1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Dagsbefaling til hæren

Jeg udtaler herved over Hærens afdelinger min dybeste tak og uforbeholdne anerkendelse af deres holdning og hele forhold under de sidste dages begivenheder.

Jeg ønsker at fremhæve, at ingen indenfor Hærens rækker har svigtet sin pligt mod konge og fædreland. Enhver befaling er blevet efterkommet, i flere tilfælde med livet som indsats.

Jeg føler mig overbevist om, at enhver dansk Mand og Kvinde vil forstå at vurdere den loyalitet, hvormed I på regeringens bud under vanskelige forhold har ydet modstand og derefter indstillet kampen, da dette blev krævet.

I kan alle som een med oprejst pande se enhver i øjnene i bevidstheden om at have gjort jeres pligt.

De ofre i blod, der er ydet, har ikke været forgæves. De har vist for alle, at den enkelte var rede til at ofre sig for sit land, og at afdelingerne har gjort deres pligt som gode, danske afdelinger.

I mindet om disse danske soldater, hvem det blev forundt at ofre livet for konge og folk, vil vi sætte vor lid til en lysere fremtid.

W.W. Prior

Dagbefaling fra generalløjtnant W. W. Prior, udsendt 12. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Vi skød så længe vi kunde

Vi gik i stilling ved Hokkerup, hvor der er en korsvej.

Det første vi gjorde var at få en vejspærring lavet. Dertil benyttede vi en slåmaskine og andre småting. Det var ingen god spærring, men vi fik ikke tid til mere, for da begyndte det at gå løs oppe ved Lundtoftbjerg. Vi kunde tydeligt se lyssporene som en ildkugle. Et udhus til Lundtoftbjerg brændte.

Mens vi stod og så på det kom der flyvemaskiner hen over os og lidt efter kom den første tyske bil hen til vejspærringen og standsede. Vi skød et advarselskud, men så begyndte tyskerne også at skyde.

Vi skød så længe vi kunde, men de var inde på os med det samme og gav ordre til, vi skulle kaste geværet.

Så var vi tyske fanger. Vi mistede to mand, 584 Jørgensen og Sergent Vous.

Så gik vi til Kruså under tysk bevogtning, men det var den værste tur vi endnu havde gjort.

Vi var dernede i et par timer så måtte vi gå igen.

Så havde vi prøvet at hilse på tyskerne, som blev en stor dag for os.

Brev af Kristian Larsen, menig soldat 9. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Danskere i Finland

Den danske flyverløjtnant Vittrup fra Horsens, blev hurtigt efter hans ankomst til Finland, optaget i den finske eskadrille for den sydlige del af landet, hvor han har udmærket sig og nu avanceret til eskadrillechef.

Blikkenslageren Egon Aarøe fra Piledamsvej i Kolding, rejser om et par dage til Finland for at deltage i civilarbejde.

Kilder:
-Dansk Flyver som finsk Eskadrille-chef, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, forside
– Notis, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 4

1940 – Endnu en dansk flyver dræbt i Finland

En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Marts 1940
En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad, 8. marts 1940

Med det franske blad ,,Paris Soir” som kilde drøftede verden i går aftes de forlydender, der er kommet frem om et russisk ultimatum til Finland. Drøftelser og rygter tog yderligere fart, da finsk radio meddelte, at russerne havde stillet skærpede krav. Det franske blad beskrev kravene således at der fra Finland skulle overgives det karelske næs med Wiborg, Ladogasøen, Petsamo og muligvis også Hangø, men fra finsk side er der stadig ingen officiel bekræftelse på dette. I dag synes sensationen i stedet at være den, at sensationen i går byggede på rygter, som der advares imod at lægge for meget i, da det antydes, at det hele måske er et diplomatisk spil mellem de interesserede stormagter.

Det bliver den 8. marts 1940 meddelt at den fjerde danske flyver er blevet dræbt som frivillig i Finland, den omkomne er løjtnant Carl Kristensen fra Birkerød, der blev nedskudt den 29. februar under luftkampe imod russerne. Carl Kristensen døde dagen efter hans 26 års fødselsdag, han var søn af gartner Kristensen, Magleaas ved Birkerød.

Ved nytårstid var Kristensen rejst til Finland som frivillig, efter at han havde forlagt Hærens Flyvertropper. Inden han forlod hæren havde han gjort tjeneste ved Sjællandske Flyverafdelings 1. Eskadrille, han er beskrevet som en dygtig og rutineret flyver.

Kilde: Atter en ung dansk Flyver Dræbt i Finland, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 3
– Forsiden, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1

1940 – Frivillig arbejdskraft i Finland

Hovedkontoret for frivillig Arbejdskraft til Finland, der ligger i København, havde i går den mest travle dag indtil nu. Selv om kontoret kun har haft åbent i tre dage, så strømmer det ind med henvendelser, bare i går kom der omkring 1250 ansøgere. Det anslås at der er kommet omkring 6000 henvendelser, hvoraf 3000 breve er fra provinsen.

