1943 – Flaskemælken i Kolding i fare

Fordi en tredjedel af flaskerne “sover” ude hos forbrugerne

Gang på gang har der fra mejeriernes side været rettet henstillinger til forbrugerne om dels at behandle mælkeflaskerne godt og dels at aflevere dem igen, og årsagen til det har der heller ikke været lagt skjul på – nemlig, at glasværkerne har ondt ved at skaffe det nødvendige råmateriale til fremstilling af nye flasker. Naturligvis må der regnes med et spild, det kan jo ikke undgås. Dels går der en del itu ved rensningen og skyldningen af flaskerne, dels knuses en del under transporten, og husmoderen kan jo for den sags skyld også være uheldig og tabe en flaske.

Dette svind er dog ikke større, end at man kan få det dækket ind selv i disse tider, så går det endda, men meget værre er det, at hundreder for ikke at sige tusinder af mælkeflasker forsvinder ud af omsætningen, og det er ikke altid så let at opspore, hvor de er blevet af. Tidligere var det sådan, at husmødrene, når de var i bekneb for en sylteflaske, tog den første den bedste mælkeflaske. Den blev rangeret ind mellem de øvrige flasker på hylderne. Der stod den så længe, at den næsten fik hævd på at være saftflaske, og så var dens dage for alvor talt som mælkeflaske. Dette har man dog i nogen grad været i stand til at komme til livs. Man behøver sjældent at appellere ret meget til husmoderen, før hun, hvis der er nogen rimelig baggrund for henvendelsen, indser, at det er til hendes egen fordel, så de sylteflasker, der tidligere var mælkeflasker, er vist i grunden kun få efterhånden.

Men alligevel er det galt, ja så galt, at mejerbestyrer Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, kan se bunden på flaskebeholdningen, og hvor nødigt han end vil, må opstille det skræmmebillede, at flaskemælken i Kolding muligvis må inddrages, fordi man ikke har de tilstrækkelige flasker til rådighed, og nøjagtig det samme gør sig gældende for Centralmejeriets vedkommende. Andelsmejeriet råder over en samling på 36.000 flasker, hvilket er ganske anseligt, men det er altså ikke for mange, snarere tværtimod. Sagen er den, at mejeriet for at kunne tilfredsstille behovet må have 12.000 flasker på mejeriet til daglig, idet de jo skal gøres rene, sterillieres osv., og det må gøres i god tid, inden flaskerne tages i brug. Andre 12.000 befinder sig til stadighed hos kuske og forhandlere i byen over, og så er der der re resterende 12.000 – smertensbørnene. De befinder sig rundt om hus husmødre og forbrugere, de “sover”, eller cirkulerer ikke hurtigt nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943.

1943 – Mælkeproduktionen i Kolding er i denne tid på sit højeste

23.000 kg. om dagen, hvoraf de 4.000 kg. laves til ost.

Året igennem sker der stadig forskydninger i mælkeproduktionen, og der kan være perioder sidst på vinteren og først på foråret, hvor det kan knibe at dække forbruget. I denne tid er situationen med hensyn til mejeriernes produktion den bedst tænkelige. Vi har haft en samtale med mejeribestyrer V. Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, der siger:

“Mælkeproduktionen er i disse dage helt oppe på 23.000 kg. Det er en hel del mere end på samme tid i fjord, da vi lå omkring 20.000 kg. som daglig produktion. Det er naturligvis den gode græsning, der gør sig gældende, antallet af malkekvæg er jo ingenlunde steget. Men de 23.000 kg. bliver vist også det højeste, vi kommer op på i år.”

Så er der ingen vanskeligheder med at forsyne Kolding?

“Nej, absolut ikke. Der bliver endda så megen mælk, at vi dagligt kan lave ost af 4.000 kg. Vi fremstiller hver dag to store kar ost, det er kun 10 pct.s, men når den bliver lagret, er den ikke så dårlig”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1943.

1942 – Det fine smør på Koldingegnen

Der foreligger nu, som omtalt, meddelelse om Statens smørbedømmelser i 1941. Gennemsnitskaraktererne for de 1.512 mejerier, der har deltaget i de ordinære tre bedømmelser, er 10,13 points mod 10,36 året forud. Øverst på listen står Pilegaards Mølle, Vendsyssel, med 11,63 points, Nyhaabm Thy med 11,60 og Bredsten med 11,53 points.

