Tag: mørklægning

1940 – En smuk film

Billy Sørensen Leave a comment

I mandags (7. april 1940) afholdtes der i Grindsted Missionshus et møde, hvor der blev fremvist en “smuk film” om det arbejde, som udføres af Kirkens Korshær. “Filmen var meget smuk, og der vistes en række flimrende farvelagte naturoptagelser fra landets skønneste egne“.

Mødet blev ledet af frosserer T. C. Ochlensläger, derudover talte sekretærene Kaj Poulsen og Løndorff fra København. Til slut var det pastor Sadolin, der afsluttede mødet.

Iøvrigt kan fra Grinsted meddeles at butikkerne i går(9. april 1940) meldte udsolgt for mørklægningspapir en halv time før lukketid, alligevel var mørklægningen i byen dog fuldt effektiv. Også børnene fra Grindsted skole fik i går fri ved middagstid, i dag er skolegangen igen normal.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 10. april 1940

2. del: Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog fra 9. april

Billy Sørensen Leave a comment

Disse dystre begivenheder bevirker, at man går rastløs rundt, hvad skal man gøre – kommer englænderne nu med bomber. Mødet i aften angående husvagter aflyses – en underlig, uvirkelig atmosfære, hvad vil regeringen -kommer der direktiver derfra, ligegyldigt, knugende uro, harme over forsømmelser – ikke græde over spildt mælk nu – men hvad skal man gøre?

Politikommissæren kommer ind stærkt altereret, han var ved søndre bygrænse med 2 mand og møder først en afdeling dansk artilleri under vanvittig flugt tilbage gennem Kolding – underretter føreren om at fjendtligheden er indstillet, de næste, der kommer er 3 motorcykler med 3 mand i hver, som politikommissæren standser i den tro, at det er danske, men det er den tyske værnemagt og bøsseløbene er varme endnu fra Haderslev og rettes med spændt hane mod politikommissærens bryst og i skrap tone falder korte spørgsmål, om Kolding er besat af militær, om der vil blive skudt, om han er øverste politimyndighed?

Efter tilfredsstillende svar afsikres og politikommissæren slap med livet – han kunne lige så let have været skudt ned med det samme, det var yderst farligt at standse den tyske fremrykning på det tidspunkt, men skæbnen ville det heldigvis sådan – Kleberg var selvfølgelig stærkt påvirket, senere blev han taget op og kørt tilbage af en tysk officer i en efterfølgende vogn. Officeren forsikrede om Tysklands fredelige hensigter.

Lidt efter stod jeg og så ud af vinduet. 2 officersvogne og flere motorcykler standsede ved politivagten og Koldings fremtidige kommandant oberst (Mahler) ankom med afdeling og stab. Klokken var da ca. 11. Obersten blev modtaget af politikommissæren ved politivagten og ført op til borgmesteren, hvor landsretssagfører V. Juhl m. fl. byrådsmedlemmer stadig opholdt sig og hvor forhandlingerne nu begyndte. – Det er godt, at vi har en mand som Juhl, han forstår situationen og har tilstrækkelig sprogkundskab og optræden. Forhandlingerne forløb under venligste former. Obersten fremhævede de venskabelige hensigter og vi vor vilje til at efterkomme alle rimelige ønsker. Obersten fik kvarter i ligningskommissionens værelse.

Flyverne brummede til stadighed over os – i løbet af formiddagen trykkede jeg kaptajnløjtnant Petersens hånd – vi kunne ikke sige noget – ingen af os – jeg ville i al fald have fået vand i øjnene. Vi spiste frokost som sædvanligt uden appetit. Der var næsten intet at bestille på kontoret. Jacobsen overdrog mig at tilse rådhusets mørkelægning, det var rart at komme til at virke med noget -Flemming ringede fra Esbjerg, hvorom rygterne også havde meldt om bombardement, at alt var i orden, dog lå der i havnen 16 tyske krigsfartøjer både store og små.

Da jeg kom hjem om aftenen gik jeg straks i gang med mørkelægningen, og det tog hele aftenen. Kl. 12.30 hørte jeg radioens udsendelse om kongens proklamation og regeringens proklamation om mørkelægningen. Efter mørkets frembrud kl. ca. 9.00 gik jeg ned for at efterse rådhusets mørklægning og den var i orden. Foran politivagten traf jeg politimesteren, politikommissæren og brandinspektøren, men der var intet nyt – hvorefter hjem igen. Pressens radioavis – proklamationen – hele landet er nu besat – og Norge vist nok også, dog skal der være ydet modstand flere steder i Norge.

Uddrag af T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981. Læs første del her eller se 9. april-tags.

