1943 – Lørdag aften i Kolding

[…]

Om aftenen fortsatte byens borgere demonstrationen på gaderne, der var dog den forskel fra fredag aften, at der kl. 21 ikke var tysk militær på gaderne. De demonstrerende borgere gav deres harme luft, ved på ny at knuse ruder hos de forretninger, der helst vil handle med tyskerne. Der var ved 23 tiden samlet flere tusinde på Torvet, hvor de fordrev tiden med at afsynge norske og danske fædrelandssange. Midt under sangen kom der en tysk militærbil bemandet med soldater, der kørte ned af Jernbanegade, og kort efter hørtes skud fra den nedre ende af Jernbanegade. Dette gav anledning til at politiet på en ret hårdhændet måde ryddede gaderne, og hver gang de drev en gruppe af byens borgere forbi et af de steder, hvor tyskerne har kvarter, blev de beskudt inde fra af tyskerne. [..]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1943 – Fredag aften i Kolding

Ti danskere såret af bajonetstik og revolverskud!

Efter at tysk militær havde overfaldet fredelige danske borgere torsdag aften blev situationen her i Kolding mere og mere truende, for til sidst om fredagen at bryde ud i lys lue. Det begyndte fredag eftermiddag kl. 16.30 tiden med en stor demonstration ved Rugbrødsfabrikken, idet det var gået som en storm gennem byen, at Rugbrødsfabrikken skulle levere brød til det tyske militær i Odense.

Den flere hundrede store demonstration opfordrede bagersvendene til at nedlægge arbejdet, og for at lægge lidt mere tryk på opfordringen, kastede nogle af deltagerne tørv mod bageriets vinduer, som de tog fra en vogn, der netop kørte forbi, en tysk bil der også kom forbi fik sine ruder knust. Demonstrationen fortsatte om aftenen, og byens gader var sorte af mennesker, og spontant blev der sunget fædrelandssange samt Internationale, og man hørte leveråb for Stalin.

Ved 22 tiden fandt en eksplosion sted ved banegården, og her gik de grønne bøller amok, med draget bajonet for de ind på menneskemængden, hvor de stak ned til højre og venstre. De værste medtagne blev kørt til sygehuset. Efter dette tidspunkt for de grønne bøller hærgende gennem byens gader, sparkende og slående til alle sider, der lød også skud enkelte steder.

Der skal siges, at de danske betjente forsøgte at dæmme op for sværmen af de fremstormende tyskere, men også de blev fejet væk.

Kl. 23 farvedes himlen rød af et mægtig flammeskær, og folk stormede til havnen i den glade forventning, at det var Thygesens Generatorfabrik der brændte, men det var en jernbanevogn med halm. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 4

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1941 – Stalins radiotale (uddrag)

Den 3. juli 1941 holdt den sovjetiske statsleder Stalin radiotale til det sovjetiske folk og dets allierede i kampen mod Tyskland, der den 22. juni begyndte en invasion af Sovjetunionen.

Kammerater! Medborgere! Brødre og søstre! Soldater i vor hær og flåde!

Det er jer, jeg henvender mig til, mine venner!

Hitler-Tysklands lumske militære overfald på vort fædreland, som blev påbegyndt den 22. juni, varer ved. Til trods for den Røde Hærs heltemodige modstand, …

Hvordan kunne det gå til, at vore berømmelige røde hær har overgivet en række af vore byer og områder til de fascistiske tropper? Er de tysk-fascistiske tropper virkelig uovervindelige, således som de pralende fascistiske propagandister ustandselig udbasunerer?

Selvføleligt ikke! Historien viser, at der ikke eksisterer og aldrig har eksisteret uovervindelige hære. Napoleons hær blev anset for at være uovervindelig, men den blev skiftevis slået af de russiske, engelske og tyske tropper. Kejser Wilhelms tyske hær under den første imperialistiske krig blev også anset for at være uovervindelige, men den led flere gange nederlag overfor de russiske og de engelsk-franske tropper og blev til sidst slået af de engelsk-franske tropper. Det samme må man i vore dage sige om Hitlers tysk-fascistiske hær. Denne hær er endnu ikke stødt på alvorlig modstand på det europæiske fastland. Først på vort territorium er den stødt på alvorlig modstand. Og når den tysk-fascistiske hærs bedste divisioner som følge af denne modstand er blevet slået af vor røde hær, så betyder det, at Hitlers fascistiske hær også kan blive slået og vil blive slået på samme måde som Napoleons og Kejser Wilhelms hære blev det.

Når en del af vort territorium alligevel er blevet besat af de tysk-fascistiske tropper, så er den vigtigste forklaring den, at det fascistiske Tysklands krig mod Sovjetunionen blev påbegyndt under betingelser, der var gunstige for de tyske tropper og ugunstige for Sovjettropperne. Sagen er den, at Tyskland som krigsførende land allerede havde mobiliseret sine tropper fuldstændigt, og de 170 divisioner, som Tyskland havde kastet mod Sovjetunionen og koncentreret ved Sovjetunionens grænser, var i alarmberedskab og ventede kun på signalet til at rykke frem, medens sovjettropperne først skulle mobiliseres og transporteres til grænsen. Det spillede også en betydelig rolle, at det fascistiske Tyskland uventet og forræderisk brød den ikkeangrebspagt, som var blevet afsluttet mellem det og Sovjetunionen i 1939, uden at tage hensyn til, at hele verden vil betegne Tyskland som den angribende part. Det er klart, at vort fredselskende land ikke ville tage initiativet til at bryde pagten og ikke kunne handle mod sit givne ord.

