1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1941 – Kolding Centralmejeri står nu klar til at tages i brug!

Efter ombygningen og udvidelsen står mejeriet som et af de mest moderne i landet.

Det ombyggede og udvidede Bymejeri står nu klar til at tages i brug under navnet ‘Centralmejeriet’. Vi har haft lejlighed til at se mejeriet, hvor det nyeste nye på mejeriteknikkens område er repræsenteret, og hvor alle tidssvarende hygiejniske krav uden smålighed er imødekommet. Praktisk og smagfuldt er alt indrettet, og der bydes den nye virksomheds mange arbejdere mønsterforhold at arbejde under.

I selve mejeriet, hvor mælken skal behandles, skinner de forkromede rør og maskiner omkap med de kridtvide vægfliser, og gulvene er belagt med gule og rødbrune klinker. Ventilations- og lysforholdene kan simpelthen ikke være bedre, og lokalerne er store og rummelige. […]

Der er kælder under hele bygningen, og hernede er indrettet en række rum til forskellig formål. Der er et særligt rum til flødepiskning, et til ostelager, og et vandpumperum, hvor bl.a. findes en pumpe til oppumpning af åvandet. Dette anvendes til kedlerne (naturligvis først efter en grundig renselsesproces), fordi dette vand er “blødt”, så det ikke afsætter sten i kedlerne. Derved spares et stort beløb, som ellers skulle have været anvendt til ret jævnlig kedeludskiftning. […]

To smukke butikker

Men foruden det egentlige mejeri findes der i bygningen to smukt indrettede butikker til forhandling af mælk og ost. Tidligere var der en lille butik i kælderen, men nu har man fået to store butikker i gadehøjde, Butikkerne er udvendig beklædt med gule klinker og indvendig med smørgule og mælkehvide fliser. Butikkerne er overordentlig smukke både ud- og indvendig og bag dem findes et lille hyggeligt lokale, hvor ekspeditionspersonalet har opholdsrum og kontor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. december 1941.

1941 – Mælkekrig i Kolding

Samtlige bude er blevet afskediget.
I Kolding blev der for 3 måneder siden indført en rationalisering af mælkesalget, hvorved prisen nedsættes med 3 øre pr. liter. I dag meddeler samtlige mælkekuske og udsalg, at de fra på søndag har opsagt alle bude, da avancen er for lille til fordelingsomkostningerne. Byrådets Mælkeudvalg henholder sig til, at mejerierne skal opretholde den tidligere service, og Udvalget vil ikke gå med til nogen almindelig prisforhøjelse før reguleringsåret er udløbet. Mejerierne har i går tilbudt kuskene en mindsteløn på 85 kr. om ugen plus høj budløn og 25 kr. til hestehold, men dette tilbud er blevet afvist […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Alle mejerier skal luftværnes

Mejeribestyrerne bliver luftværnsledere.

Der har i nogen tid været ført forhandlinger mellem luftværnsmyndighederne og organisationerne inden for mejeribruget om gennemførelsen af hensigtsmæssige og nødvendige luftværnsforanstaltninger rundt på alle mejerierne. Hidtil har forholdet været således, at luftværnsforanstaltninger kun har været en nødvendighed for de mejerier, der ligger inden for de egentlige købstads- og zoneområder, men nu vil luftværnsforanstaltningerne blive udstrakt til at omfatte alle mejerierne også i landområderne. Den endelige form for de påtænkte foranstaltninger er endnu ikke helt afgjort, men det bliver, hvad også er naturligt, mejeribestyrerne, der ansættes som luftværnsledere på deres virksomheder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

1941 – Mælke-ordningen i Kolding godkendt

Træder antagelig i kraft 6. juni.

Kolding Byråd har i dag fra Handelsministeriet modtaget meddelelse om, at Ministeriet har godkendt den af Byrådet og de lokale mejerier trufne overenskomst om den nye mælkeordning, der tidligere er udførligt omtalt her i bladet, og hvis hovedresultat er, at mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter, samtidig med, at der nedlægges en hel del mælketure og al handelen med mælk og mejeriprodukter i Kolding overgår til Kolding Andelsmejeri og Mejerierne i Nr. Bjært og Bramdrupdam (Kolding Centralmejeri) […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1941.

1941 – En mælkeordning i Kolding

Mælkeprisen nedsættes med 3 øre.
Kolding Byråd godkendte i aftes byens nye mælkeordning. Ene-leverandør til byen i en 10-årig periode bliver Kolding Andelsmejeri og et centraltmejeri, hvortil der leveres mælk fra to af oplandets mejerier. Hidtil har syv mejerier leveret mælk til Kolding. Mælkeprisen nedsættes med 3 øre pr. liter for sødmælk, så et prisen på flaskemælk bliver 46 øre. Flødepriserne bliver uforandrede.
I erstatninger til de mejerier, kuske og udsalg, der ikke mere må beskæftige sig med mælkehandel, skal i alt ydes 359.000 kr. og heraf skal gennem Mælkepuljen betales 270.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 30. april 1941.