1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Mørkelægningsforsyndelser

Politiet går nu i aktion med notesblokken

Det er længe siden, der fra politiets side har lydt afvarslet til befolkningen i Kolding by såvel som i hele politikredsen, hvad mørklægningsforsyndelserne angår. Men som sædvanligt, før politiet træde i aktion, ønsker man, at befolkningen får et advis, så at politiet ikke kan bebrejdes, at man kommer udelukkende for at notere så mange som muligt – som et lyn fra en klar himmel. Befolkningen skal have lov at gøre sig klart, hvad der forestår.

“Mørklægningen lader efterhånden meget tilbage at ønske”, udtaler således politikommissær Kleberg. “Og for at undgå, at der skal ske et alt for stort mandefald ved en razzia, vi nu vil foranstalte, vil jeg bede Dem gøre folk opmærksomme på, hvor der navnlig er store anker at påtale. For det første er der mange butikker, hvor mørklægningen ikke er tilstrækkelig i orden. Mange har således ikke de lyssluser, der er nødvendige for at forhindre lyset i at trænge ud. Denne mangel må omgåender udbredes – og hvis den ikke bliver det, og overtrædelsen forsat finder sted, er der ikke spor i vejen for, at vi kan kræve forretninger, hvor der er galt, lukket i mørklægningstiden, hvortil naturligvis kommer, at der vanker en både oven i handelen.”

“Også i mange private hjem bliver lysstriberne efterhånden for brede og lader mere og mere lys slippe ud. Også her beder vi folk tage sig i agt og sørge for, at deres mørklægning er, som den skal være. Det er det billigste.

Endvidere er der stadig alt for mange, der tager chancen for at køre hjem med en uafskærmet cykellygte. For mange kommer derved til at erlægge den obligate bøde på 10 kr. Der er også en del mindreårige iblandt, og de vil nu fremtidig ikke kunne nøjes med, at vi giver dem en advarsel i overværelse af deres forældre, men forældrene må nu indstille sig på, at der fremtidig også skal en bøde til.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Tuberkulosen i tiltagen på Koldingegnen

Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge

Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.

“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.

Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?

“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.

Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?

“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Mørklægning bevirker stigning i tuberkulosen

Mørklægningen og de dårligt ventilerede små rum med mange mennesker virker i det lange løb svækkende på sundhedstilstanden

Tuberkulosen i Københavns Amt er i mærkbar stigning. Denne sørgelige kendsgerning fastslår ledelsen af Københavns Amts Tuberkulosestation i Lyngby, overlæge Dr. med. Tage Hyge i en samtale med Nationaltidende. Der er ovenikøbet stigning i tuberkuloses sværhedsgrad, og overlæge Hyge mener, at mørklægningen har sin store andel heri.

Tuberkulosen stiger om vinteren udtaler overlægen. Folk trænger sammen i små værelser for at holde kulden ude og spare på brændslet, og mange familier har indrettet mørklægningsystemet således, at det er dem umuligt at få værelsets vinduer lukket op. Derved forhøjes smittefaren for tuberkulose ganske betydeligt. For det første på grund af de mange mennesker, der sidder tæt i små værelser, for det andet på grund af den dårlige ventilation, som er en fælge af mørklægningen. Mørklægningen indvirker i det lange løb alvorligt på sundhedstilstanden, og dette bevirker igen, at modstandskraften over for tuberkulosen nedbrydes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. september 1942.

1942 – Høst i 24 graders varme

Sommerens smukkeste aften

Det var ikke rart at svinge leen i lejesæden i går i den trykkende varme, der herskede. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes ikke mindre end 24 graders varme, og det blev den varmeste dag i august måned. Temperaturen har i år kun været højere et par enkelte dage først i juli måned. Landmændene glædede sig naturligvis over det fine høstvejr. Det gav et godt skub fremad med mejningen i går, og traverække ved traverække rejste sig på stubmarkene.

Også byboerne er naturligvis glade for en sådan varmedag. I “varmehullet” Kolding var temperaturen helt oppe på 25-26 grader, og der var vældig søgning til badeanstalterne og stranden. I det lune og blikstille vejr i aftes sås der overalt badende mennesker langs fjorden lige til mørklægningstid. Vandet var 21-22 grader varmt. Det er uden tvivl den smukkeste aften, vi har haft i sommer. Ikke en vind rørte sig, og fjorden lå som et spejl.

Med høsten skrider det som nævnt godt fremad, og hørruskningen ventes tilendebragt i denne uge, udtaler direktør Einar Pedersen, Hørfabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1942.