1940 – Bekendtgørelse fra Politiet

Billy Sørensen Leave a comment

Da der er beordet Mørklægning

i Dag fra Mørkets Frembrud,

udstedes i Medfør af Lov Nr. 180 af 29. April 1938 følgende Bekendtgørelser:

§1. Mørklægning iværksættes straks

Mørklægningen vedvarer, indtil meddelelse om dens ophør har fundet sted eller luftværnstilstand hæves. Meddelelse om Mørklægningens Ophør sker ved Politiets Foranstaltning.

§2.

Under Mørklægningen iværksættes følgende Foranstaltninger:

a) Al udendørs Belysning med Undtagelse af den af det offentlige iværksatte skal slukkes fuldstændig. Som Følge heraf er enhver Form for privat udendørs Belysning, saasom Lysskilte, Facadebelysning, belyste urskiver og husnumre o.l. forbudt. Det samme gælder al privat Gadebelysning og Anvendelse af kunstigt Lys paa ikke overdækkede Arbejdspladser, Gaardspladser, o.l. Steder.

b) I alle Bygninger, hvad enten de er indrettet til Beboelse, Forretning eller anden Brug, hvor kunstigt Lys anvendes, skal alle Vinduer, Tagvinduer, Glastage, Luger o.l. Aabninger samt Døre og Porte være saaledes tildækket, eller lyskilderne saaledes afblændet, at indtil Lys, det være sig direkte eller indirekte, er synligt udefra. Al nødvendig Trappebelysning skal paa tilsvarende Maade være afskærmet.

Ind- og Udgange til Bygninger skal, for saa vidt Lyskilder fra de indre Lokaliteter er direkte eller indirekte synlige udefra, forsynes med Lyssluse eller anden godkendt Anordning, hvorved det hindres, at Lys trænger ud, naar Døren eller Porten aabnes.

c) Al Brug af haandlamper, lommelygter, o.l. er forbudt paa Steder, hvor Lyset kan være direkte eller indirekte synligt fra luften.

§3.

Intet Køretøj maa benyttes efter Mørkets Frembrud, med mindre alle indvendige og udvendige Lygter er afskærmet (blændet). Dette kan midlertidig ske saaledes: Der anbringes Hætter, paa Forlygterne med en vandret indtil 15 mm bred Aabning tværs over Lygten, paa Stop- og Baglygten med 2-4 runde Aabninger med indtil 5 mm Diameter. De endelige Bestemmelser om Lygteblænding vil blive meddelt ved særlig Bekendtgørelse. Køretøjer maa ikke henstilles eller parkeres med tændte Lygter.

§4.

Enhver er pligtig at iagttage Ro og Orden og ufortøvet at efterkomme de Anvisninger og Ordrer, der ved Ord, Tegn eller paa anden Maade gives af Politi eller Luftbeskyttelses-tjenestens Personale. Sammenstimlen og Opløb af enhver Art er forbudt.

§5.

Det er forbudt paa Færdselsbanen, i Porte og lignende Steder at henstille Køretøjer, derunder Cykler og Haandvogne, eller anbringe Varer, Materialer eller lignende, der kan være til Ulempte for den frie Færdsel. Motorkøretøjer maa kun parkeres paa de af Politiet godkendte Parkeringspladser.

Saafremt de fornævnte Køretøjer og Genstande iøvrigt henstilles eller anbringes paa privat Grund, skal det ske paa en saadan Maade, at fri Passage er mulig.

§6.

Overtrædelser af de Bestemmelser og Vejledninger, der udstedes af Luftbeskyttelsestjenesten, straffes som Overtrædelser af denne Bekendtgørelse.

Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Overtrædelser straffes med Bøder eller Hæfte, for saa vidt Forholdet ikke efter sin Beskaffenhed medfører højere Straf efter den øvrige Lovgivning.

Kolding Politikontor, 9. april 1940.

Thalbitzer

Bekendtgørelse fra Politiet, Kolding Politikontor, 9. april 1940. Afskrevet efter original på Kolding Stadsarkiv.

1940 – Butikkerne stormes for mørklægningspapir

Billy Sørensen Leave a comment

Siden der i radioen i går blev meldt om mørklægning fra i aften (9. april), har der været storm på de butikker i Kolding, som forhandler mørklægningspapir. Der var kø i alle butikkerne, og der meldes om at det er svært at følge med til at levere ordrerne.

Der kan stadigt hos papirhandlerne Lumbye og Blichers købes mørklægningspapir. Papiret købes i ruller, der er godt en meter bred, og det koster 15 øre pr. løbende meter.

Mørklægningen skal være fuld effektiv fra i aften. Selv de små “katteøjne” på jernbanebommene, er i løbet af dagen forsynet med hætter.

Samtidig har byens foreninger travlt med, taget begivenhederne i betragtning, at aflyse møder og andre arrangementer.

