1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – 10 lejligheder til husvilde – i tre stenhuse og to træhuse

Borgmesteren stadig en uforsonlig modstander af træhusene, der tænkes bygget ved Eksercermarken.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Boligudvalget den ønskede indstilling angående opførelse af små, billige ejendomme til husvilde. Winding redegjorde for indstillingen, der fik ud på at opføre:

  • To dobbelte, murede huse med fire lejligheder på en kommunen tilhørende grund i Læssøegades forlængelse.
  • Et dobbelt, muret hus med to lejligheder i Borgmestervangen.
  • To dobbelte træhuse med fire lejligheder på Skovvejen ved Nørremarksvejen (Ved Eksercerpladen). Vedr. træhusene havde H. Petersen og Aage Elling forbeholdt sig deres stilling.

Winding tilføjede, at man håbede at kunne tage træhusene i brug til efteråret. Den samlede udgift ansloges til 85.000 kr. for alle 10 lejligheder. […]

Borgmesteren og Hans Petersen viste sig at være uforsonlige modstandere af træhusene, medens Elling nærmest var utilfreds med placeringen. Flere andre kunne også tænke sig et mere centralt sted til dem, og det blev fremført, at der burde indrettes W.C.er i de lejligheder, der byggedes ved gader og kloaker. Der var betænkeligheder ved vanskelighederne ved at skaffe vand ved Eksercermarken, og flere medlemmer kunne også ønske træhusene bygget enkeltvis i stedet for sammen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – 4-500 mennesker til det kristeligt-nationale møde på Skamling

Taler af biskop Scharling, Ribe og soldatermissionær Kühle.

‘Soldaternes venner’ holdt i går sit årlige kristeligt-nationale møde på Skamlingsbanken. Mødet, der var det 25. i rækken, havde samlet mellem 400 og 500 mennesker der i det smukke vejr fik en interessant og berigende eftermiddag ud af det omkring Skamlings gamle, minderige friluftstalerstol. Efter af foreningens formand, førstelærer Madsen, Gjelballe, havde budt forsamlingen velkommen, tog biskop Scharling odert:

Der er noget at bygge i Danmark i dag

I begyndelsen af forrige århundrede, da man syntes rationalismen havde kvalt de sidste rester af kristentro, udslyngede den senere biskop Mynster disse frimodige ord: “Vi rydder bort det sammensunkne grus og rejser atter frejdigt herrens hus!”

Også nu i dag og her i vort fædreland bliver der noget at rydde bort og noget at bygge op men det er for øvrigt ikke noget, der gælder blot nu og i disse trange kår. Gang på gang i historien har vi set, hvordan, der måtte bygges op igen, og vi har set, hvordan hele folket lidt efter lidt er kommet med i genopbygningen – først bonden og derpå den danske arbejder. Og sådan må det være:

Hele folket må bære Danmarks genopbygning

Nu ved vi jo alle, at en bygherre må have en plan at arbejde efter, og således må vi også i vort genopbygningsarbejde have et mål, hvad er da vort mål?

Havde man spurgt om dette for nogle få år siden kunne man vel nærmest have samlet svarene i fire punkter: at dyrke jorden, at skabe lykkelige hjem, at opbygge en dygtigt industri og at udvide vort handel mest muligt. Dette er kun lutter godt ting, men det er ikke nok. Thi var det kun det, da ville vort folk være sunket ned i den sorteste materialisme. I dag tror jeg, svaret ville forme sig lidt anderledes. Nu tror jeg, vi alle vil kunne samles om dette. Danmarks frihed.

Vi må have noget at bruge friheden til

Dette i sig selv er imidlertid ikke nok selv om det er smukt og stort, thi hvad vil vi med friheden, hvis vi ikke har noget at bruge den til? Det danske folk – ja, ethvert folk – må have en særlig opgave, og denne opgave må hænge sammen med folkets egenart.

