1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1940 – 6. juli i Fredericia

På grund af forbudet mod afholdelse af ”processioner, offentlige møder og lignende” har Fredericia i år måttet aflyse den årlig 6. juli-fest, der vil dog stadigt blive flaget på dagen og nedlagt kranse. Også den tyske værnemagt har ønsket at nedlægge kranse.

Om formiddagen den 6. juli fra klokken 11, vil der være kranse nedlægninger ved ”Kæmpegraven, Landsoldaten og General Ryes Monument”, kransene nedlægges af 6. Juli-Komiteen, der også vil nedlægge en krans på soldatergraven på Sct. Michaels kirke med de i 1849 faldne tyske soldater, og senere på dagen vil komiteen nedlægge kranse ved soldatergraven i Fuglsang skov.

Kilde: 6. juli i Fredericia, Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

Se også

1939 – Mindestensafsløring i Vonsild

Der var i formiddags fællesgudstjeneste i Vonsild kirke for menighederne i Vonsild og Dalby. Den indledende samle var nr. 81, der måske passende til begivenheden, handler om at kun når folk og land står under guds styrelse, går det lykkeligt.

Pastor Højrup talte over dagens tekst, efter gudstjenesten samledes folk udenfor ved den gamle pastor Andersens grav øst for kirken. Pastor emeritus Tollestrup talte om pastor Andersen som den ydmyge kirkes tjener, hvis prædiker var ud over det almindelige, og han var en god gæst ved sygesengen. Pastor Tollestrup sluttede af med trøstende ord til pastor Andersens enke, deres børn og hans gamle forældre.

Bestyrer for brugsforening og næstformanden for Vonsild menighedsråd, O.C. Bjerg, talte derefter, blandt andet om ideen der var opstået ved pastor Andersens død, om en mindesten for ham. Det er nu 15år siden pastoren døde, i går kunde han være fyldt 55år. Tanken om at rejse en mindesten fik hurtig tilslutning, og det er grunden til den nu kan rejses.

Da dækket blev taget af stenene og den afsløredes, kunne ses en 1½ meter høj natursten med navn, fødsels- og dødsdag, samt ordene: ,,”Enten vi lever eller dør, er vi Herrens.”. Nederst er indskrevet i stenen, at den er rejst af Dalby og Vonsild menigheder.

Det var pastor Andersens far, pensioneret statsskovfoged Andersen, der til slut inden salemen Dejlig er jorden, bragte en tak på familiens rejse for stenen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4