1943 – 1.500 nye kørekort i Kolding efter krigen

Det hjælper ikke at forny kortene nu!

Meddelelsen om, at alle indehaverne af kørekort udstedt i løbet af de sidste fem år vil blive krævet indstillet til en ny køreprøve, når vi atter kan komme til at føre motorkøretøj, har vakt lidt i retning af panik blandt kørekort-indehavere. Motorkontoret bliver i dag bestormet af forespørgsler og anmodning om fornyelse af kortene. Det kan ikke skade de kort der er ældre end 1938, at de bliver fornyet – forudsat altså, at de i forvejen har været fornyet og ikke er blevet forældet i mellemtiden, men for de kørekort, der for første gang er blevet udstedt efter 1938, er det håbløst at møde op med anmodning om fornyelse, for når vi alle sammen skal til at køre igen, vil de alligevel være forældet, og der vil blive krævet nye køreprøver.

Den bestemmelse, der ligger bag dette forlangende, er ganske naturligt, idet man ikke kan forvente, at de, der kun har haft lejlighed til at køre bil i et par år, har den fornødne rutine til at blive sluppet løs i trafikken, når den atter skal til at rulle normalt. De, der derimod har flere års rutine, vil have vanskeligere ved at have glemt de med årene erhvervede færdigheder, det ligger dem endnu i blodet, hvordan de skal reagere i de forskellige trafiksituationer. Det er altså ganske logisk, at man foretager denne sondring, selv om det naturligvis er ærgerligt for den, der blev født bare en dag eller to for sent – som bilist. For der kan selvfølgelig være mange af dem, der kører fuldt så godt som de, der er en dag eller en måned på den rigtige side af grænsen. […]

Efter hvad man på politiets motorkontor oplyser, vil det dreje sig om ca. 15.00 kørekort, der ti lden tid skal fornyes. Dertil kommer, at der i den tid, hvor bilerne har ligget stille, teoretiske har været gennemsnitlig 75 nye aspiranter til kørekortet hver måned, der således bliver samlet på én gang – foruden den normale månedlige tilgang på 75, der vil kommen, når kørslen bliver givet fri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1943.

1943 – Nu kan Koldingenserne atter lære at køre bil

Men det bliver dyrt!

I tre år har det næsten været umuligt at få lejlighed til at aflægge køreprøve for opnåelse af førerbevis til bil. Nu er der imidlertid sket en ændring, idet der ved forhandling med Handelsministeriet og Benzinnævnet er lykkedes at nå til en ordning, hvorved Benzinnævnet er blevet bemyndiget til at udfærdige tilladelse til anvendelse af generatoranlæg til drift af 26-28 skolevogne.

I Kolding har kørelærer Hermansen fået tilladelse til at åbne en køreskole, efter hvad Rud. Petersen på Motorkontoret oplyser. Man skal dog først gennem Politikontoret have opnået tilladelse til at tage undervisning, før skoletimerne kan begynde. Det bliver så på dette sted, der kan tillades, at undervisningen kan finde sted. Kun de, der har erhvervsmæssig interesse i at få førerbevis, kan få et sådant, såsom læger, dyrlæger, personer, der skal overtage en vognmandsforretning, chauffører, der kan dokumentere, at de skal have plads, mekanikere osv., men det er politiet, der i hvert enkelt tilfælde skal godkende anmodningen.

Dyrt vil det i midlertidig blive at få kørekort, idet prisen vil blive 12 kr. i timen, hvilket vil sige, at et kørekort kommer til at koste 200-250 kr. Prisen på de 12 kr. i timen er en maksimalpris, der er fastsat at Kørelærerforeningen. I de fleste tilfælde vil det antagelig kun komme til at dreje sig om prøven til kørekortet – mere end om øvelseskørslen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1941 – Slagtermesteren blev sat fast igen

Den store sag angående tyveri af benzinkort på Motorkontoret i Kolding var, som omtalt forleden, så vidt afsluttet, at man kunne løslade de fleste af de for hæleri sigtede: således løslodes også slagtermester S., Fredericia, der ligesom de øvrige løsladte fik besked om ikke at sætte sig i forbindelse med de andre implicerede i sagen inden dommen. Dette har S. ikke overholdt, og han er derfor igen blevet sat under anholdelse. I går fremstilledes han i grundlovsforhør. Det oplystes, at S. havde talt med den anden Fredericia-slagtermester, L., som ligeledes var sigtet for hæleri. Selv forklarede han, at det var en hund, der var årsagen til de uheldige omstændigheder. Den anden slagtermesters hund var kommet løbende ind i S.’s forretning, og han havde da fulgt hunden hjem og kom derved i snak med sin kollegas kone. Uheldigvis havde han her sagt ting, som berørte benzinsagen […]

I retten hævede S., at der ikke blot var tale om tilfældigheder, men han havde ikke talt med sin kollegas kone i nogen hensigt. Der blev afsagt fængslingskendelse over ham. S. appellerede til Landsretten.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.

1941 – Sagen om de stjålne benzinkort

fra Motorkontoret i Kolding har endnu ikke givet anledning til nye forhør, bortset fra at den Fredericia-slagtermester, anholdelsen blev opretholdt over, i formiddags fremstilledes i et retsmøde, da anholdelsesfristen var udløbet. I retsmødet i middags blev slagtermesteren fængslet til den 15. aug., da fængslingsfristen for de øvrige tiltalte også udløber, Den anden slagtermester fra Fredericia, som havde appelleret fængslingskendelsen til Landsretten, har i dag fået meddelelse om, at Landsretten har stadfæstet fængslingskendelsen.

Sagen minder meget om den tidligere tyveriaffære fra Motorkontoret, men denne gang skal der være tale om falsk i forbindelse med tyveriernem og det betinger naturligvis en alvorligere straf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1941.

1941 – Ny tyveri-affære på Motorkontoret i Kolding

Kontoristen stjal benzinkort og solgte dem – 5 anholdelser.

Bag det kort omtalte forhør bag lukkede døre i kriminalretten i Kolding i går, skjulte der sig en ny benzinkort-tyveriaffære fra Motorkontoret på Domhuset.

Den i går anholdte var nemlig en tidligere kontorist på Motorkontoret, Svend Aage Schultz (der er midt 30’erne og tidligere har været købmand), og som fik ansættelse på Motorkontoret i Kolding efter at benzinkortene havde skaffet kontoret så meget arbejde. Desværre må eksemplet med den tidligere kontorist Buch-Petersen havde smittet – det var det første tilfælde med benzinkorttyverier fra motorkontorer i Danmark – og ligesom Buch-Petersen færdedes den nu fængslede fhv. motorkontorist meget i byens mindre restaurationer.

Schultz fik ansættelse i foråret 1940, og han begyndte sien tyverier i maj måned. I september måned fik han sin afsked, da han var sløset med sit arbejde og færdedes for meget på restaurationer, hvor han drak og svirede. At der var noget galt i form af direkte tyverier, havde man dengang ingen anelse om, det opdagede man manglede senere ved en revision. Da manglede man mærker til 7-800 liter, men Schultz har tilstået at havde stjålet mærker til ca. 2.000 liter! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1941.