Mellem de 300 bedst placerede mejerier er Toftlund med 11,50 points, Starup med 11,33, Andst 11,13, Tyrstrup 11,13, Gjesten 11,07, Rødding, 11,03, Vesterlykke, Bjert, 11,00, Jels, 10,97, Aagaard 10,93, Bækbølling 10,93, Skanderup 10,87, Gørding 10,80, Maltbæk 10,80, Ødis 10,80, Aalbæk 10,77, Vamdrup 10,77, Kronborg, Veerst, 10,70 og Vejstrup-Hejls 10,70 points.

Af landets amter er Vejle Amt nr. 9 med gennemsnitskarakteren 10,17 […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1942

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1941 – Kolding Centralmejeri står nu klar til at tages i brug!

Efter ombygningen og udvidelsen står mejeriet som et af de mest moderne i landet.

Det ombyggede og udvidede Bymejeri står nu klar til at tages i brug under navnet ‘Centralmejeriet’. Vi har haft lejlighed til at se mejeriet, hvor det nyeste nye på mejeriteknikkens område er repræsenteret, og hvor alle tidssvarende hygiejniske krav uden smålighed er imødekommet. Praktisk og smagfuldt er alt indrettet, og der bydes den nye virksomheds mange arbejdere mønsterforhold at arbejde under.

I selve mejeriet, hvor mælken skal behandles, skinner de forkromede rør og maskiner omkap med de kridtvide vægfliser, og gulvene er belagt med gule og rødbrune klinker. Ventilations- og lysforholdene kan simpelthen ikke være bedre, og lokalerne er store og rummelige. […]

Der er kælder under hele bygningen, og hernede er indrettet en række rum til forskellig formål. Der er et særligt rum til flødepiskning, et til ostelager, og et vandpumperum, hvor bl.a. findes en pumpe til oppumpning af åvandet. Dette anvendes til kedlerne (naturligvis først efter en grundig renselsesproces), fordi dette vand er “blødt”, så det ikke afsætter sten i kedlerne. Derved spares et stort beløb, som ellers skulle have været anvendt til ret jævnlig kedeludskiftning. […]

To smukke butikker

Men foruden det egentlige mejeri findes der i bygningen to smukt indrettede butikker til forhandling af mælk og ost. Tidligere var der en lille butik i kælderen, men nu har man fået to store butikker i gadehøjde, Butikkerne er udvendig beklædt med gule klinker og indvendig med smørgule og mælkehvide fliser. Butikkerne er overordentlig smukke både ud- og indvendig og bag dem findes et lille hyggeligt lokale, hvor ekspeditionspersonalet har opholdsrum og kontor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1941.

1941 – Mælkekrig i Kolding

Samtlige bude er blevet afskediget.
I Kolding blev der for 3 måneder siden indført en rationalisering af mælkesalget, hvorved prisen nedsættes med 3 øre pr. liter. I dag meddeler samtlige mælkekuske og udsalg, at de fra på søndag har opsagt alle bude, da avancen er for lille til fordelingsomkostningerne. Byrådets Mælkeudvalg henholder sig til, at mejerierne skal opretholde den tidligere service, og Udvalget vil ikke gå med til nogen almindelig prisforhøjelse før reguleringsåret er udløbet. Mejerierne har i går tilbudt kuskene en mindsteløn på 85 kr. om ugen plus høj budløn og 25 kr. til hestehold, men dette tilbud er blevet afvist […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Alle mejerier skal luftværnes

Mejeribestyrerne bliver luftværnsledere.

Der har i nogen tid været ført forhandlinger mellem luftværnsmyndighederne og organisationerne inden for mejeribruget om gennemførelsen af hensigtsmæssige og nødvendige luftværnsforanstaltninger rundt på alle mejerierne. Hidtil har forholdet været således, at luftværnsforanstaltninger kun har været en nødvendighed for de mejerier, der ligger inden for de egentlige købstads- og zoneområder, men nu vil luftværnsforanstaltningerne blive udstrakt til at omfatte alle mejerierne også i landområderne. Den endelige form for de påtænkte foranstaltninger er endnu ikke helt afgjort, men det bliver, hvad også er naturligt, mejeribestyrerne, der ansættes som luftværnsledere på deres virksomheder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.