Hvad vandt vi ved at afslutte en ikkeangrebspagt med Tyskland? Vi sikrede vort land fred i halvandet år og fik mulighed for at gøre vore styrker rede til forsvar, hvis det fascistiske Tyskland skulle tage risikoen og overfalde vort land til trods for pagten. Det er afgjort en gevinst for os og et tab for det fascistiske Tyskland. … Det opnåede, at dets tropper en kort tid fik en ret fordelagtig stilling, men det tabte politisk, idet det for hele verdens øjne afslørede sig som en blodig aggressor.

Krigen mod det fascistiske Tyskland må ikke betragtes som en almindelig krig. Den er ikke blot en krig mellem to hære. Den er samtidig hele Sovjetfolkets store krig mod de tysk-fascistiske tropper. Målet for denne folkets fædrelandskrig mod de fascistiske undertrykkere er ikke blot at fjerne den fare, vort land svæver i, men også at hjælpe alle de nationer i Europa, der stønner under den tyske fascismes åg. I denne befrielseskrig kommer vi ikke til at stå alene. I denne store krig vil vi få trofaste forbundsfæller i Europas og Amerikas folk, deriblandt også det tyske folk, der er trælbundet af de hitleristiske førere. Vor krig for vort fædrelands frihed vil smelte sammen med den kamp, som Europas og Amerikas folk fører for deres uafhængighed og demokratiske friheder. Det bliver en sluttet front af folk, der forsvarer friheden mod slaveri eller truende slavier under Hitlers fascistiske hære. I denne forbindelse er den historiske tale, som Storbritanniens premierminister, Winston ChurSovjechill, holdt om hjælpen til Sovjetunionen, og U.S.A.’s regerings deklaration om sin beredvillighed til at yde vort land hjælp fuldt ud forståelige og karakteristiske og kan kun fremtaknemmelighed i Sovjet-folkenes hjerter.

Vi må med alle vore kræfter støtte vor heltemodige røde hær, vor berømmelige røde flåde!

Alle folkets kræfter må sættes ind for at knuse fjenden! Fremad til sejren!

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1941 – Dømt for at overtræde de ekstraordinære love

Hvad det koster at genere tyske militærpersoner og rejse til Sverige uden tilladelse.


Københavns Byret har afsagt dom over den 26-årige Carl Eggers Svenningsen, Kolding, som i et anonymt brev til den tyske værnemagts afdeling i Kolding havde fremsat fornærmelser mod rigskansler Hitler og det tyske folk. Svenningsen har forklaret brevet som udslag af en pludselig indskydelse […] Dommen, der er afsagt i henhold til Straffelovens bestemmelser i  §107 om fornærmelse mod fremmed statsoverhoved, lød på fængsel i 2 år.

Den 44-årige Aug. Vilhelm Marius Høse, som en gang i april i en båd var sejlet fra Dragør til Malmø for at få nogle penge han havde til gode, er af Københavns Byret for at have forladt landet uden myndighedernes tilladelse idømt fængsel i 1 år og 3 måneder. […] Den 40-årige Bent Johansen, Vejle, som på en fjordbåd på Vejle Fjord havde generet tysk militær på udfordrende måde, og fortsat med at genere den tyske militærperson efter at man fra damperen var kommet i land, er ved Københavns Byret idømt 30 dages hæfte.

Kilde: Uddrag, Herning Avis, 20. juni 1941.

1940 – Foreløbig ikke privat indkvartering i Kolding

Vi spurgte i går oberleutnant Block, der er leder af det tyske militær i Kolding, om der bliver indkvartering af soldater hos private. ”Foreløbig ikke”, lød svaret. ”Officererne er blevet indkvarteret på hotellerne og de menige på skolerne. Det er muligt, at der senere bliver privat indkvartering, men det kan der endnu ikke siges noget om.

Kilde: Jydske Tidende, 11. april 1940.

1940 – Informantrapport om tyskernes ankomst til Kolding

”Kl. 8.30 kørte jeg selv i Motorvogn ledsaget af en Politibetjent ad Haderslevvej for at inspicere posterne og passerede kort forinden jeg naaede Købstadsgrænsen et dansk motoriseret Feltbatteri, som i meget stærk Fart kørte nord paa …

Ved min Ankomst til den ved Bygrænsen opstillede Dobbeltpost forsøgte jeg ved Forhøring af Førerne paa de syd fra kommende Motorkøretøjer af få nærmere Oplysninger om den tyske Hærs Fremrykning, men forgæves, og da der derfor kort efter kom 2 Motorcykler med Sidevogn kørende syd Fra bemandet med Soldater, som jeg ansaa som danske, gik jeg ud paa vejbanen og standede kl. 9.12 den forreste ved at række en Haand i vejret. Motorcyklen kørte imidlertid helt op paa Siden af mig og standsede idet den i Sidevognen siddende Soldat rettede sin Karabin mod mit Underliv, hvorved jeg blev klar over at det var den forreste patrouille i den tyske Fremrykning der var standset. Motorcyklens Fører spurgte derefter om der var dansk Militær i Kolding og da jeg oplyste at der befandt sig et Kompagni Ingeniører, spurgte han videre om der vilde blive ydet Modstand at dette, hvorved jeg oplyste at der af Regeringen var givet Ordre til ikke at yde Modstand.

Motorcyklerne der begge var Standset op fortsatte derefter Kørselen mod Kolding og umiddelbart efter fulgte en motoriseret Kolonne kørende der fortsatte igennem Byen søgende efter Vej til Fredericia og saaledes fortsattes derefter hele Dagen og til langt ud paa Aftenen kørselen med motoriserede Kolonner igennem Byen […] ”

Kilde: uddrag af en politiinformants rapport til politichefen i Kolding om de vigtigste begivenheder i Kolding d. 9. april 1940. Rapporten er nedskrevet 17. august 1940. En kopi af rapporten er opbevaret hos Kolding Stadsarkiv.

1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940