1944 – Kolding Byråd mindes katastrofens ofre.

Byrådet har tilbudt at bekoste alle tre begravelser.

Ved begyndelsne af Kolding Byråds møde i aftes omtalte borgmester V. Juhl i følgende ord bombekastrofen på Kolding Folkeblad og dens ofre:

Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne omtalte den ulykke, der ramte byen natten mellem fredag og lørdag. jeg siger med velberåd hu “ramte byen”, for naturligvis ramte den først og fremmest de familier, der mistede deres kære, men jeg tror at turde sige, at den skændselsdåd, der blev udøvet, føles af os alle som noget, der berører hele byen. Det bliver muligvis ikke opklaret, hvem det er, der har været samvittighedsløse nok til at ville forholde denne “dåd”, der har kostet tre menneskeliv, men forhåbentlig vil deres samvittighed give dem den straf, de ikke måtte få fra de offentlige myndigheder.

Tilsyneladende har der overhovedet ingen baggrunde været for den handling, der er udført. Formodentlig er det vilkårligt, at netop Kolding Folkeblad, blev udset til genstand for denne aktion. Vi véd alle, at bladet i enhver henseende har optrådt korrekt og neutral i tråd med den korrekte linje, redaktør Therkilsen altid har fulgt.

Vi deler alle den sorg, der har ramt fru Therkilsen og hendes børn og fru Gejlager. Byrådet har ønsket, at alle tre begravelser måtte blive afholdt af byen, men bladet har selv ville sørge herfor, og det må vi naturligvis respektere. Vi må da nøjes med at tænke på de efterladte og at være med til at vise dem den sidste ære. Det vil være naturligt i denne sal særligt at mindes redaktør Therkilsen, der i fire år deltog i Byrådets arbejde. Vi er endnu en del, der dengang arbejdede sammen med ham, og vi véd, at byens ve og vel lå ham meget på sinde. Han var en god, dansk mand, der altid kæmpede med åben pande. Vi vil bevare mindet om ham, og hans unge datter og portner Gejlager.


Byrådet påhørte stående mindetalen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1944.

1943 – Arkitektkonkurrencen om den nye teater- og mødesal i Kolding

Lørdag aften holdtes et møde om den store sal. Til stede var fra Industriforeningen formanden, brandinspektør Johs. Bach, direktør V. Christiansen og installatør Overbeck og fra Byrådet borgmester V. Juhl og stadsingeniør C. A. Lassen som sagkyndig.

Man drøftede den planlagte arkitektkonkurrence og besluttede at supplere udvalget med to udenbys arkitekter. Udvalget skal fremkomme med en slags program for konkurrence mellem de indenbys arkitekter. Så vidt vi har fået oplyst, kan nabogrunden ikke købes, og en stor udvidelse af Industriforeningen vil derfor sandsynligvis ikke komme i betragtning, men derimod en modernisering og bedre udnyttelse af Industriforeningens egen grund efter de retningslinjer, som formanden angav til Folkebladet for en måneds tid siden. Derved vil man få en stor teater- og mødesal. Muligvis vil forhuset også blive moderniseret noget, men om opførelse af hotel og biograf i denne forbindelse vil der ikke blive tale om, selv om Kolding kun har en biografplads for hver 40 indbyggere med gennemsnitlig 22 i provinsbyerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. november 1943.

1943 – Tysk krav om store dele af Kolding Havn!

Byrådet siger nej, men hjælper det noget?

Tyskerne dominerer i Kolding by mere end de fleste steder. Hoteller, skoler, butikker, lejligheder, villaer m.m. lægger de beslag på, og flere og flere barakker skyder op næsten som var det giftige padehatte! Det sidst er, at værnemagten har stillet krav om at overtage store arealer på Kolding Havn, hvor man har til hensigt at bygge et stort hurtigbådsværft, der skal beskæftige flere hundrede arbejdere.

Kravet er blevet fremsat overfor Kolding Byråd, hvis forhandlere selvsagt nægtede at give tyskerne de krævede arealer. Dette bevirkede, at værnemagten, hvis talsmand i dette tilfælde er den berygtede leutnant Mahler, som hævder, at han så gerne vil gøre alt muligt godt for Kolding by, henvendte sig til statsminister og udenrigsminister Erik Scavenius for at få hjælp af ham.