Kilde: Butikerne stormes for Mørkelægningspapir, 9. april 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Luftværnsudvalgsmøde den 19. februar

Billy Sørensen Leave a comment

Mødet afholdtes paa Borgmesterkontoret under Ledelse af Borgmester Knud Hansen, til Stede var desuden: Landsretssagfører Juhl, Stadsingeniør Lassen, overlæge Dr. Djørup, politikommissær Kleberg, afdelingsingeniør ANdersen, A. Rasmussen og Fuldmægtig Castberg.

Borgmesteren forelagde de nu udarbejdede, men endnu ikke godkendte Planer:

1. Plan for kommunal Mørklægning var udarbejdet af Politiet og Politikommissæren gav en kort Redegørelse for Planen og meddelte derunder, at Stadsingeniøren skulde sørge for Ophængning af blaatfarvede og afskærmede Flagermuslygter paa de i Planen angivne Steder, ligesom Hvidtning af Kantsten i Gadekryds o.l. hørte under Stadsingeniøren, medens de Foranstaltninger der skulde foretage paa Havnen, var henlagt under Havnefogden. Politikommissæren lovede at tilstille Stadsingeniøren Planen, naar denne var godkendt.

2. Plan for Meldetjenesten godkendtes.

3. Plan for Sygehusene.

Overlæge Djørup gjorde kort rede for Planen, meddelte, at Sygehusinspektør Jensen var udpeget til Chef for Sygehusets Luftværnsforanstaltninger. Angaaende Sct. Hedvigs Klinik lovede Overlægen, nu da Dr. Brandorff var syg, at udarbejde en Plan for dette Sygehus. Det meddeltes at Overlægen under Kredslæge Aksel Hansens Sygdom var konstitueret som Chef for den sanitære Afdeling.

4. Plan for den tekniske Tjeneste.

Stadsingeniøren forelagde Planen og gennemgik den i Hovedtrækkene, Planen godkendtes.

5. Plan for livsvigtige Virksomheder.

Politikommissæren meddelte, at han sammen med Fuldmægtig Castberg havde ført Forhandlinger med de 3 Værkchefer om Mørkelægning m.m. og paapegede det ønskelige i, at man lod Værkcheferne deltage i Dansk Luftværnsforenings Kursus for Fabriksledere, dette forkastedes med den Begrundelse, at man havde Folk her i Byen, der var kvalificerede til at meddele Værkcheferne den nødvendige Instruktion. Det vedtoges at fortsætte Arbejdet med Planerne, saaledes at Politikommissæren, Castberg og Stadsingeniøren assisterer Værkcheferne med Udarbejdelsen.

6. Fabriksluftværn.

Politikommissæren meddelte, at der ikke var udarbejdet Planer for nogen af de herværende Virksomheder, men Politiet vilde nu fordre, at saadanne Planer snarest blev udarbejdede og forelagt ogsaa med Hensyn til, at de paa Fabrikkerne beskæftigede Arbejdere havde Krav paa en virklig effektiv Beskyttelse. Paa Borgmesterens Forespørgsel om Kommunen havde noget med dette Spørgsmaal at gør, svarede Kommissæren benægtende og meddelte, at man havde tænkt sig at lade dette indgaa under Husvagtordningen.

7. Husvagtordningen.

Paa Borgmesterens Forespørgsel svarede Politikommissæren, at Husvagttjenesten var et borgerligt Ombud, og alt denne Sag vedrørende varetoges af Politiet, han oplyste, at der var udarbejdet et Kartotek over 3000 Mand, men at der endnu manglede en Ordning for Skolerne og flere andre større kommunale Bygninger. Alle Husvagter vil faa tilstillet en “Beskikkelse” og vil derefter komme paa et Kursus.

8. Kommunal konsulent.

Der var fra Dansk Luftværnsforening ytret Ønske om, at der udpegedes en Mand til denne virksomhed, … Forslaget blev forkastet.

9. Depot

Et saadant var oprettet paa Domhuset, for alle Sager tilhørende Staten. Som Depotforvalter var ansat Politibetjent Sørensen.

10. Tilflugtsrum.

Borgmesteren oplæste en Skrivelse fra Socialministeriet, hvori der meddeltes, at man kunde anvende langvarigt arbejdsløse til dette Arbejde og faa Tilskud i Henhold til Loven om langvarigt arbejdsløse. Det havde ingen Interesse for Kolding, da det var Tømrere, der skulde anvendes, og af dem var ingen langvarigt arbejdsløse.

Politikommissæren klargjorde at man tilsidst maatte udarbejde en samlet økonomisk Plan for hele det civile Luftværn i Kolding.

Stadsingeniøren omtalte Luftværnsinspektørens Ønske om, at man i Løbet af 48 Timer kunde etablere samtlige Tilflugtsrum. Det blev vedtaget at udsætte Sagen til Planerne var godkendte.

