1941 – De hvide armbind afskaffes

Netop som Kolding-politiet havde indskærpet deres nødvendighed.

Nu slipper vi af med den tossede idé med de hvide armbind. Mange steder, bl.a. i Nordjylland, har man helt afskaffet skikken, og dette gælder også for andre østjyske byer. Men i Kolding havde politiet netop i disse dage indskærpet nødvendigheden af at bære lommetørklæderne om armen om aftenen, og når der ikke tidligere var skredet hårdt ind, så skyldtes det kun, at politiet i mørke ikke kunne se, om folk havde armbind eller ej! Altså et fortrinligt bevis på modsigelsen i påbuddet om armbindene. Men nu er højere myndighed bleven enige om, at armbindene er nytteløse, og der vil i nær fremtid komme en officiel meddelelse om, at armbindene ikke mere er obligatorisk. Dette resultatet er fremkommen gennem en rundspørge, som ministeriet har sendt til landets politimestre og til luftværnsmyndighederne. Så godt som ingen af politimestrene har stemt for armbindenes bibeholdelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. september 1941.

1941 – Vi slipper ikke for armbindet!

De sydjydske luftværnschefer til møde i Kolding. Både mørklægningen og armbind indskærpes af luftværnskredses chef.

En række flotte politiuniformer satte i lørdags deres præg på gadebilledet i Kolding. Det var samtlige luftværnschefer – politimestre m.m. – fra det sydjydske luftværnsområde, som omfatter alle byerne syd for linjen Vejle-Varde, der var til instruktionsmøde på Kolding Rådhus med chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen. Der holdtes møder både formiddag og eftermiddag med en gennemgang af de mange spørgsmål, som henhører under luftbeskyttelsen, og med spørgetime, hvor deltagerne fik en række spørgsmål besvaret og drøftet indbyrdes.

Kaptajn Andersen understregede stærkt, at mørklægningen skal være i orden, oplyser politikommissær Kleberg på vore forespørgsel:

Vi har jo håbet på, at det gode eksempel, der blev vist den 9. april, da det med få timers varsel lykkedes at få landet virkelig mørkelagt, skulle have kunnet holde uden politiindgreb og bøder, men der har jo vist sig, at folk er blevet mere sløsede, så vi gang på gang må skride ind. Nu, da de mørke aftener er begyndt igen, bliver spørgsmålet påny aktuelt, og det må understreges, at mørklægningspligten vil blive krævet overholdt lige så strengt som før. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1941.

1941 – Koldings længste luftalarm

Der blev lys over hele byen, da sirenerne blæste alarm!
Natten mellem lørdag og søndag havde Kolding sin hidtil længste luftalarm. Den varede fra kl. 2. til kl. et kvarter over fire. Alting forløb for såvidt planmæssigt under alarmen, kun skete der det, at næsten i samme øjeblik, sirenerne tudede, blev der tændt lys over hele Kolding. De fleste mennesker går nemlig endnu så tidligt i seng, at de kan se til det uden at tænde lys og uden at mørklægge. Når de så vækkes af sirenen, glemmer de sig selv og tænder lys. Det er imidlertid det allerværste og allerfarligste, man kan gøre, og derfor bør Koldingenserne i fremtiden være klar over dette forhold. Naturligvis blev lyset hurtigt slukket igen, man opdagede jo snart, at den var gal. Byen var på det tidspunkt særlig mørk, så lysende kunne ses langt væk. Da mørket derefter igen havde sænket sig over byen, var der godt nok mørkt, bortset fra, at lyset brændte klart og kraftigt fra et af de offentlige beskyttelsesrum! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1941.

1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Restauratørerne er i farezonen

Betydelig stigning i antallet af sager mod restauratører og tjenere.
I politiets officielle beretning for maj måned slås det fast, at der er sket en nedgang i antallet af mørklægningsforseelser. I lange tider har antallet af rapporter på dette område ellers været betænkelig stigende, men i maj faldt den månedlige høst fra 619 til 485, men også 485 gange den gennemsnitlige bøde på 30-40 kr. bliver til noget!

