1941 – Vejprojekt til 3 mill. kr.

En vej mellem Fredericia og Egtved?

Repræsentanter for Fredericia Byråd og de interesserede kommuner har holdt et nyt møde ang. den påtænkte vej Fredericia-Viuf. Der viste sig stigende interesse for planen. I øvrigt var der stor stemning for, at vejen føres helt til Egtved, og denne forlængelse vil nu blive indarbejdet i planerne, som amtsvejinspektør Jensen skal udarbejde. I forhandlingerne deltog repræsentanter fra Bredstrup, Herslev, Smidstrup, Viuf og Starup Kommuner. I spørgsmålet om straks at få vejen forlænget til Egtved rejstes af Starup Sogneråd. Da Egtved ikke var repræsenteret, vedtoges det at underrette Egtved Sogneråd omgående og at afholde et møde førstkommende tirsdag i Viuf, hvor de 6 sognerådsformænd vil komme til stede. Endvidere vil borgmester Ingv. Arent og stadsingeniør Grum-Schwensen, Fredericia, deltage i mødet, hvor amtsvejinspektør Jensen vil forelægge det nye projekt, som har den største udsigt til at blive vedtaget, skriver ‘Fredericia Social-Demokrat’. Såfremt sagen går i orden, vil der blive fremsendt et projekt til en moderne bred og direkte vej fra Fredericia til Egtved, et projekt, der vil koste henved 3 mill. kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Vi slipper ikke for armbindet!

De sydjydske luftværnschefer til møde i Kolding. Både mørklægningen og armbind indskærpes af luftværnskredses chef.

En række flotte politiuniformer satte i lørdags deres præg på gadebilledet i Kolding. Det var samtlige luftværnschefer – politimestre m.m. – fra det sydjydske luftværnsområde, som omfatter alle byerne syd for linjen Vejle-Varde, der var til instruktionsmøde på Kolding Rådhus med chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen. Der holdtes møder både formiddag og eftermiddag med en gennemgang af de mange spørgsmål, som henhører under luftbeskyttelsen, og med spørgetime, hvor deltagerne fik en række spørgsmål besvaret og drøftet indbyrdes.

Kaptajn Andersen understregede stærkt, at mørklægningen skal være i orden, oplyser politikommissær Kleberg på vore forespørgsel:

Vi har jo håbet på, at det gode eksempel, der blev vist den 9. april, da det med få timers varsel lykkedes at få landet virkelig mørkelagt, skulle have kunnet holde uden politiindgreb og bøder, men der har jo vist sig, at folk er blevet mere sløsede, så vi gang på gang må skride ind. Nu, da de mørke aftener er begyndt igen, bliver spørgsmålet påny aktuelt, og det må understreges, at mørklægningspligten vil blive krævet overholdt lige så strengt som før. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1941.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.

1941 – Ny vej Fredericia-Viuf?

Orienterende møde om projektet, der er på omkring 1½ mill. kr., men ingen særlig stemning for sagen.

På ‘Landsoldaten’ i Fredericia afholdtes i går eftermiddags et møde angående anlæg af en ny vejforbindelse mellem Fredericia og Viuf. I mødet deltog repræsentanter for Fredericia Byråd, Amtsvejinspektøren samt repræsentanter for Bredstrup, Herslev, Smidstrup og Viuf Sogneråd. Om forhandlingen, der var af orienterende art, erfarer vi ved henvendelse til en af mødedeltagerne, sognerådsformand Søren Nielsen, Viuf, at kommunerne Herslev og Bredstrup samt Fredericia er stem for planens realisation, medens til gengæld Smidstrup og Viuf ikke har synderlig interesse i sagen. For de to sidstnævnte kommuners vedkommende skyldes vægringen dels, at amtet har nægtet at overtage veje, som Amtsvej, dels at man finder tidspunktet uheldigt, bl.a. som følge af usikkerheden med hensyn til motorafgifterne til vejfonden. Strækningen fra Viuf til Fredericia er ca. 18 km., og man regner med, at hver kilometer vil komme til at koste ca. 100.000 kr. En del af vejen fra Fredericia er dog udført […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. juli 1941.

1941 – Det nationale møde på Skamling

Tusinder af mennesker var stævnet til Højskamling, men kun et ringe tal af dem kunne rummes i mødesalen.

En sort strøm af cyklister, gående og kørende stævnede i går i det herlige midsommervejr til Skamling. Det ville have været den største mødeforsamling siden 1933, hvis man kunne holde mødet på den sædvanlige friluftsplads, men dette kunne ikke tillades. Allerede før middag havde det første tusind passeret indgangen, og nye tusinder vedblev at strømme til. Salen var fyldt til sidste plads en time før den fastsatte mødetid, men skønt det var kvælende varmt i det menneskefyldte rum, tog deltagerne det med godt humør, og man fordrev tiden med spontant at synge fædrelandssange.

Men udenfor stod andre tusinder der fulgte, så godt det var muligt, talerne gennem højtalerne, der lød ud fra de åbne vinduer. Mødet åbnedes af proprietær O. Juhl, der udtalte en beklagelse af, at forholdene ikke tillod at holde mødet uden for, men man kunne samtidigt være glade over, at et møde som dette havde kunne holdes […]

Pastor Kaj Munk:

Også jeg er skuffet. Jeg havde glædet mig til at så ansigt til ansigt med denne store forsamling. Men vi må bøje os for det forbud, der er nedlagt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. juni 1941.