1942 – Stuvende fuldt hus til det konservative møde i aftes

Folketingsmand Ole Bjørn Krafts tale hilstes med langvarigt bifald

Som det kunne ventes, var der stuvende fuldt hus til det konservative møde på ‘Hotel Kolding’ i aftes. I den store sal var der dækket kaffeborde til omkring 300 mennesker, men allerede flere minutter inden mødet skulle begynde, var der mange, som måtte stå op i det tilstødende lokale, hvortil dørene var slået op. De fremmødte var fortrinsvis medlemmer af Den konservative vælgerforening, men endvidere var der en fyldig repræsentation af K.U.

Fabrikant P. Beirholm åbnede mødet med en velkomst til aftenens taler, folketingsmand Ole Bjørn Kraft, og lod udbring et nifoldigt leve for Danmark. Efter et man havde sunget Kongesangen, blev ordet givet til Ole Bjørn Kraft, som nu gav en meget interessant udredning af den politiske situation. Hans tale varede ca. fem kvarter og påhørtes med stor interesse. Bagefter rejste forsamlingen sig og tilkendegav stemningen i et langvarigt bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. december 1942.

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.

1942 – Vækkelsesmøderne i ‘Bethel’

Vækkelsesugen i ‘Bethel’ begyndte søndag aften med fuldt hus. Særlig lagde man mærke til de mange unge, der var mødt. Sekretær Riberholdt-Hansen, København, talte ud fra 1. Peters brev 2. kap.

Verden har aldrig haft plads for Jesus Kristus, udtalte han, man naglede ham til korset for at blive fri for ham. Og verden har ikke forandret sig siden. Peter har ret, når han siger, at Jesus blev forkastet af mennesker. Efter hans død var det hans disciple, der bar hans evangelium ud, men verden tog ikke imod det. Stefanus var den første martyr, siden voksede tallet, og martyrtiden er endnu ikke forbi.

Hans evangelium har lydt til slægt efter slægt, og vi ved, at Gud kalder os til omvendelse og tro. Og dog er der mennesker, der aldrig tog imod Gulds kald, aldrig gjorde alvor af at gøre ham til herre over alt i livet. Jesus blev vel forkastet af mennesker, men, siger Peter, han er udvalgt af Gud. Så kan mennesker forkaste ham, så meget de lyster, det forringer ikke Jesus, men os. […]

Gud kalde i disse aftentimer og kalder i aften ad dig. Således kaldte Gud engang mig i min tidligste ungdom. Jeg sagde Ja, tog imod Guds frelse, og det skal være mit vidnesbyrd i aften, at trods nederlag, trods megen skrøbelighed, gav Gud mig frelse og et velsignet og lykkeligt liv under hans nåde. […]

Mandag aften talte medlem af Indre Missions bestyrelse, pastor Poul Sørensen, Vejle. Møderne fortsætter i aften. Da taler og synger sangmissionær Gundtoft, Randers.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. november 1942.

1942 – Kolding Husmoderforenings demonstration

ved frk. Speich i går med henblik på juleforberedelserne havde som sædvanlig fundet stor tilslutning. Der var så mange, som der nogenlunde kunne blive plads til i demonstrationslokalet i Palmehaven. Forventningerne blev ikke skuffede, frk. Speich mødte, som altid før, frem med en mængde gode ideer, så husmødrene trods alle restriktioner og vareknaphed alligevel kan se juleforberedelserne i møde med ro, madmæssigt set.

Frk. Speich demonstrerede det nye bagemel og viste således i praksisk, at der kan komme udmærkede resultater ud deraf, selv om det meste af, hvad der blev fremstillet, savnede smørret, byggryn og havregryn blev i vid udstrækning benyttet til fremstilling af krisebagværket. Man kan godt få lækkerier, selv om man hverken har smør, hvedemel, mandler eller andre af de gode ting, som man tidligere anså for uundværlige, men som hører en svunden tid til. Om det så var en vidunderlige rugbrødslagkage, så var frøkenen mester for at fremtrylle en sådan. Og en dejlig flæskesteg med sprødt svær – i gasbageovn! Så nu er der ingen nød mere.

Der var mange andre rare ting og gode ideer, som frk. Speich viste husmødrene, bl.a. en let og hurtig råkostsalat til julefrokosten, og hun afsluttede med at fremstille dejlige julegodter som flødekarameller og marcipan. Det sidste lignende i skuffende grad den rigtige gammeldags ægte, som vi nu kun drømmer om.

Efter demonstrationen samledes næsten alle de mødte husmødre til en hyggelig eftermiddagskaffe, hvor det nylig oplevede blev grundigt gennemdrøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Farligt at udelukke gifte kvinder fra erhvervene

“Så får vi igen den fortvivlede jagt på mændene” – Lektor frøken Carstens ved kvindemødet i Kolding i går

I den foredragsrække, som Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding har arrangeret, talte lektor, frøken Carstens i går eftermiddags i Bibliotekssalen om ‘Kvinden i erhvervslivet’.

Frøken Carstens belyste på en fornøjelig og letfattelig måde problemet gennem en række historiske tidsbilleder for, som hun sagde, at kunne tage livet af de argumenter, der ofte fremføres mod kvindens deltagelse i erhvervslivet, og som især går ud på, at “kvindens plads er i hjemmet, for sådan har det altid været”. Spørgsmålet er , om det er kvinderne, som nu trænger mændene ud i erhvervslivet, eller sandheden ikke snarere er, at kvinderne engang er blevet tvunget ud og nu søger at vinde deres ret tilbage.

