1941 – Den tyske hærberetning

Yderligere fremskridt i Donez og ved Moskva.

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ved kampene i Donez-buen og i det mellemste afsnit af Østfronten er der gjort yderligere fremskridt. Foran Leningrad brød fjendtlige udbrudsforsøg sammen i den tyske forsvarsild.

Ud for den britiske kyst angreb hurtigbåde natten til den 20. november en stærkt sikret konvoj og sænkede to fjendtlige handelsskibe, deriblandt et tankskib, på tilsammen 9.000 Brt. To andre dampere blev torpederede og sandsynligvis sænkede. Vedet nyt angreb kom det til nærkamp med britiske bevogtningsskibe og hurtigbåde. Herved blev en tysk hurtigbåd alvorligt beskadiget ved sammenstød. Midt under kampen blev den taget på slæb af andre hurtigbåde, men måtte opgives på tilbagefarten og sænkes. Efter heldig afværgelse af et fjendtligt luftangreb i morgentimerne vendte alle de øvrige hurtigbåde tilbage til deres støttepunkt. Kampflyvemaskiner, der var sat ind på væbnet rekognoscering, beskadigede om dagen en britisk forpostbåd i søområdet omkring England med bomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. november 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for onsdag

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten er nye heldige angreb i gang. I de sidste 3 dages kampe er der blevet taget over 10.000 fanger og ødelagt 171 panserkampvogne. Ved luftangreb på fæstningen Sevastopol opstod der heftige eksplosioner i værfter og sprængstoflagre. I havnen blev et stort fragtskib beskadiget af bomber. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat militære anlæg i Moskva og Leningrad samt fjendens forbindelseslinjer bagud i det mellemste frontafsnit. På den britiske ø bombarderede luftvåbnet i nat havne og forsyningsvirksomheder, særlig på Østkysten, med bomber af svær kaliber. I tiden fra den 9. til den 15. november mistede de sovjetrussiske stridskræfter 232 flyvemaskiner. Deraf blev 122 skudt ned i luftkampe, 44 af luftskyts og resten ødelagt på jorden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. november 1941.

1941 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

På halvøen Krim følger de tyske tropper ustandselig efter den slagne fjende. Lokal modstand af hans bagtropper blev brudt, og derved blev der på ny taget flere tusind fanger og igen gjort kanoner til bytte. Under forfølgelsen af fjenden i Donezbækkenet nåede de tyske og allierede tropper i bred front det øverste løb af Donez. Under heldige angrebsoperationer mellem Ilmensøen og Ladogasøen erobrede pansertropper ved et dristigt kup et fjendtligt pansertog og tog talrige fanger. Det sværeste artilleri af hære bekæmpede med godt resultat krigsvigtige anlæg i Leningrad. Virkningsfulde natangreb af luftvåbenet var rettede mod Moskva og Leningrad.

I Nordafrika bombaderede tyske kampflyvemaskiner en britisk flyveplads øst for Marsa Matrul og havneområdet i Nil-deltaget. Enkelte britiske flyvemaskiner nedkastede i nat bomber i det nordtyske kystområde ude nat anrette skade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for onsdag

Førerhovedkvarteret (R. B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

De tyske og allierede troppers besættelse af det sovjetrussiske industriområde i Donezbækkenet blev udvidet i går. Syd for Brjansk indbragte rensninger af kampterrænet yderligere 5.000 fanger samt et bytte af en svær panservogn og 56 kanoner. Som meddelt i særmelding blev øen Dagø taget. Derefter er alle baltiske øer på tyske hænder. 3.000 fanger er dermed faldet i vore hænder. 6 kystbatterier er blevet ødelagt. Under forsøg på at undslippe til søs blev resterne af den fjendtlige besætning ødelagt af enheder af krigsmarinen og luftvåbnet. Luftvåbnet bombarderede Moskva ved dag og ved nat.

I kampen mod Storbritannien angreb stærke kræfter af luftvåbnet i nat havnen Newcastle. I dokanlæg, magasiner og forskningsvirksomheder anrettedes der betydelige ødelæggelser. Andre luftangreb var rettede ved Dover. Ved kanalkysten skød tyske jagermaskiner 11 britiske flyvemaskiner ned. 1 tysk flyvemaskine gik tabt herved. I Nordafrika opnåede tyske styrtkampflyvere bombefuldtræffere på britiske artilleri- og blokhusstillinger ved Tobruk. Britiske bombemaskiner angreb i nat forskellige steder i Nordvesttyskland, bl.a. Bremen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. oktober 1941.

1941 – Desperat forsvar af Moskva

Berlin synes forberedt på, at det kan vare nogen tid endnu, inden byen falder, men dens skæbne er beseglet.

