1944 – Dødsfald

Skrædder K. Felsted, Kolding
Til familien i Kolding er det kommet meddelelse om, at skrædder K. Felsted er død i Tyskland af en hjertesygdom, 52 år gammel, Han efterlader sig hustru og en søn, der er barbermester. Skrædder Felsted var en kendt mand i Kolding. Han arbejdede i mange år hos skræddermester Isaksen og var formand for Skræddernes Fagforening, ligesom han fra 1933 var medlem af Menighedsrådet.

Kilde: Nationaltidende, 21. maj 1944.

[Redaktionen: Karinus Johannes Nielsson Felsted var modstandsmand og involveret i arbejdet med den illegale avis ‘”Budstikken” for Kolding og Omegn’. Han blev arresteret af tyskerne d. 3. december 1943, og efterfølgende deporteret til Sachsenhausen, hvor han døde d. 5. maj 1944.]

1943 – Boligsituationen bliver stadig vanskeligere

Mange familier står uden lejlighed og udsigterne er dårlige

Boligsituationen i Kolding som andre steder bliver stadig vanskeligere. Folk, der kommer fra andre byer og får stilling her, er oftest ude af stand til at skaffe sig lejlighed. Der kan nævnes talrige eksempler på familier, som søger og søger efter en bolig uden at finde noget.

På Boligkontoret får man dagligt henvendelser fra folk, der søger lejlighed. Husvildeafdelingen på Overmarksgården er guld, og der er indkvarteret tre familier på Overmarksgården. I næste uge regner kommunen med at kunne leje den apostolske menigheds bygning ved Lykkegaardsvej igen, og der er et par familier, der er parat til at rykke ind i de interimistiske lejligheder, der findes her.

Et bart loftsrum som lejlighed

Men de fleste af de familier, der henvender sig til kommunen om lejlighed, vil helst undgå at anbringes som husvilde. Mange klarer sig derfor med et værelse eller lader sig indkvartere hos familier. Der er således en familie, der for tiden bor i et bart loftsrum og så går ned på 1. sal og laver mad, henter vand osv. Andre, der er ved at opgive håbet om at leje en lejlighed, søger i stedet at købe et hus for derigennem at få en lejlighed. Men det er også i dag meget svært at købe en villa. Som nævnt i går har menighedsrådet i Sct. Nicolai Sogn allerede i nogen tid forgæves søgt efter et egnet hus til den nye kapellan. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1943.

1942 – Elfenbens-krucifiks til Nicolai Kirke

Af den eneste elefanttand, der findes i Danmark – og to store kandelabre til koret.

Som bekendt skænkede en anonym velgører fornylig 10.000 kroner til pastor Tobiassen til anvendelse til Nicolai Kirkes udsmykning efter præstens skøn.

Er der truffet nogen bestemmelse om beløbets anvendelse? spurgte vi i formiddags pastor Tobiassen.

“Sagen blev jo overgivet til menighedsrådet, og den lod spørgsmålet gå videre til kirkebestyrelsen. Under et besøg i København forhandlede jeg med Nationalmuseet, som henviste mig til Selskabet for kirkelig kunst. Dette selskab sendte sin konsulent, arkitekt Mogens Koch, herover, og for et par dage siden gennemgik vi med ham kirkens udstyr for at se, hvad der mest formålstjenligt kunne anskaffes for gaven. Inden for kirkebestyrelsen enedes man om, at det gamle krucifiks på alteret – der er fremstillet af støbejern og uden kunstnerisk værdi – burde udskiftes med et smult elfenbenskrucifiks. Men der findes i øjeblikket i hele landet kun én elefanttand til salg, og den har vi nu sikret os. Den koster 2.000 kr.

Der er faktisk også kun én herhjemme, der virkelig kan lave et sådant krucifiks, altså skære det ud i elfenben. Det er billedhugger og billedskærer Baumbach i København, og han vil kun udføre arbejdet, hvis han kan få et år til det, men det må vi jo finde os i. Krucifikset vil i færdig stand komme til at koste 5-6.000 kr.”

Hvad skal kirken så have for resten af pengene?

Vi har tænkt os et par to meter høje kandelabre med levende lys. De skulle stå i koret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1942.

1941 – Smuk julegave til Nikolai Kirke

En anonym giver har skænket et klokkespil til tårnet.

Efter sin prædiken i Sct. Nikolai Kirke juledag rettede pastor Tobiassen en varm tak for de mange og store gaver, der i året var givet til sognets fattige og menighedsplejen, og ligeledes takkede pastoren den anonyme giver, der havde givet tilsagn om at ville bekoste opsætningen af et klokkespil i Sct. Nicolai Kirkes tårn. Klokkerne skal om morgenen spille ‘I østen stiger solen op’, om middagen ‘Dejlig er jorden’ og om aftenen ‘Dagen går med raske fjed’. En fjorden dages tid før jul modtog pastor Nordentoft et brev fra tårnurfabrikant Bertram Larsen i København, hvori denne meddelte ham, at en giver, der ønskede at forblive anonym, hos ham havde gjort bestilling på et klokkespil, som skulle leveres og opsættes i Sct. Nicolai Kirkes tårn under forudsætning af, at menighedsrådet ville modtage sådan en gave. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1941.