Hvor mændene laver mand og passer børn

Mens vi herhjemme betragter det som en selvfølge, at det er kvinden, som laver mad og passer børnene, mens manden tjener til familiens underhold, er det f.eks. hos folkene på Samoaøerne i Stillehavet ganske omvendt, og derfor er det lidt komisk, når man i vor tid kan læse i aviserne, at nu gælder det om at få kvindens arbejde indenfor de rammer, naturen har givet.

Frøken Carstens skildrede middelalderens bondesamfund, hvor kvindens opgave var langt mere omfattende og alsidige end i dag. Hun måtte ikke blot lave mad, bage, sy klæder, brygge øl, men også sørge for børnenes undervisning og agere læge, når situationen krævede det. Hun var faktisk langt mere økonomisk uafhængig end vor tids husmoder, fordi penge betød så lidt. […]

Jagt på mændene

Frøken Carstens vendte sig til slut stærkt mod de rester, der vil udelukke gifte kvinder fra erhvervene. Det vil, sagde hun, betyde et yderligere præg af midlertidighed over kvindens erhverv og dermed en sammenhobning om de dårligst betalte fag, og så har vi igen den fortvivlede jagt på mændene, som vi kendte så godt i forrige generation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1942

1942 – Vi skal have luftværn i omegnskommunerne

Et møde i går i Kolding for repræsentanter for landkommunerne

Kolding Luftværnsforening havde i går indbudt kommunalbestyrelser, brandfogeder, sognefogeder og lærere fra det nærmeste opland til et måde på Rutebilcaféen. Formanden, overlæge Djørup, bød velkommen og udtalte, at hensigten med mødet var få lejlighed til at give lidt oplysning om de forskellige luftværnsforanstaltninger, der fuldstændig mangler på landet. Da det siden 9. april 1940 har vist sig, at mange bomber er faldet på landet, har man ment, at det ville være på sin plads at få oprettet såkaldte hjælpekolonner i landsbyerne.

Disse kolonners størrelse skal være på 10-12 mand i byer med under 500 indbyggere. Luftværnets betingelse for disses oprettelse er, at de:

  1. står under politiet
  2. står under direkte kommando af en luftværnsleder
  3. at de kun træde i funktion efter ordre fra politimesteren

De skal bestå af 4 tjenestegrene, nemlig 1) politi, 2) brandvæsen, 3) sanitet og 4) den tekniske tjeneste. Da Dansk Luftværnsforening henvendte sig til Indenrigsministeriet om at få en sådan tjeneste oprettet, gav ministeriet sin tilladelse hertil, såfremt det blev en frivillig tjeneste og uden udgift for det offentlige. Dog skal de forskellige sogneråd betale de nødvendige rekvisitter.

For hver by skal der udnævnes en luftværnsleder, og denne mand bliver så sendt på et 2 dages kursus, betalt af Dansk Luftværnsforening. De øvrige medlemmer af kolonnen står så under hans kommando og er pligtig til at møde, når han forlanger; dog kan man trække sig tilbage med en måneds varsel.

Endvidere talte politikommissær Kleberg, der kraftigt og manede betonede, at disse foranstaltninger i høj grad var påkrævet i den nuværende situation, og navnlig her på egnen. I Sønderjylland havde man dem ikke ved det sidste bombardement natten mellem 18. og 19. august, og så sent som den 14. september modtog Kolding Politistation anmodning om rydningshjælp til en af de bomberamte ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – Kolding-kvinder til møde

Overlærer fru Tørsleff hævder, at vore børn er forkælede, og at forældrene er helt tossede efter af få børnene i eksamensskole.

Det tredje møde i foredragsrækken ‘Ved vi, hvad vi bør vide?’ som Danske Kvinders Samfundstjeneste arrangerer, holdtes i går eftermiddags på biblioteket, hvor formanden fru ørelæge Hvidt, kunne byde velkommen til et hundrede damer.

Forældrene er helt tossede efter eksamensskolen

Først talte overlærer fru Tørsleff, Haderslev om skole og hjem, idet hun gik ud fra Grundtvigs og Kolds kristelige og nationale skoletanker, hvori lægges mere vægt på oplysning om livet, end på udelukkende kundskaber.

“Skolen skulle gerne være som et fyrtårn i folket, et sted, hvor man udvikler børnenes evner, styrker deres karakter og giver dem nyttige og værdifulde kundskaber. At styrke deres karakter kan skolen ikke selv gøre, det må forældrene hjælpe til med. Det bebrejdes ofte os skolefolk, at vi lægger for megen vægt på kundskaber alene, men hvor finder man et samfund, der som det danske hænger sig i eksaminer? Forældrene er helt tossede efter at få deres børn i eksamensskole. De spørger aldrig lærerne, om deres søn er en standhaftig og hjælpsom lille en, men; Kan han komme i Mellemskolen? I vor tid, med skolepaladser og eksamensskoler, kan man så spørge: Er der noget tilbage af Grundtvig og Kold? Ja, det er der. Hele den danske skolelovgivning er præget af hjemmenes indflydelse. Man kan f.eks. få Forældreråd alle steder, bare man gider. Når forældrene ikke er så begejstrede, er det vel, fordi disse råd fik for ringe magt. Men det er vemodigt, at forældrene ikke er mere med.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942

1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.