Scavenius sendte et par lakajer, som skulle lægge pres på Byrådet herovre, men her løb de panden imod. Lakajerne kom til Kolding, hvor de samlede værnemagtens repræsentanter og byrådets udvalgt til møde. Byrådets folk var standhaftige og sagde nej, men gik dog til sidst ind på at forelægge sagen for det samlede byråd i et nyt møde. Dette møde har fundet sted, og efter hvad vi erfarer, vedtog Byrådet aldeles enstemmigt ikke under nogen form at give tyskerne havnen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943.

1943 – Afblæsningen i Odense

Arbejdet genoptoges i morges

Arbejdernes Fællesorganisation i Odense holdt i går et 4 timers repræsentantskabsmøde, der sluttede kl. 14. Efter mødet udsendtes følgende meddelelse:

Arbejdernes Fællesorganisation meddeler: På et repræsentantskabsmøde i dag, hvor ca. 500 tillidsmænd fra samtlige fagorganisationer var tilstede, vedtoges det med overvældende majoritet at genoptage arbejdet fra i morgen, tirsdag den 24. august. På mødet fik repræsentanterne forelagt situationen således, som den forelå, og efter en længere forhandling gik man til afstemning om tre resolutioner. Den resolution, der vedtoges, havde fælgende ordlyd:

Repræsentantskabsmødet for Fællesorganisationen i Odense forsamlet til møde i den nye forsamlingsbygning erkender det opnåede forhandlingsresultat under de foreliggende omstændigheder som værende acceptabelt, og vedtager derfor atter at optage arbejdet fra og med tirsdag morgen den 24. august. […]

Arbejdet er begyndt de fleste steder

Ved normal arbejdstids begyndelse var de odenseanske arbejdere mødt ved de forskellige virksomheder, og de fleste steder påbegyndte man straks arbejdet. Efter de mange dages uro var det ventet, at alt ikke ville være gået så glat, men Odense har i formiddags atter antaget sit sædvanlige ansigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Arbejderne kræver fuld godtgørelse for forskudt arbejdstid

Arbejdernes Fællesorganisation i Kolding har på sit repræsentantskabsmøde behandlet spørgsmålet om den forskudte arbejdstid ved indførelsen af de bebudede elektricitetsrestriktioner, hvorefter arbejderne hver anden uge skal have aften- og natarbejde.

Formanden, typograf N. Chr. Andersen, foreslog i denne forbindelse en resolution, hvori det påpegedes, at når et arbejderhjem skal holde åbnet hus næsten hele døgnet igennem, så er dette en alvorlig økonomisk belastning, og man opfordrer derfor De samv. Fagforbund til at virke for, at der ydes arbejderne fuld kompensation for forskudt arbejdstid, og man foreslår, at fællesorganisationens formand delegeres til en direkte forhandling med De samv. Fagforbund, Denne resolution vedtoges ifølge Social-Demokraten enstemmigt.

Maskinarbejder Svend Andersen udtalte, at landboerne kommer ud for mindst lige så store vanskeligheder ved strømfordeling som byerne. Noget andet er, at arbejderne ikke bør være alene om at bære byrderne ved forskudt arbejdstid som følge af strømfordelingen. Kan arbejdsgiverne ikke bære udgifterne til den godtgørelse, der skal ydes for forskudt arbejdstid, må de have statsstøtte dertil […]

Kildee: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1943.

1943 – V.U.s havemøde i Harte

Mødet i aftes i Harte fik trods det truende vejr et ualmindeligt strålende forløb. Der var stor tilslutning både fra V.U. og den indbudte Harte Ungdomsforening, da forstander Gunnar Nielsen, Aagaard, indledede aftenen ved på sin egen muntre måde at arrangere en række sanglege på en af havens smukke plæner. Efter sanglegene båd aftenens vært, gårdejer Jens Buhl, velkommen, og man strøg flaget syngende ‘Hil dig vor fane’. Det var et smukt og betagende øjeblik at se denne flok syngende danske ungdom i den smukke have medens det smukke flag blev sænket.

Efter at man havde drukket kaffe, samledes man inde i stuerne, hvor Gunnar Nielsen under stort bifald læste nogle morsomme fortællinger. Efter oplæsningen bragtes fra V.U. og Harte Ungdomsforening en tak til Gunnar Nielsen og aftenens vært, en tak, der udmundede i et kraftigt leve for familien Buhl. Derefter havde hr. Buhl ordet og holdt en varm og gribende tale til de unge. […] Gårdejer Buhl sluttede med et kraftigt ønske om at fremtiden må bringe lyse og lykkelige kår til et frit Danmark beboet af fire danske. Efter ‘Der er et yndigt land’, sluttede aftenen med ‘Altid frejdig’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943

1943 – Første medlemsmøde i Kolding Motor-Flyve Klub

En fornøjelig fest med diplomuddeling

Et lille hundrede stykker af Kolding Motorflyve Klubs medlemmer med damer havde i aftes givet møde på Saxildhus til det første medlemsmøde, hvor uddelingen af diplomer fandt sted.