Stalin-regeringen har åbenbart til hensigt at forsvare Moskva med alle midler. Mænd og kvinder deltager i forsvaret. Der bygges barrikader i gaderne, huse omdannes til små fæstninger, og alle, der ikke deltager i forsvaret, er blevet sendt bort fra området. DNB meddeler over Amsterdam: Efter hvad Londons Radio meddeler, bliver der langs de landeveje, som fører til den sovjetrussiske hovedstad, anlagt nye forsvarslinjer. Moskvas forstæder er blevet fuldstændig forvandlede som følge af de her anlagte forsvarsanlæg. STB meddeler over Helsingfors, at man over en radiostation i Moskva har hørt en speaker sige:

Hver morgen kan man konstatere, hvorledes de yderste forsvarslinjer har fjernet sig længere og længere fra byens centrum. Snart vil Sovjethovedstaden være omgivet af en ring af forsvarsværker, der forbinder gade til gade. Bag forsvarslinjerne uddannes nye mænd og kvinder, hele borgerkrigens strategi, tages nu i tjeneste.

Forsvarerne uden militær uddannelse

I en STB-korrespondance fra Berlin i dag hedder det: Moskva forsvares nu i det væsentligste af reservetropper, hastigt uddannede mænd og kvinder, der praktisk talt er uden militær uddannelse. Byens skæbne kan betragtes som beseglet, selv om dette ikke behøver at betyde, at byen vil falde omgående. Man minder om, at Madrid holdt sig længe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. oktober 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for torsdag

Førerhovedkvarteret (R. B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten forløber operationerne planmæssigt. Ved den indkredsning og ødelæggelse af sovjetstyrkerne, som italienske tropper har gennemført øst for Dnjepr i dagen 28. til 30. september, har de indbragt over 8.000 fanger og tilføjet fjenden svære, blodige tab. På den Karelske front indtog finske tropper i går ved et dristigt fremstød fra syd og vest Østkarelens hovedstad Petroskoj (Petrosavolsk) på den vestlige bred af Onegasøen. Også i nat bombaderede kampflyvemaskiner milestore anlæg i Moskva og Leningrad.

I kampen mod Storbritannien sænkede kampflyvemaskiner i går et handelsskib på 2.000 Brt. i en havn på Færøerne. Ud for den britiske østkyst blev 2 store handelsskibe i nat svært beskadigede ved bomber. Andre virkningsfulde luftangreb var rettede mod krigsvigtige anlæg på den engelske øst- og sydkyst samt mod flere flyvepladser. I Kanalen angreb forpostbåde britiske hurtigbåde, der om natten nærmerede sig en tysk konvoj. Ved artilleriild blev en britisk hurtigbåd sænket og en anden svært beskadiget. Britiske bombemaskiner nedkastede i nat på må og få spræng- og brandbomber forskellige steder i Sydvesttyskland. Der anrettedes kun uvæsenlig skade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. oktober 1941.

1941 – Opslidningsslaget på vejen til Moskva vedvarer

Kampene ved Smolensk har raset i to uger, men er – meddeler Berlin – kommet deres heldige afslutning nærmere.
Værnemagtens overkommando meddeler lørdag:
I Ukraine er tyske hurtigafdelinger stødt frem dybt i ryggen på fjendens tilbagetogsbevægelser. I egnen 250 km. syd for Kiev er et andet stort ødelæggelseslag i gang. De øst for Smolensk indesluttede sovjetdivisioner er blevet trængt endnu mere sammen. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat med godt resultat forsyningsvirksomheder og militæranlæg i Moskva samt vigtige jernbaneknudepunkter ved den øvre Volga og i det sydlige Ukraine.

Situationen efter den forløbne kampuge
Som supplement til Værnemagtsberetningen lørdag erfarer D.N.B. fra militær side: Den nu afsluttede kampuge mod øst viser omtrent det samme billede som den foregående, kun med den forskel, at kampafsnittene også i den sidste uge er blevet skudt længere mod øst. I Sydafsnittet er de tyske og allierede troppet i løbet af denne uge gået over til at forfølge den vigende fjende, en aktion, der begunstiges af den indtrådte bedring i vejret. Slaget ved Smolensk, der nu allerede har raset i 2 uger, er kommet sin heldige afslutning nærmere. Også i den forløbne uge har Sovjet forgæves forsøgt at undsætte sine indesluttede hære. […]

Kilde: Uddrag; Demokraten, 3. august 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for torsdag

Førerhovedkvarteret, 31. juli. Værnemagtens overkommando meddeler:
Under forfølgelsen af de i Ukraine slagne russiske hære foretog tyske styrker fremstød dybt ind i de fjendtlige tilbagetogsbevægelser. Indeslutningen af fjenden øst for Smolensk er blevet yderligere indsnævret. De i Estland kæmpende styrker har kastet fjenden tilbage mod nord. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat militære mål i Moskva og jernbaneknudepunktet Orel og opnåede god virkning. Undervandsbåde forfulgte de sprængte rester af den i Atlanterhavet angrebne konvoj og sænkede endnu fem bevæbnede handelsskibe på i alt 24.000 BRT. Fjendens samlede tab ved disse operationer er derved steget til 140.500 BRT.

I kampen mod England beskadigede luftvåben et stort handelsskib øst for Lowestoft alvorligt med bomber. Andre bombeangreb fandt sted i nat på flyvepladser i den sydøstlige og sydvestlige del af øen […] Over den tyske bugt nedskød jagermaskiner 5 flyvemaskiner af en afdeling på 8 engelske bombemaskiner. Marineartilleri bragte 2 kampflyvemaskiner til at styrte ned […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. august 1941.