1941 – Gendarmens forhold til grænsevagten er dødsfarens

Afslørings-højtideligheden i Padborg i går ved mindesten for de tre grænsegendarmer, der faldt på deres post om morgenen den 9. april.

Det var et gribende, uforglemmeligt øjeblik i Padborg i går eftermiddags, da de tre enker efter de faldne grænsegendarmer og deres børn ved afsløringen af mindestenen på det sted ved jernbaneviadukten, hvor de tre gendarmer faldt i morgengryet den 9. april i fjor, gik frem til den smukke, lyse sten med deres kranse og blomster og bevæget dvælede et øjeblik ved mindet om deres kære – Tak for alt det gode, de har gjort os, fremstammede fru Albertsen bevæget, mens tårerne randt fra hendes og datteres øjne.

En stor forsamling
Padborg var flagsmykket og forårssolen skinnede klart og mildt over det lille, nyskabte anlæg, hvor dannebrog for første gang var hejst på flagmasten bag den tilhyllede sten. En forsamling, der talte flere hundrede mennesker, og i hvilken de mange blå gendarmer og uniformerede embedsmænd fra de forskellige etater lyste op, fyldte pladsen foran viadukten […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 5. maj 1941.

1939 – Mindestensafsløring i Vonsild

Der var i formiddags fællesgudstjeneste i Vonsild kirke for menighederne i Vonsild og Dalby. Den indledende samle var nr. 81, der måske passende til begivenheden, handler om at kun når folk og land står under guds styrelse, går det lykkeligt.

Pastor Højrup talte over dagens tekst, efter gudstjenesten samledes folk udenfor ved den gamle pastor Andersens grav øst for kirken. Pastor emeritus Tollestrup talte om pastor Andersen som den ydmyge kirkes tjener, hvis prædiker var ud over det almindelige, og han var en god gæst ved sygesengen. Pastor Tollestrup sluttede af med trøstende ord til pastor Andersens enke, deres børn og hans gamle forældre.

Bestyrer for brugsforening og næstformanden for Vonsild menighedsråd, O.C. Bjerg, talte derefter, blandt andet om ideen der var opstået ved pastor Andersens død, om en mindesten for ham. Det er nu 15år siden pastoren døde, i går kunde han være fyldt 55år. Tanken om at rejse en mindesten fik hurtig tilslutning, og det er grunden til den nu kan rejses.

Da dækket blev taget af stenene og den afsløredes, kunne ses en 1½ meter høj natursten med navn, fødsels- og dødsdag, samt ordene: ,,”Enten vi lever eller dør, er vi Herrens.”. Nederst er indskrevet i stenen, at den er rejst af Dalby og Vonsild menigheder.

Det var pastor Andersens far, pensioneret statsskovfoged Andersen, der til slut inden salemen Dejlig er jorden, bragte en tak på familiens rejse for stenen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4