1942 – Udsigterne til gadebelysningen ikke lyse

Og de givne bestemmelser er indiskutable.

Generalmajor Leschley udtaler til Jyllandsposten om spørgsmålet gadebelysning bl.a.:

Det kan måske nok tolereres et noget større antal lamper i de godkendte gadearmature, når de kan slukket i løbet af højst tre minutter, hvilket vil sige, at de lamper, der kan tændes ud over de nu anvendte, må være centralstyrede, således at de kan slukkes fra en enkelt eller ganske få kommandoposter, og dette må da ske ved forvarsel. Om foranstaltningen vil være nogen større fordel for publikum, er imidlertid et spørgsmål. Forvarsel er jo ikke nogen helt sjælenden foreteelse. Under de nuværende forhold aner publikum ikke når der gives forvarsel, og derved undgår man, at nerverne påvirkes. Gives der hyppigt forvarsel, og dette hver gang bringes til offentlighedens kundskab ved ændring i gadebelysningen, slides der stærkt på manges nerver. Dertil kommer, at publikum vil være dårligere stedt, når man er vænnet til det bedre lys og der derefter – når en fare nærmer sig – skal nøjes med væsentlig mindre lys. Det vil være et tveægget sværd.

Vore geografiske forhold er jo ganske særegne. Mens mange andre byer kan påregne længere tid til rådighed fra første melding om sig nærmende flyvere, indtil disser er over byen, kan vi kun påregne højst tre minutter. Om det skulle være muligt at opnå besættelsesstyrkens tilladelse til noget mere lys på gaderne, kan ikke bestemt siges, men jeg vil gerne til slut pointere, at de danske myndigheder, der overfor besættelsesstyrken har ansvaret for mørkelægningen, stedse med den største opmærksomhed søger at skaffe befolkningen de lettelser, som det er muligt at indføre, mens politiet – sikkert med største beklagelse – har måtte sørge for, at de givne bestemmelser efterkommes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1942 – Den stigende kriminalitet en fare for postens sikkerhed

Der begås navnlig i mørklægningen og i vintertiden posttyverier.

Post- og telegrafvæsenet har gjort den erfaring, at retssikkerheden under krigen er væsentlig forringet. Noget lignende konstaterede man under den forrige krig, da der blev begået en række indbrud og tyverier på posthusene landet over. Fuldmægtig i Generaldirektoratet F. Thinggaard behandler i en artikel om postens sikkerhed før og nu (skrevet i årbogen for Det danske post- og telegrafvæsen) hele dette problem, idet han anfører at den stigende kriminalitet i forbindelse med mørklægningen medfører større fare for postens sikkerhed.

I det sidste halvandet år har man haft lejlighed til at konstatere dette, navnlig om vinteren. I fjor fandt der en række tyverier sted på postekspeditioner forskellige steder i landet. De blev udført på den måde, at tyven benyttede lejligheden til at snige sig ind, mens den vagthavende et øjeblik var ude for at ekspedere toget. Forrige vinter blev der i flere tilfælde stjålet breve fra postbude, der var ude på ombæring og i strid med reglementet havde efterladt posten uden opsyn. På samme måde blev der stjålet enkelte postanvisninger og pakker. I denne vinter er der ikke konstateret tyverier af den art; derimod har der været en del indbrud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Forbrydelsernes antal steg uhyggeligt i 1941

Af kriminelle sager en stigning på 547.

For politiet har 1941 været et overmåde besværligt år. De mange foranstaltninger, som har skabt et kolossalt arbejde, og dertil kommer en almindelig stigning i forbrydelsernes antal. Politimester Thalbitzer oplyser således, at man siden 1. april til dato har behandlet 2.481 kriminelle sager mod 1.934 i den tilsvarende periode året forud. Det vil sige 547 sager flere, og dertil kommer en række subsidiære sager fra andre politikredse. Men størst er stigningen for politisagernes vedkommende, hvilket bl.a. fremgår af, at der i den forløbne periode har været 2.700 bødeforlæg, mod 1.800 i tilsvarende periode i fjor. Denne voldsomme stigning skyldes for en del, oplyser politimesteren, en række krisesager, men den overvejende part går på mørklægningens og cykellygternes konto. Dels har folk overhovedet ikke haft cyklerne forsynet med lygter, og dels har lygterne ikke været afblændet på forskriftsmæssig måde. Der er anledning til at råbe vagt i gevær; thi kravene vil i det nye år absolut ikke blive mindre, hverken for cykellygterne eller mørklægningens vedkommende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Deomkrat, 31. december 1941.