Det vedtoges straks at anbringe Sandsækkesikring ved Kommandostationen for de Vinduer, der vender mod Kirkepladsen.

Det vedtoges at man straks lader Plakater med Henvisning til Tilflugtsrum trykke.

Afskrift af mødereferat, 19. februar 1940
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Luftværnsinspektøren i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Mørklægningsplan mangler. Ny alarmprøve, når den femte sirene er opstillet.

Efter anmodning fra luftværnsinspektør, kaptajn Andersen holdtes som omtalt i går et møde på rådhuset, hvori deltog medlemmer af Luftværnsudvalget for Kolding Luftværnsområde.

Borgmester Knud Hansen bød velkommen og takkede luftværnsinspektøren, fordi han var kommen til stede og vilde give de lokale myndigheder yderligere vejledning for opgaverne i fremtiden. Borgmesteren gav derefter ordet til kaptajn Andersen, der gennemgik de udarbejdede planer stykkevis. Med hensyn til planen for varsling og afvarsling henstilledes, at der foretages en ny prøve, når den sidste – femte – sirene er modtaget og opstillet.

Under gennemgangen af mørklægningsplanen for politikredsen bemærkedes; at en særlig kommunal mørklægningsplan mangler, ligesom det måtte indskærpes, at der udarbejdes planer for mørklægning af alle større fabriksvirksomheder.

Med hensyn til ryddeligholdelse af pulterkamre henstilledes, at eftersyn finder sted samtidigt med det årlige brandeftersyn.

Under gennemgangen af planen for husvagtordningen henledte luftværnsinspektøren opmærksomheden på husvagtens pligter og fremhævede, at husvagterne var myndighedernes tillidsmænd inden for hvert sit område. Det indskærpedes, at det materiel, der er nævnt i politimesterens påbud, er minimum af, hvad der skal være […]

Planerne for de livsvigtige virksomheder (gas, elektricitet, vandværk, sygehus m.m.) blev derefter gennemgået, og grundlaget for planernes omfang skal være byens størrelse.

Efter at have gennemgået, hvilke planer der nu var godkendt, og hvilke der endnu manglede, skitserede luftværnsinspektøren den foreløbige uddannelse af civilbeskyttelses-mandskabet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1940.

1939 – Fortovskanterne males hvide

Billy Sørensen Leave a comment

Som en foranstaltning på grund af mørklægningen males alle fortovskanter i Koldings gadekryds nu hvide.

Kolding Trælasthandel har også fået malet et dannebrogsflag på taget. Det er det største flag som er malet i Kolding, da det strækker sig over hele den enorme tagflade, som bygningen har. Det er uvist hvornår det civile luftværn er klar til at opsætte projektørere, vil at belyse de malede flag, men det er vedtaget.

På Rådhuset er man gået i gang med at spare, i forlokalet og på trapper har man fjernet en række pærer, lysekronen brændte dog stadigt da byrådet i aftes holdt et kort møde. Også manglen på vand mærkes på rådhuset, springvandet i det lille anlæg ved Rådhuset fik for fire dage siden lukket for vandet.

Der på byrådsmødet plads til en indstilling fra gade- og vejudvalget, om nødhjælpsarbejde til at fylde ca. 7500 kubikmeter jord på det lave areal i Vifdam fra Bakkedraget Nord for. Da jorden ikke er særlig god, og der næppe bliver byggegrunde her, var byrådet indstillet på at tiltræde forslaget. Et anlæg kunne der jo altid laves, og det ville pynte på hele kvarteret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. september 1939.
Kolding Folkeblad, 15 september 1939.

1939 – Det første tagflag

Billy Sørensen Leave a comment

Allerede i går blev det første danske flag malet på et tag i Kolding. Det var på et af Mejeriernes Maskinfabriks store tage i Munkensdam. Luftværnsforeningens nationalitetsmærker, kommer måske også snart. Efter nattens begivenheder, der viser at fremmede flyvere ofte er fejlorienteret, stiller spørgsmål ved om byerne måske skal oplyses, i stedet for at mørklægges.

I dag er man i gang på Slotsmøllen med at male flag på taget.

Krigen er tæt på. Der er nu indkvarteret 3000 soldater i Kolding og omegnen, bespisningen er da os begyndt og give lidt problemer nogen steder, en del af soldaterne der skulle samles til feltkøkken på Staldgården, mange får mad hos deres logiværter eller vælger i stedet at gå på byens restaurationer og spisesteder, hvis de ellers har penge tilbage hjemmefra. Militæret er begyndt at beklage sig over madspildet, men mon ikke snart de mange soldater kan sendes hjem igen?

I går aftes samledes også den katolske menighed til gudstjeneste for freden. Mange polakker, fra Kolding og omegnen, var mødt op for at bede for deres ulykkelige landsmænd.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1939