Først og fremmest er det arbejdere fra jernindustrien og bygningsfagene, der kommer i betragtning, men landarbejdere og arbejdere med sprogkundskaber er også ønsket i Finland

I går gav kongen hans bevilling til at oberst Tretow-Loof kunne tage afsted fra den danske hær, obersten vil rejse til Finland allerede i dag. I Finland skal han overtage kommandoen med de danske frivillige.v

Blandt danske læger har der i “Ugeskrift for læger” været en Finlandsindsamling, til fordel for Dansk Røde Kors Finlands-ambulance. Ugeskriftet har allerede inden afslutningen på indsamlingen, fået 27.650 kr.

De kommunistiske forrædere

Efter der i fagforeningerne har været ført kampagne imod “de kommunistiske forrædere“, fordi de støtter russerne under Vinterkrigen, og kommunisterne er flere stedet blevet frosset eller smidt ud. Den 6. februar afholdte Esbjerg Tjenerforening generalforsamling, hvor den genopstillede kommunistiske tjener Anfeldt, blev stemt ud af bestyrelsen med 24 stemmer imod 1.

I fagforeningen for Herrekonfektion i København, skulle to kommunistiske bestyrelsesmedlemmer, være blevet erstattet med socialdemokrater. Generelt er der i den skandinaviske fagbevægelse stor tilslutning til den finske kamp.

Kilder:
Den frivillige Arbejdskraft, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Uden overskrift, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
De kommunistiske forrædere smides ud, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kommunisten dumpede med alle stemmer mod een, Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940

1939 – Koldingegnen under militærøvelserne

En lang række øvelser før den store „Beredskabskrig”.

Adskillige familier på Koldingegnen har sikkert i de sidste dage modtaget meddelelse om, at de må gøre sig rede til at modtage indkvartering af soldater under krigsmæssige forhold. Allerede på mandag kan man vente at få en eller flere soldater som gæster – dog kun til overnatning. Inden de store samlede efterårsøvelser finder sted, vil der blive udspillet forskellige gruppeøvelser i terrænerne.

Mandagens øvelser

Her på egnen begynder den første øvelse under ledelse af oberst A. Hartz, Haderslev, på mandag sydvest for Kolding. Her deltager 2. Regiment, 13. og 18. Bataillon og 8. Artilleriafdeling med 75 mm. mortortrukken artilleri med radiodetachement, telegrafkompagni op panserafværgekompagni, bestående bl.a. af motorcykler med 20 mm. kanoner. Efter disse øvelser trækker afdelingerne sig tilbage til deres faste kantonnement syd for Kolding.

Samme dag går det løs også nord for Kolding, nemlig i egnen omkring Viuf og Almind. Det er her 7. Regiment med 10. og 12. Bataillon, der er i ilden tillige med 3. Artilleriafdeling (med 75 mm. hestetrukken artilleri) og 2. Pionerbataillon. Efter øvelserne går afdelingerne i kantonnement mellem Kolding og Vejle …

Tirsdag går det atter løs

Om tirsdagen er det landskabet vest for Kolding, der vil myldre med soldater, idet 2. Regiment, 7. og 8. Artilleriafdeling (tungt artilleri) med telegrafkompagni, radiodetachement og 2. Pionerbataillon, under ledelse af chefen for fodfolkspionerkommandoer, oberst A. Poulsen, Tønder, vil afholde øvelser i terrænet syd og vest for Kolding-Egtved Landevej, og samtidigt vil 7. Regiment, 3. og 9. Artilleriafdeling, 4. og 5. Bataillon (med 2 cyklistkompagnier og motorcyklistkompagni), 6. Regiments Skytskompagni og et paserafværgekompagni, under ledelse af chefen for 6. Regiment, oberst R. Mikkelsen, Odense, holde øvelser nordøst for Kolding-Egtved landevejen …

De afsluttende øvelser om onsdagen

Endelig om onsdagen har chefen for 2. Regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, atter sine folk i ilden, denne gang i en linje vest for Harte-Ødsted. Heri deltager 2. Regiment, 3. og 7. Artilleriafdeling (med tungt artilleri) og med telegrafkompagni og radiodetachement, og samme dag må også 7. Regiments chef, oberst H. O. Hansen, Fredericia, tørne ud med sine tropper, bestående af 7. Regiment, 5. Bataillon (fra Odense), 6. Regiments Skytskompagni, 4. Bataillon (Cyklistbataillon), 9. Artilleriafdeling samt panserafværgekompagni og 2. Pionerbataillon, sydøst for Vejle. Denne dag finder indkvarteringen sted omkring Vejle …

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. december 1939.