1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – Vilhelm la Cours afskedigelse

Undervisningsministeriet meddeler:

Ved kgl. resolution af 16. juni er der i henhold til Statstjenestemandslovens paragraf 18, jfr. paragraf 61, meddelt lektor ved Birkerød Statsskole, dr. phil. Vilhelm la Cour, afsked fra nævnte embede.

Vilhelm la Cour er født 1883. I 1909 blev han mag. art. og virkede forskellige steder som lærer, indtil han i 1918 knyttedes til Birkerød Kostskole, hvor han 1931 blev udnævnt til lektor. I 1927 blev Vilh. la Cour dr. phil. og underviste nogle år ved universitetet som privatdocent.

I 1936 deltog la Cour i professorkonkurrencen ved Københavns Universitet om det ledige professorat i historie, men fik én stemme mindre end professor Albert Olsen. I en årrække indtil 1940 var la Cour redaktør af ‘Grænsevagten’ og medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse. Han har skrevet en lang række historiske arbejder, bl.a. den for et par år siden afsluttede Danmarkshistorie.

Baggrunden for afskedigelsen

I paragraf 18 i Statstjenestemandsloven hedder det:

Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse vil der af vedkommende styrelse kunne anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige en halv måneds løn. Forsættelse til anden tjeneste, forflyttelse, degradation eller afskedigelsem jfr. dog Grundlovens paragraf 17 og 71 forflyttelse, degradation eller afsked for de i paragraf 60 og 61 nævnte forhold eller i øvrigt som straf for tjenestemandsforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter forgående tjenstlig forhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942

1942 – Christmas Møllers tale

Indholdet af Christmas Møllers tale fra London den 14. maj 1942

Jeg er taget til England på eget ansvar og af egen fri vilje uden nogen som helst hjælp derhjemmefra i håb om og tro på at kunne gøre mit fædreland nytte ved mit virke i England.

Jeg er glad ved nu at befinde mig i den verden, der ikke er undertrykt af tyskerne. Mange vil misbillige min handling, andre måske ikke. Jeg ved dog, at min hustru og jeg har handlet som vor samvittighed bød os og som verden er i dag, kan enhver kun handle, som samvittigheden byder det. […]

Jeg har læst ‘De Frie Danskes’ ugeblad med stor interesse lige fra det begyndte at udkomme og jeg har med beundring fulgt den forholdsvis snævre kreds, der står bag det. Der er stor forståelse for vor sag her i England. Denne krig er for England og dets allierede idéernes krig – eller snarere idéens krig. Det er Hitlerismen, vi kæmper imod – ikke det tyske folk, ligesom det er tilfældet derhjemme. Hvert enkelt folk skal have ret til at føre sit eget liv.
Hitlers idé med et herrefolk passer ikke for vort sindelag. Vi derhjemme er jo afskåret fra at deltage i det store verdensopgør, men jeg har allerede fortalt mange om danskernes indstilling og skal i tiden, der kommer, se det som min opgave ustandseligt at fremhæve, at danskerne anser England og dets allieredes sag for deres, da vor ide om en lykkelig styreform er den samme. […]

Tyskerne er ikke kommet ét skridt længere med os, end de var den 9. april 1940. Men Danmark længes mere end nogensinde efter at få sin frihed tilbage. Vi følger os som i fængsel. Tyskerne kan måske bøje os, men ikke knække os. Vi kan vel give efter, men vil føre vore kamp ligesom Norge.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, maj 1942, nr. 7, 1. årgang.