Cyklisterne vejer stadig meget alvorligt til rapportbunken og navnlig er det galt med mørklægningsforskrifterne. Ikke færre end 516 cyklister blev noteret for mørklægningsforseelser i løbet af maj måned – endnu i april lå tallet kun på 255. Der er atter en lille stigning i berusere (387 mod april måneds 340).

Endvidere er der en ikke ringe stigning i antallet af sigtelser rejst mod værter og tjenere i restaurationer for at have udskænket spiritus for berusede personer. Det er idet hele taget politiets erfaring, at der langt fra altid på restaurationerne holdes tilstrækkelig meget igen med udskænkningen, og det ser unægtelig ud, som om der vises mindre påpasselighed fra serveringspersonalets side nu, end tilfældet var straks efter de strenge beruserbestemmelers ikrafttræden […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 4. juni 1941.

1941 – Politiet har taget over 100 cykler på stationen

Vi har tidligere et par gange nævnt, at det er forbudt at henstille sin cykel om aftenen efter mørkets frembrud på gader og veje, hvor den kan være til gene for fodgængere, der på de mørke aftenener kan risikere om ikke liv, så dog helbred ved at falde over dem.

Vi har også tidligere omtalt, at politiet har iværksat kampagner i form af en energisk indgriben for at få folk til at udvise til større omtanke, når de hen på aftenen stiller deres cykler fra sig. Ret meget har det vist ikke hjulpet. I hvert fald har politiet stadig ikke så få af den slags bødesager at arbejde med […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. maj 1941.

1941 – Den store sæbe-tyveri-affære

Flere af de implicerede dømt
Ved retten i Sdr. Birk faldt der i går eftermiddags dom i en stor tyveriaffære fra A/S Levers Sæbefabrik i Glostrup. En anonym anmelder satte politiet på sporet. Det viste sig, at flere arbejdere, der i en årrække har været ansat på fabrikken, havde stjålet for ca. 12.000 kr. varer, som de for størstepartens vedkommende havde transporteret bort ved hjælp af fabrikkens chauffør.

Foruden chauffør var en fyrbøder, en sæbekoger, to arbejdsmænd på fabrikken, to repræsentanter, der havde afsat varerne, og en mekaniker, der havde været hovedaftager, nu sat under tiltale for tyveri. Denne idømtes 15 måneders fængsel, chaufføren 1 års fængsel, tre fik 8 måneders fængsel, én 6 måneders fængsel, én 4 måneders fængsel og én 60 dages fængsel. Da tyverierne alle er begåede under mørklægningen, var alle dommene ubetinget […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 9. maj 1941.

1941 – Næsten dræbt ved sporarbejde under mørklægning

På årets første dag, den 1. januar 1941, blev en ekstraarbejder næsten dræbt under sporrensning ved Fredericia Banegård. Det farlige arbejde med rangering under mørklægningen, var årsag til ”en nervepirrende situation”.

Under snefygning var ekstraarbejder Aage Wulff blevet tilkaldt, for at være med til at rense sporskifterne. Wulff har arbejdet i 10-15 år ved DSB, og ”var kendt med forholdene”.

Mens Wulff stod ved Post 1, kom togmaskinen for det persontog, der ankommer til stationen kl. 19.24, og som skal forbi posten for at blive rangeret ind på et spor, der fører til remisen. Wulff så maskinen, da den kørte udad, men ikke, da den kom tilbage ad det spor, på hvilket Wulff stod midt i sporskiftet, som han var ved at rense.

Der var ikke tid nok for Wulff, til at han kunne nå og springe til side, ”hans eneste chance var at gribe fat i den ene af maskinens buffer, og det gjorde han. Heldigvis havde maskinen ikke nået at få større fart på, og det lykkedes Wulff at blive hængende, idet han af sine lungers fulde kraft råbte om hjælp. I den stærke blæst hørte lokomotivføren ikke råbet, men heldigvis blev man fra en rangermaskine, der kørte i nærheden, opmærksom på den frygtelige situation, og maskinen blev standset og Wulff befriet fra sin farlige stilling”.

Toget nåede at køre omkring 300 meter med Wulff hængende på den ene buffe, og det var i sidste øjeblik, at toget standsede, før Wulff kræfter slap op.

Kilde: Reddet livet ved at klamre sig til lokomotivets buffer, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat