Jensen, sigtet samt formanden for mejeriet, gårdejer Bygvraa, men tillige er der mulighed for, at sigtelsen også vil komme til at omfatte andre parter i sagen. Af forklaringerne i sagen synes det at fremgå, at Saxildhus i tiden fra Centralmejeriets start den 12. december 1941 og til 1. august 1942 har fået leveret fløde med en fedprocent, der lå mellem 25 og 26 procent.

Om årsagen hertil forklarede mejeribestyrer Jensen, at han var blevet kaldt til et møde på Saxildhus, hvor der blev foreholdt ham, at mejeriet kunne få leverancerne, men det skulle være den bedst mulige fløde, man kunne fremskaffe, og man havde derfor selv sat fedtprocenten til 25-27 pct. Han havde ikke talt med andre om det, heller ikke med mejeriets formand, gårdejer Bygvraa, der imidlertid havde været klar over forholdet, men som havde indskærpet mejeribestyrelsen, at det ikke måtte blive anderledes, end at der stadig var tale om en god forretning for mejeriet.

Om årsagen til, at Jensen ikke tidligere havde omtalt dette “bevidste svind”, som han kaldte det, udtalte han, at det var for at holde formanden for mejeriet udenfor, men at det var en aftale med formanden, at det skulle frem, idet han ikke skulle stå ene om ansvaret i denne affære. Derefter afhørtes mejeriets formand, gdr. Bygvraa, der indrømmede, at han havde været klar over, at Saxildhus fik fløde, hvis fedtprocent lå over det tilladte. Han havde dog aldrig spurgt om, hvor meget fedtprocenten lå over det tilladte. Han havde heller ikke talt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer om sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1944.

1943 – Mælkeproduktionen i Kolding er i denne tid på sit højeste

23.000 kg. om dagen, hvoraf de 4.000 kg. laves til ost.

Året igennem sker der stadig forskydninger i mælkeproduktionen, og der kan være perioder sidst på vinteren og først på foråret, hvor det kan knibe at dække forbruget. I denne tid er situationen med hensyn til mejeriernes produktion den bedst tænkelige. Vi har haft en samtale med mejeribestyrer V. Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, der siger:

“Mælkeproduktionen er i disse dage helt oppe på 23.000 kg. Det er en hel del mere end på samme tid i fjord, da vi lå omkring 20.000 kg. som daglig produktion. Det er naturligvis den gode græsning, der gør sig gældende, antallet af malkekvæg er jo ingenlunde steget. Men de 23.000 kg. bliver vist også det højeste, vi kommer op på i år.”

Så er der ingen vanskeligheder med at forsyne Kolding?

“Nej, absolut ikke. Der bliver endda så megen mælk, at vi dagligt kan lave ost af 4.000 kg. Vi fremstiller hver dag to store kar ost, det er kun 10 pct.s, men når den bliver lagret, er den ikke så dårlig”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag

Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.

Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.

I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.

Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade

Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.

Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?

Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”

Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.

“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”

Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.

“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”

Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?

“Så mange, jeg kunne få.”

Hvad skulle de bruges til?

“Det sagde han ikke noget om.”

Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.

“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”

Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.

Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?

“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”

Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?

“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.

1942 – To nye anholdelser i Smørsagen

Mejeribestyrer Jensens brødre anholdt for medvirken.

Ret overraskende foretog kriminalpolitiet i Kolding i går eftermiddags to nye anholdelser i smørsagen fra Centralmejeriet. Det drejer sig om to brødre til mejeribestyrer Jensen. De arbejdede på mejeriet, den ene som førstemejerist, den anden som fyrbøder, og de sigtes for at have medvirket ved den ulovlige smørhandel. Politifuldmægtig Schlichtkrull oplyser, at der foreliggeler tilståelse.

I eftermiddag kl. 2½ holdes der, som bebudet, retsmøde i sagen, og samtidig med, at mejeribestyrer Jensen og handelsmand Holm fremstilles, idet fængslingsfristen over dem nu udløber, ventes det, at de to anholdte brødre kommer i grundlovsforhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.