1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring

Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.

Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.

Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.

Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – 7 engelske flyvere begravet i Odense

De 7 engelske flyvere, der omkom ved Middelfart forleden, jordedes i morges på Odense Kirkegård. Kisterne var ved 6-tiden ankommet til Odense fra Middelfart, blev svøbt i engelske flag og under æresvagt henstillet i kirkegårdens kapel, medens orglet præluderede. Jordfæstelsen overværedes af flere tyske officerer og repræsentanter for den danske hær. Kisterne førtes, ledsaget af et æreskompagni, til fællesgrav og her talt en tysk feltpræst, der også foretog jordpåkastelsen og fremsagde ritualet. Efter at der var blæst koraler over graven, affyredes 3 geværsalver, og der henlagdes flere kranse på graven, bl.a. fra 6. Regiment i Odense […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. maj 1942.

1942 – Leo Mathisen og hans orkester hentede sig en jættesucces i Kolding

En fyldt sal måtte i næsten en time vente på Leo Mathisen og hans orkester i aftes. En uforudset trafikstandsning havde forsinket deres ankomst til Kolding fra København så meget, og endda skyldtes det kun en ekstrabil fra Middelfart til Kolding, at koncerten ikke blev yderligere forsinket.

Formanden for Idrætsringen, tandtekniker Ottesen, havde ellers stået i telefonisk eller telegrafisk forbindelse med orkestret så mange gange i dagens løb, at alene den tid, der havde været anvendt til dat lade toget holde for at Leo kunne telegrafere, havde været tilstrækkeligt til at udligne forsinkelsen. Leo Mathiesen var blevet kaldt til telefonen både i Nyborg og Korsør og – slet ikke til en overflødighed – i Odense, og alle steder fra blev der telegraferet, at nu var orkestret dampet af for at komme Kolding endnu en station nærmere. Også i Middelfart blev der modtaget og afsendt telegrammer, og så gennemført var telegramtjenesten, at 4 minutter efter at orkestret var ankommet og var smuttet op på scenen, kom der halsende et ungt telegrafbud op bag scenen med et telegram om, at Leo og hans orkester nu var vel ankommet til Kolding. […]

Så spillede de løs. Det ene nummer bedre og flottere end det andet. Det er jo ikke ubekendt, at Leo Mathiesen er en pianist af verdensformat – og at han i Amerika vil kunne hente honorarer, der er nogle gange højere end nogen anden dansk pianist. […]

Størst lykke gjorde næsten nogle show-numre, udført bedre, end den slags længe er set. Der var først et par cubanske melodier og i næste afdeling et par jazznumre, ragtimes fra 1912, vanvittig morsomt og humørfyldt udført. Det var også rene bifaldsorkaner, der drog gennem salen og efter disse numre, og det ungdommelige publikum jublede og gav sig på mange måder, betingelsesløst.

Den kom sent, denne koncert, men det blev den bedste jazzkoncert i år, hvor vi ellers har haft mange gode koncerter. Idrætsringen kan godt tage dette orkester en anden gang – når det kommer hjem fra Sverige – der skal nok blive fyldt hus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1942.

1942 – Tre engelske flyvere skudt ned i nat

En i nærheden af Middelfart, en i Sønderjylland og en i Vestjylland

Natten mellem søndag og mandag har britiske flyvemaskiner overføjet store dele af landet. 3 maskiner blev skudt ned, en i nærheden af Middelfart, en i Sønderjylland og en i Vestjylland. Flere britiske flyvere blev dræbt eller sårede. Besætningerne toges i forvaring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1941 – En fest med marsvin på menuen

Marsvinjagten i Lillebælt har hidtil givet et udbytte af 175 “svin”, og deraf er ca. 150 fanget i december. Resultatet betegnes som tilfredsstillende, når henses til, at fangsten svigtede i november, for vind og strøm var imod. Det har vist sig, at de marsvin, der er fanget i den sidste tid, har betydelig mere spæk end de første, og da spækken er det værdifuldeste, har den sidste tids fangst forøget den økonomiske udbytte væsentligt, meddeler ‘Fyns Venstreblad’. For øvrigt udnyttes alt på marsvinet, skindet garves til læder, der skal være lige så stærkt som svinelæder. Indvoldene går til rævefarme, og benene til benmelsfabrikker.

Kun har det knebet at få kødet afsat, idet der er en vis modvilje mod at spise marsvinekød; men nu har Marsvinelauget i Middelfart ført beviset for, at det ikke blot er spiseligt, men endog er en lækkerbisken. Lørdag aften samledes laugets medlemmer og enkelte af fangerne til et gilde på Vestfyns Forsamlingshus, hvor der udekukkende var marsvin på menuen. Først serveredes snitter med røget marsvinefilet og siden marsvinefilet, stegt som vildt. Serveringen gjorde stor lykke – den røgede filet blev endog sammenlignet med røget laks; men den mindede dog mere om røget rensdyrkød, både i smag og udseende. […]

Efter denne debut vil man sikkert snart møde marsvinet på det berømte danske brød.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. december 1941.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.