1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Translokationen på Kolding højere Almenskole

Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.

I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.

Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.

Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.

Tak til skolen

En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.