Biskop Scharling søgte derpå at vise hvilke bestanddele, der er i den danske egenart, idet han pegede på, at vi i blodet har en dyb kærlighed til friheden, og at Danmarks beliggenhed som broen til Skandinavien har skabt kontakt til omverdenen og derigennem givet danskerne en klarere forståelse af andre folk. “Derved har vi”, udtalte biskoppen, “fået til opgave som folk at værne den personlige frihed og åndsfriheden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – 4.000 til grundlovsmøde på Skamling

D.M.S.s store friluftsstævne i går.

I det prægtige sommervejr fik D.M.S.s grundlovsmøde på Skamling en meget stor tilslutning. Efter fællessangen ‘Der er et yndigt land’, der blev afsunget stående, bød pastor Ørberg, Seest, på D.M.S.s vegne velkommen til den store forsamling og udtalte: “Det er det første store friluftsmøde i år her på Skamling. Vi kommer fra vinterens indestængthed her på denne plet, hvor vi kan sanse Danmark som ingen andre steder. Vi ånder den friske luft i fulde drag, men vi trænger også til frisk luft både åndeligt og legemlig. Det er ikke Grundlovsfesten, der skal høres i dag, men om danskes dåd i D.M.S.s tjeneste. Og vi vil gerne kalde på ungdommen til herrens tjeneste.” […]

Om aftenen sluttede pastor Hansen, Sdr. Bjert; men forinden havde man tømt markurvene, og ungdommen morede sig en times tid med sanglege. K.F.U.M.s orkester sørgede for den musikalske underholdning, og tilhørende takkede flere gange med stort bifald.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942.

1942 – Foreningen Det Frie Nord – Kolding Afdeling

holdt i aftes ekstraordinær generalforsamling på Ny Missionshotel. Til dirigent valgtes konsul Grønborg. Af den fungerende bestyrelse ønskede kontorist Harry Mailand og assistent H. Rasmussen ikke at modtage genvalg, hvorefter ingeniør C. Christensen, driftsbestyrer H. Stensballe og frk. Esther Thomsen nyvalgtes, medens lærerinde frk. Nørgaard, fru kaptajn Heiberg-Jørgensen, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen genvalgtes.

Under kaffebordet konstituerede bestyrelsen sig med fru kaptajn Heiberg-Jørgensen som formand, ingeniør C. Christensen som næstformand, driftsbest. H. Stensballe som kasserer og lærerinde frk. Nørgaard som sekretær.

Til delegerede til landsrådet i Odense den. 30 maj godkendtes bestyrelsens valg af lærerinde, frk. Nørgaard, overlæge Ebbehøj og bogholder S. Deleuran Nielsen. […]

Efter generalforsamlingen holdt kaptajn Heiberg-Jørgensen et foredrag om Norden gennem tusind år. Foredraget hilstes med bifald og gav anledning til en diskussion.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1942

1942 – Kvindernes Fredsligas Koldingkreds

holdt i går eftermiddags generalforsamling i Kvindernes Bygning. Tilslutningen var ringe til at begynde med, men blev bedre efterhånden. Formanden, fru fabrikant Støjberg, bød velkommen og aflagde efter at fru Gårdhøje var valgt til dirigent, beretning om årets virksomhed inden for foreningen, idet hun omtalte de forskellige møder og arrangementer samt deltagelsen i Samfundstjenesten. Hun sluttede med at opfordre foreningens tillidsmænd til at gå ud og tegne medlemmer. Mange vil gerne være med, bare de bliver spurgt.

Regnskabet fremlagdes også af formanden. Det balancerede mod 1.032 kr., og medlemskontingentet hade udgjort 442 kr.

Til bestyrelsens genvalgtes frk. Marie Koed, fru M. Thomsen, Viuf, og fru Støjberg med fru Heich, fru Johanne Larsen og fru Buhl, Harte, som suppleanter. Revisoren fru Karen Lauridsen genvalgtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.