1944 – Mindehøjtideligheden for de faldne fra den 29. august

Mindestensafsløringer på gravene, der var smykket med kranse og blomster

På Falsled Kirkegaard på Fyn blev der i går afsløret en smuk mindesten over menig 145 af 4. bataljon, Arne Peter Christensen, Falsled, der faldt på sin post i Odense i fjor den 29. august. Mindesten er rejst af Arne Christensens soldaterkammerater, og afsløringen foregik ved en smuk mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor ca. 100 mennesker var til stede. Oberst Bruun, Odense, foretog afsløringen.

På Korsør Kirkegård blev der på initiativ af Korsør Marineforening opsat en mindesten på underkvartermester Chr. Thomsens grav. Underkvartermesteren faldt i Korsør den 29. august 1943. I anledning af årsdagen var der desuden nedlagt mange kranse og blomster på graven.

På Løvel Kirkegård ved Viborg foregik en højtidelighed ved landmand Ivan Jacobsens grav. Oberstløjtnant Thiede, Viborg, nedlagde kransen fra den danske hær, fra regimentet og fra Ivan Jacobsens kompagnichef. Ivan Jacobsen, der kun blev 20 år, faldt den 29. august i fjor i Nyborg. Viceborgmester, redaktør T. Wellejus, nedlade på garnisonsbyens vegne en krans på graven, og endvidere blev der nedlagt en krans fra sognet af fhv. sognerådsformand N. P. Thougaard.

På Aalborg Kirkegaard afholdtes en mindehøjtidelighed ved oversergent Kaj Ove Norvins grav. Norvin faldt under træfningen ved Livgardens Kaserne i København den 29. august i fjor.

Endelig nedlagde oberstløjtnant Lawaetz i anledning af årsdagen for kaptajn C. L. Wesenbergs død en krans fra Krigsministeriet ved mindestenen på den faldnes grav på Nyborg Kirkegaard.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1941 – Gendarmens forhold til grænsevagten er dødsfarens

Afslørings-højtideligheden i Padborg i går ved mindesten for de tre grænsegendarmer, der faldt på deres post om morgenen den 9. april.

Det var et gribende, uforglemmeligt øjeblik i Padborg i går eftermiddags, da de tre enker efter de faldne grænsegendarmer og deres børn ved afsløringen af mindestenen på det sted ved jernbaneviadukten, hvor de tre gendarmer faldt i morgengryet den 9. april i fjor, gik frem til den smukke, lyse sten med deres kranse og blomster og bevæget dvælede et øjeblik ved mindet om deres kære – Tak for alt det gode, de har gjort os, fremstammede fru Albertsen bevæget, mens tårerne randt fra hendes og datteres øjne.

En stor forsamling
Padborg var flagsmykket og forårssolen skinnede klart og mildt over det lille, nyskabte anlæg, hvor dannebrog for første gang var hejst på flagmasten bag den tilhyllede sten. En forsamling, der talte flere hundrede mennesker, og i hvilken de mange blå gendarmer og uniformerede embedsmænd fra de forskellige etater lyste op, fyldte pladsen foran viadukten […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 5. maj 1941.

1941 – De faldne fra 1864 mindes

En højtidelighed i går på Dybbøl
Sønderborg, fredag (RB)
Den 18. april mindedes i dag i Sønderborg og på Dybbøl med almindelig flagning. Garnisonen i Sønderborg marcherede i løbet af dagen til Dybbøl, hvor Sønderborgs kommandant, oberstløjtnant Freiesleben, talte til mandskabet om de faldne fra 1864. Fra hæren nedlagdes kranse med rød-hvide bånd både ved du Plat-stenen, ved fællesgravene og mindestenen for de faldne nordiske frivillige. Endvidere nedlagdes kranse ved alle de mange spredte grave i Dybbøls kampterræn.

Tusinde til mindegudstjeneste i Sønderborg
I anledning af den 18. april havde Dansk Ungdomssamvirke i Sønderborg i aften arrangeret en mindegudstjeneste i Sønderborg Kirke, der overværedes af ca. 1.000 mennesker. Provst Hee Andersen fra Næstved prædikede, og der blev sunget af Sønderborg blandede Kor under ledelse af lektor Chr. Ottosen. Bagefter var der en sammenkomst på ‘Sønderborghus’, hvori deltog 4-500 mennesker. Dér bød Dansk Ungdomssamvirkes formand, S. Wisse, velkommen, og redaktør Larsen, Sønderborg, udbragte et leve for Kongen, til hvem der afsendtes et hyldesttelegram. Desuden holdt provst Hee Andersen foredrag om hæren og folket.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 19. april 1941.

1940 – Mindesmærker over de faldne gendarmer

Under begivenhederne den 9. april om morgenen omkom tre af grænsegendarmeriets mandskab, og der har nu blandt gendarmeriet været foranstaltet en indsamling til rejsning af en mindesten over de faldne. Indsamlingen er sluttet, og der er kommet mange penge ind. På mandag vil der blive afsløret en mindesten på hver af de tre gendarmers grave. På Bov Kirkegård afslører grænsegendarmeriets chef, oberst Paludan-Müller, Graasten, kl. 14.30 mindestene over overgendarmerne A. A. Hansen og A. S. Albertsen, og herfra kører man til Taps Kirkegård syd for Kolding, hvor obersten vil afsløre en mindesten over den her begravede overgendarm O. Birk.

Kilde: Nationaltidende, 3. august 1940.