Formanden, direktør S. A. Christensen, tog ordet, da alle var bænket, og udtalte:

“På bestyrelsens vegne har jeg den ære og glæde til at byde alle et hjerteligt velkommen her i aften. En særlig velkomsthilsen skal der lyde til vore to specielt indbudte gæster, hr. ingeniør Jensen og hr. målerkontrollør Carl Hansen samt til de af medlemmernes hustruer eller mænd, som gør os den glæde at deltage i denne vor unge forenings første sammenkomst. Noget egentligt program for aftenen har bestyrelsen ikke ment var nødvendigt at lægge, idet vi har ment, at alle de tilstedeværendes interesse for flyvning er så stor, at der ikke behøves andet stof til at udfylde tiden. Vi vil nu drikke kaffen, inden vi går over til uddelingen af præmier og diplomer, og der vil i aftenens løb blive lejlighed til, for hver der måtte ønske dette, at sige noget – og for dem, der ikke kan få tiden til at gå, ville det måske være passende at løse en vindtrekant”. […]

En rigtig lufthavn i Kolding

Erhvervschef Høy fik nu ordet. “Sekretæren nævnte for lidt siden”, udtalte han, “forskelligt om klubbens arbejde; han nævnte også arbejdet for en flyveplads, og sekretæren tog måske lidt vagt på det. Vi skal nemlig ikke have nogen helt lille lufthavn i Kolding. Koldings placering gør den selvskreven til det. Jeg mener, at klubben så hurtigt som muligt skal træde i forbindelse med de forskellige myndigheder. Spørgsmålet skal besvares hurtigst muligt. Jeg ved godt, at vi har konkurrenter – men en flyveplads fælles med de andre to nabobyer er forkastelig. Derfor, mine damer og herrer, må De kraftigt støtte bestyrelsen i dens bestræbelser for at få en lufthavn placeret op ad Kolding”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1943.

1943 – Siden krigens begyndelse mere end 5.000 bomber inden for Sydjysk distrikt

Ca. 100 tjenestegrenschefer fra Syd- og Sønderjylland til Kolding i går

Ca. 100 tjenestegrenschefer inden for luftværnet i sydjysk distrikt holdt i går formiddag møde i Kolding Teatersal. Blandt forsamlingen sås repræsentanter fra politimyndighederne i samtlige syd- og sønderjyske byer, ligesom der var deltagere helt fra Skjern, Ribe og Esbjerg. Mødet lededes af chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, Aarhus, der gav en udførlig redegørelse for arbejdet i distriktet samt for de erfaringer, der var gjort. Efter en omtale af de nyoprettede meldestationer, hvorfra befolkningen i påkommende tilfælde telefonisk kan tilkalde hjælp, kom han ind på at berøre emnet: afskærmning af lygter. I alt for mange tilfælde ser man, at der sløse på dette område. Det gælder for cyklernes vedkommende, men i ikke mindre grad for bilerne. Førere af motorkøretøjer med dårligt afskærmede lygter udsætter både sig selv og andre for betydelig fare, idet man har eksempler på, at flyvere om aftenen eller natten er dykket ned og har beskudt rutebiler eller politibiler, der er kommet kørende med ret stærkt lys og således har været et tydeligt mål fra luften. Også Hvidtningen af fremspringende punkter på husfacader og lignende er det galt med, ikke mindst på landet. […]

25 dræbt ved bombesprænger

Siden krigens begyndelse er der i området Jylland-Fyn faldet ca. 2.000 sprængbomber af kalibre mellem 125 og 1.800 kg. og henved 9.000 brandbomber mellem 2 og 125 kg. Af disse mængder var mere end 50 pct. faldet i Sydjysk distrikt- Til begyndelsen af indeværende år havde 25 mennesker mistet livet, og 100 var såret ved bombesprængninger; desuden var 100 ejendomme ødelagt, mens ca. 3.000 var beskadigede.

Politimester Thalbitzer, Kolding, gav en række oplysninger om arbejdet i distriktet, og til slut vistes nogle lysbilleder fra flyverangrebene på Als, Tønder, Aahus og København. Om eftermiddagen holdtes gruppemøder inden for tjenestegrenene, hvor man drøftede interne anliggender.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. april 1943.